Masterclass i udstillingsdesign
Masterclass i udstillingsdesign afholdt af BF i marts 2018
Det er vist ingen hemmelighed at jeg interessere mig for udstillingsdesign og formidling af litteratur via udstillinger i biblioteket. Så det kommer derfor næppe som en overraskelse, at jeg var hurtigt tilmeldte mig BF’s (Bibliotekarforbundet) kursus i udstillingsudvikling i marts. To dage, med hjemmeopgave og afsluttende Masterclass. Underviseren var Signe Hegelund, egentlig uddannet retoriker, men hun har i de sidste år arbejdet med udstillingsformidling, hovedsageligt i museumsverden. Her er mine noter helt kort fra de to spændende dage.
Udfordringer for bibliotekerne
Vi startede med at diskutere :
- Hvordan præsenter og formidler man en samling af materialer, hovedsageligt bøger på en æstetisk og sanselig måde?
- Hvordan kan udstillingsformidlingen i bibliotekerne professionaliseres?
- Hvilke visioner har bibliotekerne på dette felt og hvilke faglige greb og kompetencer er der brug for? – og på hvilke måder kan det være fordelagtigt at samarbejde på tværs af kulturinstitutioner?
- Her kommer spørgsmålet om og udfordringerne ifht. selvbetjent åbningstid også til diskussion. Linker her til et tidligere blog indlæg jeg har skrevet om netop dette.
Pointer fra diskussionen
- At der reelt set ikke er afsat tid/resourcer til at arbejde professionelt med udstillingsdesign. Hvordan finder man ressourcer til udstillinger, både design, opbygning og vedligeholdelse?
- At arbejdet med at finde det fysiske udtrykt af litteraturen tager tid. Der skal findes en designmodel/form man gerne vil arbejde ud fra. Eksempelvis store scenografisk udstillinger eller små stramme udstillinger, der kan bæres af pop-up og arrangerenter. Hvordan litteraturen kan udfoldes og remediers?
- Der mangler forståelse for hvad udstillinger i biblioteksrummet kan bidrage med i fht. formidling af bibliotekets tilbud, samt forståelsens af at det er vigtigt og givtigt at formidle, også gennem udstillinger, og hvordan udstillinger kan være en positiv formidlings faktor i fht. bibliotekernes ubetjente tid.
- At udstillingsdesign ikke ligger bibliotekets DNA, og måske har bibliotekerne et snævert formidlings syn? Uklare succeskriterier på bibliotekerne når det gælder udstillinger.
Rundt om udstillingen
Som jeg ser det har bibliotekets “raisôn de etré” og grundlæggende kerne ikke ændret sig, også selvom verden løber hurtigere og teknologien vender op og ned på hvordan vi kan formidle litteratur.
At gode læseoplevelser giver lyst og luft til livet, litteratur er godt for mennesket. Litteratur er sundt, litteratur kan være som terapi. Hvilket selv flere udannelsesinstutioner er ved at få øjnene op for, når de tager skønlitteraturen med på litteraturlisternde til blandt andet de lægestuderende.
Vi skal som bibliotek tage os selv alvorligt og stå som afsender på formidlingen. Vi skal værne om den troværdighed der ligger i bibliotekets DNA. Når vi formidler gennem udstillingsdesign skal vi tage de æstetiske dimensioner og bæredygtigt aspekter i betragtning (kan udstillingen evt. genbruges).
Remediering og scenografi
Vi har ikke fordelene som eksempelvis SMK der kan boltre sig i flotte værker. På biblioteket må vi tænke i remediering, for at formidle al den fantastiske litteratur der står der og venter på hylderne. Vi skal indtænke materialitet, tekster; så lidt som muligt, og tænk teksten ind som æstetisk, citater og udfolde det visuelt.
Add-ons til udstillingen: Skriveklubber, bannere, musik, salontanken, opgaver til børn, kreative workshops, tilknyt en maskot.
Temaer; Gribe øjeblikke, aktualitet, relevans, passe på ikke at blive helt tandløse, behøver ikke altid at stryge folk med hårene, momentum i fht. samfundsudviklinger og trends, husk at temaer og trends har en livscyklus, møde hverdagens problemer, “protest”, brod – hvor langt kan man gå? Finde det mest interessante snit på temaet til udstillingen.
På aktuelle emner skal der kunne rykkes hurtigt mens emner der er mere tematiske, med fordel kan have et længere og en mere eksplorativ tilgang. Småt kan være godt. Less is more. Skab fokus. Husk at nogen emner/tema’er kan udstilles mere interesant på nettet, så overvej altid om udstillingen nødvendigvis skal være i det fysiske rum.
Biblioteket som udstillings arena
Udstillingsrum, også på biblioteket skulle gerne signalere at man som gæst overskriver en tærskelen, at her sker der noget, måske magisk og her er andre regler for hvordan litteraturen kan formidles. Har vi på bibliotekerne rum til seriøst at arbejde med formidling i form af fysiske udstillinger?
For mange udstillinger forsvinder i biblioteksrummet. Store som små formidlingstiltag tabes, når de skal konkurrere med alt det andet der ofte skal forgå i et biblioteksrum. Bliver udstillingen kun en ekstra forstyrrelse i et rum hvor der foregår så meget andet. Så det handler om af finde et sted hvor en udstilling og dens indhold kan passe ind, så den kommer til sin ret, skaber stemning og får de optimale muligheder for faktisk at formidle det den har på hjertet. Husk at udstillingen gerne skal tale til følelserne, for tanker går hurtigt – og følelser går langsomt. De besøgende skal “rammes” følelsesmæssigt ved deres første kontakt med udstillingen.
Optimalt skal bibliotekerne til at tænke i meget mere i udstillingsformater/praksiser. Helt grundlæggende skal der tid og resourcer til, de fysiske forhold for udstillinger skal optimeres, forskellige fag-didaktiker kan med fordel arbejde på tværs og undersøge i praksis – hvad virker?
Jeg har løbende skrevet en del indlæg om udstillingsdesign og formidling gennem udstillinger som jeg linker til her: