Inspirations sviptur til London 

Tre dage med fart på. Der altid alt for mange spændende ting, jeg gerne vil nå at opleve når jeg er i London. En storby jeg kender godt efter at have boet der under min uddanelse til designer og som jeg har besøgt ofte siden. Det  gør det heldigvis nemmere at vælge hvor jeg skal begive mig hen i den store summende by. Denne gang var der et par kunstudstillinger, et museumsbesøg og utallige boghandler på programmet – plus det løse.

Museums besøg

Hayward Gallery og Tate Morden på South Bank. Begge steder moderne samtidskunst. Altid inspirerende. På Hayward var der to flotte udstillinger af to spændende kunstnere. Chiharu Shiota med udstillingen “Threads og life” og Yin Xiuzhen “Heart to Heart”. Begge tekstilkunstnere med noget på hjertet.

Om Chiharu Shiota skriver Hayward: “large-scale installations which engulf ordinary objects – within huge web structures made from woollen thread. The resulting works are immersive and deeply emotive” og om Yin Xiuzhen: “Use of secondhand clothing, concrete, food and household ephemera in her immersive installations and sculptures. Artworks that negotiate the spaces between memories, individuals and the globalised societies that we live in today” .

Tate Modern er altid et besøg værd. Alene bygningen er fantastisk. Jeg gik sidst  på eftermiddagen uden at have en specifik udstilling på programmet. For der er altid noget spændnede der. Alene udsigten over themsen over mod St. Pauls er storslået.

V&A – det’ for børn

V&A er et af mine absolutte yndlings museer. Da jeg studerede i London var jeg der meget tit med skitseblok og blyant. Nu har V&A i London fået en “efternøler” V&A børn. Det havde jeg glædet mig meget til at besøge og jeg havde taget min evigt nysgerrige kæphest med – hvordan formidle man bedst kunst og litteratur til børn på nye og inspirerende måder?

Jeg var pjattet med formidlingen. Måden de formidlede design på. En kombination af leg og læring i en kombination mellem interaktion og udstillinger. Der var lagt op til historiefortælling overalt. Mange af installationerne var lige til at tage med ind på biblioteket. Jeg tog så mange billeder og var så inspireret. Der var hentet og kombineret artefakter ned fra alle hylder og fra en mangfoldighed af fagområder til regis. Der var et stort område til workshops, særudstillinger, café, barnevognsparkering, legeområder og det var gratis!

Jeg var der en travl søndag. Masser af børn og forældre – så lydniveauet var ret højt, men en almindelig hverdag med inviterede skoleklasser/børnehavebørn er det et fantastisk museum at formidle design og fortælle et utal af historier på.

Bøger bøger bøger

-og kan man bruge en hel dag med at gå i boghandler i London? De korte svar er JA. Libreria, Daunts, Waterstone, Gosh!Comics, stanfords, ……

Indlægget Inspirations sviptur til London  blev vist første gang den Hellesworkspace.

Hvor kommer inspirationen fra?

Hvor kommer inspirationen fra? Idéerne til mit arbejde kan komme alle steder fra. En gåtur, en rejse, en samtale eller fra litteraturen. Men jeg bliver også altid meget inspireret af at komme på museum eller kunstudstilling. Når jeg er på udstillinger bliver jeg både inspireret til egne projekter og historier, men jeg er også fagligt nysgerrig på selve udstillingsdesignet og formidlingen af det udstillede. Især hvordan børnene blever inddraget i en udstilling og dens tema.

2025 startede på Ordrupgaard med Flora Yukhnovich forrygende malerier. Var på Arken i februar og se Frederik Næblerøds fantasifulde malerier og keramiske figurer. Paris i marts var et overflødighedshorn af inspiration båden på gaden og i Halle Saint Pierre med udstillingen af den franske kunstner Gilbert Peyre. April var jeg på Museet for Papirkunst i Blokhus, hvilket var en super cool med en udstilling af Bit Vejle fantastiske klip, CC på Refen bød i juni på Create X Monster Chetwind, hvilket var forrygende og juni var jeg også i Nivå for at se den smukke udstilling om Bloomsbury-gruppen “Kunsten at leve” på Nivågaards Malerisamling.

Hvornår holder jeg fri?

Aldrig er nok det korte og ærlige svar. Skitsebøger, kamera og notesbøger er altid i gang, også på ferien. Årets ferie gik til Italien, hvilket er det samme som travle tegnefingre og skitsebøger. Jeg var så heldig at komme til Lucca netop som der var Immagina festival delle storie illustrate. Det var så inspirerende at se de mange fine, sjove og sære billedbogsværker. Efteråret har været travlt, men da decemberroen har givet tid til endelig at besøge H. C. Andersens hus i Odense. Det var så fedt. Helt begejstret både for formidlingen af H. C. A. liv og eventyr, både til børn og voksne.

Ugentlig tegne-tur

For at holde min tegnefærdigheder ved lige har jeg årskort til National museet. En gang om ugen pakker jeg penalhus og skitsebog og tegner historien. Museet er fyldt med sjove, interessante og spændende genstande, som det er skønt at fortabe sig i med blyant på papir.

Indlægget Hvor kommer inspirationen fra? blev vist første gang den Hellesworkspace.

Tegneserier i Bruxelles

At der tegnes og skrives tegneserier/graphic novels på livet løs i Belgien er vist ingen hemmelighed. En del af dem har vi fået fornøjelsen af i årenes løb, i oversat form. Men når man kigger på hylderne i de mange tegneserieboghandler, der er i Bruxelles, ønsker jeg virkelig at mit franske var bare lidt bedre. De bugner af visuelt flotte album og graphic novels. Der er også rigtig mange tegneserier målrettet børn, hvilket man godt kunne savne på de danske boghylder, også selvom der i de seneste år er kommet en del fine tegneserier til målgruppen. Eksempelvis “Nordlys”, “Magiline”, Mira” og “Den ekstraordinære rejse”.

Jeg havde selvfølgelig taget kæphesten “Rum og indretning” og børnebiblioteksbrillerne med til Bruxelles, og der var masser at blive inspireret af og tænke over i forhold til formidling af billedlitteratur. Begge dele var pakket med da jeg tog tegneserie-museum’s tur.

Tegneseriemuseet

– Og selvfølgelig er der et tegneseriemuseum i Bruxelles. Det ligger næsten midt i byen og er på flere etager. Museet ligger i en smuk Art Nouveau bygning, tegnet af arkitekten Victor Horta. Men tegneseriemuseet har i deres udstillingsdesign og indretning fået det bedste ud af Horta’s fine gamle åbne tre etagers bygning, uden at begå “vold” på den fine Art Nouveau arkitektur.

Formidlingen er for hovedparten analog, med enkelte skærme, hvilket fungere godt. Der er lagt vægt på at præsentere både ikoniske og velkendte tegneseriekarakterer og helt nye. Der blev vist tegneteknikker fra dengang alt var håndens arbejde frem til nu hvor meget laves digitalt. Der var flere temaudstillinger eksempelvis en om “Spirillen” og “Poilu” – “Lillekvast”  i Danmark. Der er også et tegneserie-bibliotek og en meget velassorteret butik hvor hylderne bugner at tegneserier fra gulv til loft, samt en fin café.

Nøjjjjje det er for børn og barnlige sjæle

“Lille kvast” havde fået sine egen særudstilling med masser af plads til leg og læsning. Den var let tilgængelig, umiddelbar og grafisk flot. Modulerne var enkle med flere funktioner. Indbyggede huler, visuelle opslagstavler, der var med til at understrege “Lille kvast’s” univers. Der var indrettet et hyggeligt læserum hvor alle albums var eksponeret samt lå i stakke lige klar til at dykke ned i. Samlet var udstillingsdesignet  sjovt med en aktivitet, der fik børn og barnligesjæle gennem hele “Lille kvast” udstillingen. Man kunne nemlig farvelægge sin egen “Lille kvast” tegneserie ved at stemple sig igennem udstillingen. På selve udstillingsmodulerne var der monteret stempelstationer. Det var der mange der prøvede, også undertegnede, og det var sjovt. Museet havde i det hele taget taget børnene med i den formidling der var, med små aktiviteter “drysset” ud gennem alle udstillingerne.

Hergé – museet

-Og så til noget helt andet. Hergé museet ligger uden for Bruxelles en lille time med tog, og er bestemt et besøg værd. I moderne arkitektur fra 2009, tegnet af arkitekten Christian de Portzamparc. Museet er i tre etager og udstillingen starter på 3.sal hverefter man guides gennem udstillingen indtil man igen står i foyeren med butik og café.

Udstillingen’s narrativ er klassisk  bygget op, hvilket også gælder for selve udstillingsdesignet. Vi starter med Hergé’s liv og første tegneseriekarriere, inden Tin Tin’s univers foldes ud. Hvem er ikke bare lidt Tin Tin fan? At Hergé’s Tin Tin albums er klassikere, med en utrolig detaljeret tegnestil er åbenlys. Det var derfor rigtig dejligt at se hele processen inden de perfekte albums. Skitser, forarbejder og ikke mindst Hergé’s samling af research materiale. Alt er i rammer/montre med få artefakter fra Tin Tin’s univers man kan rører ved.

To tegneseriemuseer – to forskellige formidlingsveje.

Begge museer har mulighed for at drage fordel at den fantastiske arkitektur de skal formidle deres samling i. Hvilket de begge gør på hver deres måde. Tegneseriemuseet har fundet sig til rettet i en fin gammel arkitektonisk perle, mens Hergé museet er bygget netop til den specifikke samling af Hergé’s tegninger.  Tegenseriemuseets forskellige udstillinger er åben og giver os, de besøgende, frit valg til hvor vi starter og med hvad. Hvorimod Hergé museet har en styret lineær fortælleform.

Begge museer er ret analoge, hvilket jeg godt kan lide. Der blev lagt vægt på at selve tegneseriensvæsen. Skitsearbejder, opbygningen og processerne i tegneserie fremstillingen. Begge museer brugte regi i udstillingerne. På tegneseriemuseet levende og helt i tråd med museets ånd, og på Hergé’s var regien flot, men virkede en smule museal. Der var stor forskel på museernes formidling, især hvormeget hands-on og plads der var til børn og unge. På Tegneseriemuseet var både børn og voksne der var indtænkt i formidlingen. Udstillingerne virkede dynamiske og tegneserieuniverserne føltes fysisk tilsted. Hergé museet’s formidling og opbygning var mere museum klassisk, uden særlige formidlingstiltag til børn og unge. Men det udfolder Tin Tin og Hergé’s univers og det var en fornøjelse, at kunne nørde igennem sammen med Terry, kaptajn Haddock og alle de andre.

Tegneseriemuseet i Bruxelles.

Hergé museet.

Indlægget Tegneserier i Bruxelles blev vist første gang den Hellesworkspace.

 Fire etager med naturen som inspiration

På Brandts i Odense har de tradition for at skabe sanseudstillinger for børn og deres forældre, og i år er ingen undtagelse. Jeg tog forbi, og oplevede den samt en udstilling af Kathrine Ærtebjergs kunst. Jeg fik dog meget mere med hjem. Der var inspiration på fire etager, som på en eller anden måde havde udgangspunkt i naturen. Altsammen så fint og det passede ind i min egne optagethed af naturen i mit arbejde med projektet “Ud i naturen med litteraturen”.

Jeg kiggede forbi Allan Ottos udstilling “Naturligvis”, landskabsmalerier fra landbrugs Danmark. For er ude på landet natur? Jeg samlede ord med mere præcise betegnelser for natur. Der var blandt andet produktions-natur, mono-natur, ægte-natur og vild-natur. Øverst oppe på Brandts er der en lille biograf, og her kunne man se fire fine og meget forskellige kortfilm med den overordnede overskrift “I pagt med naturen“.

Spetaklet

På museets kreative værksted, Spetaklet, få vi en forsmag på Kathrine Ærtebjergs kunst. Den er udgangspunktet for de aktiviteter, der er planlagt i Spetaklet. Der er to indgange til kreativ udfoldelse.

Vi kan anrette et smukt måltid ganske som i kronprinseparrets køkken, for det er i den kulisse vi står. Ganske som hos kronprinsen er det Kathrine Ærtebjerg, der har dekoreret væggene bag det store anretterbord.

Eller vi kan også lave vores egen skulptur – sprællemand – som også er med inspiration i Ærtebjergs kunst. På bagvæggen hænger fine eksempler på børnenes kreative udfoldelser.

De tusinde gåders sted

Jeg ved ikke meget om Kathrine Ærtebjerg og hendes kunst. Jeg er dog både fascineret og inspireret af den. Både hendes malerier og skulpturer. Hendes billeder er fyldt med fortælleglæde og eventyr. H. C. Andersen bidrager også til at udfolde hendes værker, blandt andet gennem en lommebog, en rejsekammerat, med tekstpassager fra eventyrdigteren.

Bare overskriften på udstillingen sætter min fantasi på rejse. Det var der mange af værkerne og navnene på dem, der gjorde, eksempelvis “Forklædt som fugl” og “Hun var blød som skovbunden”.

Byen under byen

Sanseudstillingen af Trine Louise Kortermand var virkelig en sanselig og stemningsfuld oplevelse. Det er en totalinstallation med lys og lyd. Vi træder ind i et naturunivers fyldt af fortællinger om naturen. Her er mørkt og intimt med små huse, der hver gemmer på en lille fortælling om et menneskes naturoplevelse.

Rummet flimrer med skyggespil og af og til lyden af tordenvejr. Man kan gå på opdagelse efter ugler, rovfugle og vandbukke og mellem video-installationerne er det muligt at få en gyngetur, der fik mig til at tænke på barndommens gyngeture gennem langt duftende sommer-græs.

Det var en meget fin oplevelse. Man kan hoppe ind sanseudstillingen i frem til den 18. april 2022. Min anbefaling er – gør det!!

Indlægget Med naturen som inspiration blev vist første gang den Hellesworkspace.

Tips

Tips og idéer dukker op alle steder. Når man som mig altid har interesseret sig for rum, design og bøger, er det svært ikke hele tiden at have antennerne ude. Jeg suge alt muligt til mig som måske, måske ikke, kunne bruges til et eller andet i mit daglige arbejde. Det skubber også på måden jeg ser på verden. Det der kommer her er en tidlig forårs oprydning, en løs opsamling på forskellige noter og tanker der alle handler om rum og formidling, med biblioteket i tankerne.

Tips og noter til noget om udstilling

• Udstillingspraksis tænk i:  Proces/skabelon-årshjul/organisering/udstilingsfrekvens
• Overvej hvordan samling bruges og sættes op: Specialsamling/ aktuelt/ genre/ farver/ bagkatalog/ serendipity/ DK5/ emne betegnelser/ Ord – ex. kunsthåndværk eller design?/ en skræddersyet samlingen/ boghandlere (valg af emner osv)/ eller pop-up m. emner der ikke er populære.
• Hvad bestemmer hvad der udstilles fra samlingen -> katalog, system, 1 side, for og bagside.
• Forskel i opdrag mellem boghandlere =salg og biblioteket=dannelse
• Placering: A-placeringer osv.
• Marketing afd. laver kampagner ud fra årshjul + designmanual + visualmerchendise hvodan fungere det i forhold til at trends/aktuelt, skiftende versus faste udstilinger.
• Detail sætter sovsen sammen med bøfferne, i biblioteket sætter vi digte sammen med?
• Indhold -> det er bibliotekarer skal vælge
• Statusmøder ->evaluering-> skal alle udstillinger sælge?
• Udstillinger bindes til arrangementer
• Udstillinger versus fyldigere eksponeringer, forsider o.lign. formidling på forskellig måde

Tips og noter til noget om arkitektur og biblioteker

• Nyt fokus, ny identitet
• Aktiverende rammer: Anderledes aktiviteter, aktivere nysgerrigheden, individuel fortolkning
• Fysiske rammer: farver + skala
• Åbne rum: navigation, wayfinding
• Et ultimativt frirum – biografen?
• Alternative muligheder – HACK 
• Midlertidig Arkitektur: test og brug ideer, – den genkendelige arkitektur, – det modulære (legoklodsen)

Og en opfordring til at besøge Den Sorte Diamanten under alle omstændigheder. Et spændende rum men ofte også spændende og inspirerende udstillinger. Men fra sommeren 2017 til oktober 2020 var det muligt at se “Abramovic Metode for Treasures”  den var særlig interessant. Måske bliver den forlænget, nu med Corona, og hvis ja og du ikke har set den anbefales den herfra.

Løse idéer og inspiration

Se sjov udstillingsmulig fra Milanos mode uge, læs og se billederne fra kunst der åbner dørene til alternative virkeligheder, og se inspirerende rum fra gallerier og udstillinger. Se farverige Skulpture af David Annesleys, kunne det give inspiration til nye reoler?

Besøg Kings Library i London, og Dyrefortællinger på The British Library.

Installation view of Laura Owens, Untitled, 2015, at the Whitney Museum of American Art, 2017.

Indlægget Tips til formidling … blev vist første gang den Hellesworkspace.

Oplevelsesdesign

Mit kursus hos ODM om Fortællingens kraft fik mig til at tænke på en studietur, med mine kollegaer fra Helsingør bibliotek. I slut 2019 på tog vi på Eksperimentariet. Vi skulle se på oplevelsesdesign. Hvordan var Eksperimentariets ‘take’ på formidling og historiefortælling. Hvordan brugte de design og regis, sådan at det opfordre til leg og læring. Eksperimentariet er et stor sted. Jeg kiggede sammen med et par kollegaer særligt på Miniverset.

Miniverset

Når man sender en flok bibliotekarer af sted på tur, hvad er det første de lægger mærke til? Jeps bøgerne. På Miniverstet er der billedbøger. Ud over muligheden for leg er der også lagt op til, og gjort plads højtlæsning med historier, der understøttede legen og formidler viden. Miniverset er på mange måde et legeland med pædagogiske vinkel.

Miniverset er en samling af små universer som børn og voksne kan fordybe sig i. Lege i og med et væld af muligheder for at skabe fortællinger sammen. Aktivitertern i Miniverset er designet sådan, at det er gæsterne selv planlægger deres oplevelse. Der er ikke en bestemt rækkefølge at udstillingerne skal besøges. Som gæst bliver man drevet af sin nysgerrighed. I Miniverset er der blandt andet en en klassiske købmandsbutik fyldt med vare, der er et lille hospital og mulighed for en skovtur. Ved flere af aktiviterne er det muligt for børnene at klæde sig ud. Her  kan de yngste at lege og lære i timevis og som jeg forstår er stedet et populært udflugtsmål, især i weekender og ferier.

Hvad har det med biblioteket at gøre?

Alt og ingenting – formidlingen i børnebiblioteket balancere konstant på hvordan rummet kan indrettes, sådan at der kunne være plads til både leg og litteratur. Og hvis der skal være plads til leg og fordybelse, i hvilket omfang. Det har man blandt arbejdet med i projektet “Fang fortællingen“. Hvor der er udviklet 10 udstillinger baseret på børnebøger, hvor der er lagt vægt på at børnene kan gå på opdagelse og lege og hvor bibliotekarene har mulighed for at guide og åbne litteraturen op sammen med børnene. I “Fang fortællingen” arbejder man bevidst med narretiver og opbygger universer der prikker til fortælleglæden og nysgerrigheden. Vi har på Helsingør arbejdet med noget ligende med “Bamse Hansens rejse“.

Udfordringen for bibliotekerne er at børnebiblioteket er, at det ofte på begrænset kvadratmeter skal kunne rumme rigtig mange forskellig rettede aktiviteter og aldersgrupper. Hvilket blev afprøvet da udstillingen “Rimhelten Halfdan” flyttede in på Blågårdens bibliotek.

Der skal være plads til leg for de yngste besøgende. Hvilket af og til kan være en støjende affære. Det skal kunne rumme tweens, teens og besøges af skoleklasser. Der skal kunne laves lektier, være plads til fordybelse og læselyst med indbydende læsepladser, kunne spilles på playstation, søges viden på PC’er og så skal der også være plads til workshops på eftermiddage, weekender og ved alle højtiderne og så sluttelig en litterær udstilling. Selv på de forholdsvis mange kvadratmeter der er tilrådighedværende på Kulturværftets børnebibliotek i Helsingør er det en udfordring, der endnu ikke har fundet sin optimale løsning. Måske skulle diskussionen også indholde tanker om hvad det enkelte børnebiblioteket kan rumme og vælge en formidlingsform, et narrativ, det passer både i forhold til form, indhold og kvadratmeter.

Indlægget Miniverset blev vist første gang den Hellesworkspace.

Bamse Hansen rejser ud

Som nogen måske ved sidder der en stor Bamse, Bamse Hansen, på børnebiblioteket på Kulturværftet. Han har eget hus og narrativ. Han har nemlig arbejdet på Helsingør skibsværft. Og rejst verden rundt, inden han gik på pension på børnebiblioteket. Det har mine kollegaer, Jette, Maria og Julie og jeg brugt som afsæt til at koble læse -og legeaktiviteter i biblioteket til de yngste børn og deres forældre. I januar 2020 var vi klar til afrejse sammen med Bamsen Hansen. Han er nemlig født med rejsefeber. Han havde sejlet på De Syv Have, været i Afrika, på Kurredutøen og Bogø og han var slet ikke færdig med at rejse! Vi havde nemlig planlagt at han skulle lette anker, tænde op under brænderen på sin luftballon og tage ud på nye eventyr hen over foråret i 2020.

Fire rejsemål

Vi havde lavet en forrygende rejseplan til Bamse Hansen med fire destinationer:

• Januar-Februar: Ud til planeterne, op mellem stjernerne med stjernedrys på pelsen.
• Februar-Marts: Til en “Forunderlig Verden” med sære og magiske væsner.
• Marts-April: Lander han i “Fremtiden” der er styret af robotter.
• April-Maj: “Hjem kære hjem” svæver over Helsingør og går på opdagelse i byen. 

Oplevelsen i biblioteksrummet

Hvert af de fire rejsemål indholdt:

• En ny-digtet historie om Bamse Hansens oplevelser på destinationen. Den kunne børnene lytte til på gammel radio via hovedtelefoner. Til radioen var der to sæt hovedtelefoner. En med selve historien og en med et lydunivers der passede til den pågældende rejse.
• Der var udarbejdet en litteraturliste med bøger, med mere inspiration til temaet.
• Filmvisning i “Hulen” med film der passede til temaet for rejsen.
• Aktivitets-ark til hvert tema, hvor børnene kunne udfolde sig kreativt. Blandt andet en påklædning Bamse Hansen. Ligesom vi havde udviklet en litterærlegekuffert med bøger, sproglege og legetøj, der lægge op til dialog mellem børn og forældre .
• Til hvert rejsemål havde vi i det omfang det var muligt arrangementer der spillede ind i temaet, om det var musik, teater eller workshops.

Endelig havde børnene mulighed for at få en bamsepas som blev oprettet af bibliotekeren og man så kunne få flotte stempler i hver gang man besøgte biblioteket.

Sidst men ikke mindst var det var Bamse Hansens hus der blev omdrejningspunkt for aktiviteterne. For at give det stemning havde vi ophængt luftballoner, stillet kufferter og rejsetasker frem. Alt holdt i den æstetik som er omkring Bamse Hansen og hans oprindelige historie. Hvert tema havde nye rekvisitter, souvenirs og legetøj til rejseoplevelsen. Vi havde valgt en fast grundstamme af regis som altid var der, som børnene kunne lege med. Flyverhjelm, sixpence , tropehjelm, googles, kikkert, et gammelt og kamera. Udklædningstøj var der også, som skiftede for hvert nyt rejsemål.

Før, under og efter 

Intentionen med hele “pakkerejsen” var at give børn og deres voksne mulighed for en biblioteks oplevelse der kunne lidt mere, både før under og efter besøget i børnebiblioteket. Et besøget hos Bamse Hansen skulle tale til alle sanser. Være fyldt med litteratur, leg og læring. Som kunne kombineres og inspirerer til dialog og historiefortællinger.

• Før de besøget kunne de gå på nettet og orientere sig om Hansens færd i luftballon og få inspiration til litteratur og quiz.
• Under besøget var der mulighed for at gå på opdagelse omkring Bamse Hansens hus, for læsning, lytning, leg, filmkigning og forskellige kreative aktiviteter.
• Efter kunne man hjemme genlydte Bamse Hansens rejsehistorie på nettet og forstætte med at være kreativ på de hjembragte aktivitetsark og selvfølgelig læse højt af den bunke bøger der var kommet med hjem om rumraketter, Nomer, robotter eller noget helt fjerde.

– og så kom coronanen ….

 Bamse Hansens hjemme igen

Se nu blev året 2020 jo meget anderledes end forventet og Bamse Hansen måtte som alle andre haste hjem fra sin ballonfærd i utide. Han nåede kun at komme en tur ud til stjernens og at besøge den Forunderlige verden”. Så lukkede biblioteket ned. Men vores erfaringer omend begrænsede, har været, at de forskellige aktiviteter bestemt har tilføjet givet børn og deres forældre noget ekstra, også på den lange bane. For da vi langsomt åbnede biblioteket op med nye restriktioner kunne vi ikke genoptage rejsen og udfolde aktiviterne omkring det som planlagt. Så Bamse Hansen måtte tilbage i sin stol og vente på at verden igen åbnede op.

Bamse Hansens aktivitets-pose

Det var noget af en mavepuster efter alt det arbejde vi som “rejsebureau” havde lagt i ballonfærden. Men benspændet blev til Bamse Hansens aktivitets-pose som vi så kunne uddele i efterårferien 2020 og på den måde nå ud til børnene trods coronanen. Aktivitets-posen var gratis og fyldt med alt det bedste fra rejsen. Blandt andet de fire rejsehistorie “udgivet som en “Ællebællebog”. Med aktivitets-ark til at fordybe sig i og lave noget kreativt. Poserne nåede lige omkring 400 familier. Succes blev gentaget i julen.

Indlægget Bamse Hansens rejse blev vist første gang den Hellesworkspace.

Viden og oplevelse for alle

ODM – Organisationen danske museer, holder hvert år et to dags formidlings seminar, i år den 2. og 3. marts. Årets tema var “Kreativitet og viden”. Jeg deltog på dag to og fulgte det spor der hed “Børn og unge – museer som inkluderende læringsrum”. Her er min noter med links til mere viden og egne betragtninger, set fra min stol som børnebibliotekar, formidler, underviser og nogen gange workshopsfacilitator – og ja det blev lidt langt.

Dagens indhold tog udgangspunkt i et 4 – årigt projekt “Inklusion – viden og oplevelse for alle”. Projektet undersøgte hvordan man giver lige muligheder for læring  på museer, hvordan den tilpasses så alle børn kan deltage og få udbytte af museumsbesøget. Første punkt på dagen var en præsentation af projektet “Inklusion – viden og oplevelse for alle” af Marianne Bager fra Den Gamle By og Pernille Mølgaard Andersen fra Naturhistoriskmuseum.

Marianne Bager fra Den Gamle By

Undervisningsforløb i Den Gamle By er oftes på 2 timer, dog er der særlige forløb på 5 timer. Det et  hold på 12 formidlere der varetager undervisningen. De fagligt klædt på, men har ikke den didaktiske og pædagogiske fagkompetencer. Hvilket også ofte er tilfældet, når vi som bibliotekarer underviser på biblioteket.

Overskriften for undervisningen i forløbene er, at den er praktisk og æstetisk. Det handler om at viden synliggøres gennem fysisk aktivitet og sanselige oplevelser. Handling, indlevelse, sammenhæng og kontekst/perspektivering. Socialt, taktilt, nærvær, ikke digitalt. De har videreudviklet eksisterende forløb, med dilemmabaseret arbejde – rollespil – ud fra tilrettelagt narrativer. Man bruger dramapædagogik som formidler, man er i en rolle. Det er tilrettelagt i øjenhøjde med eleverne, sådan at historie ses i en kontekst, eleverne kan relatere til i deres daglige liv. De har undervisningsforløb som “Skolen anno 1864”, “Maden på bordet”, “Historien om knallert Lars, 1974” og i år om “Genforeningen”.

Reflektion og dialog er en del vigtig del af forløbene. Gennem en afsluttende opsamling i hvert forløb, sættes ord og reaktioner på elevernes oplevelser i plenum. Her bruges åbne spørgsmål som “Hvad tænker I?”, “Hvad oplevede I?”.

Hvilket fik mig til at tænke på Caroline Schaffalitzky de Muckadell, Lektor på SDU, indlæg på Billedstrøm konference i efteråret 2019, om filosofisk dialog med børn og unge. Om hvordan man skaber greb og reel dialog mellem børn og kunst. Drømmen om at undgå ”kustodens” kunsthistoriske foredrag. Åbne for æstetiske oplevelser, vise at kunst kan være en kilde til viden, inkludere en bred målgr. og realisere museets potentiale som samfunds motor. Se mere om dette her.

Mindset for “Inklusion – viden og oplevelse for alle”:

• Grundig forberedelse: Inden besøg, gennem film/powerpoint, skab tryghed mellem lærer/formidler, rollefordeling, ikke kun læsestof, foto, film, lyd
• Tydelighed: kronologi, klar kommunikation, dialog/interaktion, fokus på det sanselige
• Forskellige læringsstile: forskere som Howard Gardner og Olga Dyste
• Praktisk – æstetisk læring: det man oplever med sanserne, en nordisk tradition, har sin rod i drama, aktiv deltagelse, lave en kontrakt med eleverne om hvornår vi starter legen/rollespillet.
• Reflektion: sammen med andre der har deltaget = fælleskab
• Underviseren er en vigtig resource person, skal også indtænkes i inklusionen (30%)
• Mærke historien, en del af historien, sanselig kulisse (Mærk litteraturen, bliv en del af fortællingen, formidling af litteraturen som en sanselig kulisse, tænker jeg)

Alt i alt praktisk æstetisk læring.

1. håndserfaringer -> ny viden -> reflektion -> dannelse, gør “rummet/situationen” tryg, skab tillid til overgivelse til fiktionen.

Pernille Mølgaard Andersen fra Naturhistoriskmuseum.

Hvordan inkludere man 25 elever der ikke syntes at det du formidler er interessant? Hvordan formidler du din entusiasme som fagperson til elever med forskellige forudsætninger og interesser? Hvordan kan en kolort blive mega fedt, for elever i 7. klasse?

Det er vigtigt at skabe trygge rammer, at fange dem der ikke er interesserede, give noget til de særligt dygtige og redskaber til dem med særlige udfordringer. At arbejde med viden som inklusions værktøj. Hvilket jo også gælder eksempelvis, når man som bibliotekar står med en klasse i forbindelse med en booktalk. På Naturhistoriskmuseum er en del at undervisningen en “Hands-on” oplevelse hvor børn kommer i berøring med eksempelvis mad og råvare de ikke kender. De skal dissekere og arbejde for eksempel med frisk lunger. Forløbet tilrettelægges sådan at eleverne kan have forskellige roller. Dem der har mod på selve dissektionen, mens andre dokumenterer via deres smartphones og nogen blot kigger på, hvilket er også er ok. Alle kan inddrages og deltage.

Naturen er ikke en fast del af børns bevidsthed, virkelighed og hverdag mere. Men i museets optik er det også dannelse at vide hvordan kroppen ser ud og fungere. Heri ligger en erkendelse. Man skal opdrages i et fag – i en tankegang, der perspektiveres. Gennem forløbene er målet at videregive og formidle betagelse at naturen. Den skal kunne mærkes på, der skal sættes ord og begreber på, ord på oplevelsen, skabes plads til forundring, der skal lægges snubletråde ud, benspænd, perspektiver til børnehøjde.

Inden en klasse kommer på Naturhistoriskmuseum har elever og underviser mulighed for at se en introduktionsfilm  om museet. Fra top til bund se hvem der arbejder der, hvad de laver, hvordan ser der ud, hvad man kan man møde og hvad vil det sige at være på museum, det giver tryghed inden besøget.

For at nå unge har man også produceret filmen en rap, om Evolutionen til de unge og man arbejder begrebsmæssigt med at formidle museets indhold gennem blandt andet begrebsbattle og hiko digte.

Skoletjenesten

Kunne vi på biblioteket få børn til at at kravle ind i et litterærtværk, som Pernille Mølgaard Andersen “Kravler ind i en hval”? Hvad skal der til for at skabe et ekstraordinært rum for oplevelsen, reflektionen og samtalen, hvor roller sættes fri. Hvad er det for en forandring, overskridelse eller erkendelse vi ønsker at formidle? Hvad skal de have ud af det? Man skal blive klar på hvad er det mit museum (bibliotek) og mit fag kan. Sæt det i forhold til skolen fag og deres læringsmål.

Store fordele ved at formidle gennem skoletjenesten. Når man formidler til skoleklasser kender vi alder, antal osv. Oplevelsen starter når man booker et forløb, gennem forberedelse af læren. Forløbene rammer tværfagligt, inkludere min. tre fag. Organisering i forskellige teams. Formidlingsteam forskellige personer til forskellige opgaver. Formidling(undervisning) må ikke foregå i noget der ligner et klasselokale. Vær opmærksom på hjemmebane/udebane fordele. Når eksperten/bibliotekaren kommer ud er vi på udebane og når eleverne kommer hos os, er de på udebane.

Det “Frie publikum”

På Mosgaard tænker man altid i familieaktiviteter aldrig børneaktiviteter. Alle er inkluderede. Alle = 3 generationer, er indtænkt i al formidling og i de forskellige aktiviteter. “Oplevelsen” er ens, den stiller viden til rådighed, samme grundlag men differentieret så der er noget til alle, men ikke det ens for alle.

Formidling til det “Frie gæster” er sværere. Publikum er ukendt, børnefamilier er svære, arbejder man med familiespor eller målgrupperne hver for sig? Hvad skal publikum have ud af det? Hvilke udfordringer er der for den formidling man gerne vil give? Hands-on kan være med til at skabe fortrolighed/fordybelse/fællesskaber også mellem mennesker der ikke kender hinanden. Her løser man en opgave sammen eller samme opgave enkeltvis, behøver ikke øjenkontakt og samtale.

Opsamling og erfaringsudveksling

Værdien af person båren formidling er, at kunne møde eksperten – og selv at kunne vælg om man vil formidles til. (Tydeliggør eksperten i biblioteksrummet=bibliotekaren). Formidle begreber via et narrativ og en historie i stedet for facts – formidler det der ikke lige kan googles. Handler det om pilespidser, handler det om jagt og om det dyr der jages. Formidler begreber/emner ikke facts – det er indgangen til facts.

Hvilke udfordringer kan der være i forbindelse med formidling i museumsrummet  – støj fra andre gæster eller installationer, og om arkitekturen er en med eller modspiller. Hvordan er rummet indrettet, med lys, lyd og digitaleskærme? Er der plads til den personlige og personbårne formidling? Kontrasten tydelig mellem den digital og analog formidling, hvis man besøger Moesgaard og derefter Den Gamle By. Læs mit tidligere indlæg om netop dette her.

Lave arrangementer hvor kommunikationen er klar og målgruppen er mere homogen, kun for børn, kun for voksne, kun for damer med ravkæder, Måske er der brug for særlige rum. Pause rum eller legerum som er, hyggelige, men ligger væk fra selve udstillingen.

På Moesgaard har de et team “Games and theory”, et team der kun arbejder med at udvikle den ekstra oplevelse der skal være i weekenden, ferier eller det ekstra der skal til en udstilling. Oplevelses design: Feel riscky – play safe. Giv oplevelser der giver næring. For egen regning, vande litteraturens små frø – børnene – Lad dem “Gå til litteratur”.

Mere viden finder findes her

Den norske forsker Erling Lars Dale har undersøgt hvordan man grundliggende udvikler den god formidling og undervisning.  Man skal være målrettethed, have kommunikation og interaktion via opgaver eller dialog. Være opmærksom på asymetriske kompetencer – fagpersoner kontra eleverne. Det giver formidleren et særligt ansvar. Man skal være den der binder historien sammen, sådan at den bliver bundet rigtig sammen. Det sker gennem tilrettelæggelse og efterfølgende dialog. Faktatjekke ved afslutningen af en forløb,

Flere inklusions erfaringer på baggrund af folkeskolereformen 2013 fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd her.

Projektet er et samarbejde mellem Den Gamle By og Naturhistorisk Museum, begge i Aarhus. Projektet startede med afsæt i skolereformen fra 2013 og er støttet af Slots -og kulturstyrelsen. Der kommer en samlet rapport om projekt  “Inklusion – viden og oplevelse for alle”.

Kig også forbi “Vores Museum”  om om innovativ og digital museumsformidling. Et samarbejde mellem forskere fra fem universiteter og otte museer.

Tate i London har også lavet en skøn film man kan se sammen med sine børn inden man kommer så man som famile er forbereder på besøget, det kan man godt lade sig inspirere af.

Foto’s er taget af mig under besøg i Den Gamle By og på Moesgaardmuseum.

Indlægget Viden og oplevelse for alle blev vist første gang den Hellesworkspace.

Farvestrålende og sanseligt – to udstillinger på Louisiana

Ny inspiration og idéer til formidling i biblioteket kan findes alle steder. Den kan eksempelvis findes i flagstores, restauranter og på museer. I vinteren 2019/2020 har kunstmuseet Louisiana budt på to udstillinger der bugendede af inspiration. Kunstværkerne i sig selv, hvordan de er udstillet i det fysiske rum og måden de formidles på. I november så jeg Pipilotti Rist “Åben min Lysning”  og jeg har netop set den nyåbnede udstilling “Hot Pink Turquoise” af den belgiske kunstner Ann Veronica Janssen. Udstillingerne havde flere fællestræk, begge kunstnerne arbejder med lys og lyd, og med installationer der stimulere sanserne.

Lys, lyd og visuelle drømmerier

På Louisiana hjemmeside står der om Pipilottis udstilling, at den “er et visuelt forunderligt univers, der både omslutter, udfordrer og fortryller os.” Udstillingen skaber en “fælles lejlighed, hvor vi kan “besøge hinandens hjerner og kroppe.” Hun tror nemlig på, at museet kan “løfte os alle op i en fælles tankeboble, hvor vi deler viden, følelser, indre billeder og forslag.”

Udstillingen varierede mellem selvstændige installationer, der satter tankerne på flugt gennem sine mærkværdige sammensætninger, tilsat lys og levende billeder. Til hele rum, indrettet ud fra boligens terminologi, som soveværelse og stue. Rummene er og fyldt med detaljer. Alle sanser var i spil de forholdsvis mørke rum. Lys, lyd og levende billeder, pirrede nysgerrigheden. Det var en udstilling hvor man kunne fordybe sig længe i de forskellige stemninger, som hvert rum i lejligheden – installation – gav. Roen i det dunkle “soveværelse” der var fyldt med senge. Her kunne man helt meditativ ligge og kigge op og få fornemmelen af at man var dykket ned under søens overflade. “Stuen” var fyldt med opstillinger af nips,  genstande og lysprojektioner som man kunne gå opdagelse i.

Lys, lyd og optiskbedrag

“Lyseffekter, tågedannelser, farvespor og optiske bedrag. Den belgiske kunstner Ann Veronica Janssens’ mission er at sætte vores virkelighed i et nyt lys.” står der på Louisiana hjemmeside, hvor de også citere fra Jyllandsposten anmeldelse af udstillingen, “Får en til at føle sig som et barn igen med hele verden som en magisk skattekiste, der bare venter på at blive åbnet”.

I “Hot Pink Turquoise” undersøger og leger Ann Veronica Janssen med lys og farver. Gennem sine værker skaber Ann Veronica optiske illusioner gennem enkle installationer. Hendes ønske er, at vi gennem hendes værker får udfordret vores opfattelse af verden og give beskueren sanseoplevelser fyldt med poesi og skønhed. Egentlig er hendes virkemidler enkle, men med stor effekt. Det der ved første øjekast, kunne opfattes bare som en klar plexiglaskasse med vand i, er så meget mere når man kigger nærmere efter. Det mest spektakulære værk i udstillingen er rummet i rummet. Boxen man gå ind i og blive omsluttet af tåge og farvet lys. Den farvede tåge bevæger sig og omslutter dig fuldstændigt. Jeg tabte fuldstændig orientrings evnen, blev vægtløs og var top begejstret. En helt fantastisk farverig og sanselig oplevelse.

Hvad har jeg taget med?

Man mærker den optagethed begge kunstnere har haft i deres udforskningen af hvordan man kan puffe til vores perception af virkeligheden. Installationerne er gennemarbejdede koncepter og begge udstillinger giver overraskende oplevelser i et sanseligt univers. Men kan man omsætte kunstmuseets kunstinstallationer til formidling i et folkebibliotek? For mig er biblioteket også en magisk skattekister der bare venter på at blive åbnet. Med litteratur der kan sættet verden og livet i et nyt lys. Det er måske bare ikke så tydeligt for vores brugere i den måde vi indretter det fysiske bibliotek på i dag?

I min optik kan man lade sig inspirere af, at man med ret enkle midler kan pirre nysgerrigheden. I biblioteksrummet skal gives plads til både fordybelse og forundring.  At ved at hvis man arbejde med det sanselige i biblioteksrummet, kunne være med til at giver den litteratur, der skal formidles et ekstra formidlings lag. At vi gennem indretning af det fysiske biblioteks rum, skal være opmærksomme på hvordan lys og lyd kan ændre oplevelsen og brugen af rummet. Biblioteket kunne skabe rum til tid og langsomhed, en mangelvare i vores normalt travle samfund. I indretningen kunne der arbejdes transformative rum, og arbejde med visuelle markører. Endelig skal der skabes forbindelse og genkendelighed til det vi formidler og den verden der er uden for biblioteket.

Man kunne for eksempel arbejde med at ændringer lys og lyd i rummet, i løbet af dagen. At skiltning i rummet får mere end en anvisningende funktion. Eksempelvist var der ved Pipilotti Rist værker skilte der fortalte:  “Må ikke berøres – Indånd blå himmel” eller “Må ikke berøres – tænk i farver”. Kunne vi have ligende, hvor der når der henvises til bibliotekets café også lige kommer en litteraturhenvisning eller et litterært citat?

Endelig kunne der også designes oplevelser der overrasker og som aldrig ville forbinde med et bibliotek. Eksempelvis som på “Hot Pink Turquoise”, hvor en af installationerne er fantastiske cykler, som man må cykle på. Det at kunne cykle giver et sanseligt sus – og et ekstra sus, for hvor er det fedt at kunne få en cykeltur på et kunstmuseum.

Indlægget Farvestrålende og sanseligt blev vist første gang den Hellesworkspace.

Formidlingsformer

Meget længe har jeg gerne ville forbi Moesgård Museum og Den Gamle By i Aarhus. For min fornemmelse var at her var der meget godt knas til min kæphest på formidlingsområdet. Og jeg havde hørt om Moesgårds arbejde og tanker omkring formidling, blandt andet på ODM konference, “Kunden har altid ret” om formidlingsformer, for et par år siden. Min nysgerrighed blev til fulde stillet en solbeskinnet weekend i oktober.

To kulturinstitutioner

Det er to kulturinstitutioner hvor samlingerne formidler Danmarks historie på meget forskellige måder.  Jeg startede på Moesgård og dagen efter var jeg på besøg i Den Gamle By. Besøget har efterfølgende givet grobund for tanker, reflektion omkring formidling og udstillingsdesign. Det at se de to museer lige i rap gav det hele et ekstra perspektiv. Fælles for begge museer var at formidlingen var super professionel, begge havde en rød tråd gennem udstillingerne, i form, udtryk og kommunikation. Lige fra hvordan genstandene blev udstillet, hvordan viden blev formidlet til detaljerne eksempelvis omkring skiltning.

Mosegård Museum

Mosegård ligger flot i naturen i spektakulær moderne arkitektur. Her formidles Danmarks tidlige historie gennem digitalemedier, lys og lyd. Det er en total oplevelse. Du har som bruger en direkte linje til eksperterne, som du kan lytte til og se via talrige infoskærme. Gennem den nyeste teknologi kan vi som brugere opleve, hvordan det var at leve i stenalderen. Der er VR briller, små interaktive film og virtuel bueskydning. Utallige muligheder for interaktion og leg. Der er indrettet et laboratorium hvor børn og voksne kan gå i arkæologerne i bedene. Flere af tableauer er egentlig ret old school, men er tilsat lys og lyd hvorigennem genstande og opstillinger en nye dimensioner. Flere steder er opstillingen af de udstillede genstandende præsenteret næsten som skulpturer og det giver en kunst-æstetisk oplevelse.

Og det er en oplevelse. Men jeg for mig var der af og til næsten for meget lys, lyd og fart på brugerinddragelsen. På mig virkede det af og til som information overload. Det kunne være svært at orienterer sig både rent fysisk i den historiske rejse man var på. Her var mørkt (hvilket øger dramatikken) – hvilket er det nye sort åbenbart, når det handler om museumsudstillinger. Jeg var på Ragnarrock for ganske nylig og her var konceptet det samme.

Der var dog mulighed for lige at trækkevejret af og til. For man undervejs trække sig tilbage til pauserum og i stilhed fordøje de mange indtryk med udsigt udover skoven helt ud til Aarhusbugten.

Læs mere om Moesgårds værdigrundlag her.

Den gamle by

Den Gamle By var på en helt anden måde en mere stille og anderlede sanselig oplevelse. Måske kunne formidlingen umiddelbart opleves som lidt gammeldags. Man tilgår udstillinger som på Moesgård på egen hånd, og bestemmer selv hvilken vej man tager gennem udstillingen. Men til forskel fra Moesgård er der mennesker (formidlere) i de gamle huse. De strikker, laver øl og øllebrød man kan smage på. Der er varme på kakkelovnen, og der er tid til snak med med det personale der var til stede. Duft og plads til at gå på opdagelse i eget tempo. Veksle virkningen mellem ude/inde, de levende dyr og køkkenhaver. Det opleves som nært. Måske også fordi at den historie museet et tættere på både i tid og at formidlingen er sanselig og for nogen erindringsglimt, og det er derfor sjovt at gå igennem flere generationer.

Læs mere om Den gamle bys værdier og visioner her.

Inspiration til biblioteket

Hvad tog jeg med hjem? Man kan måske ikke direkte sammeligne museerne, på parameter som godt eller mindre godt. Begge museer formidler sanseligt men via meget forskellige virkemidler. Moesgård var rigtig flot og der var så meget viden man kunne til gå – oftes gennem hørertelefoner og på mange måder en meget individuel  oplevelse.  Mens oplevelsen og vidensformidlingen i Den Gamle By ofte gik gennem samtale med personale og dem man besøgte udstillingen med. At digitaleskærme og digitale “stand-ins” kan fungere hvis de altid fungere og at dem der optræder har bare en anelse skærmtække (og der heller ikke er for mange af dem). I min optik skal man passe på at budskabet ikke drukner i lys lyd og formidlingsglæde. For mig er den direkt kontakt med en en engageret formidler det fungere godt, at udstillingen er sanselige og har stedskvalitet.

Endelig kommer der her et citat fra Direktør i den gamle by Thomas Bloch Ravn i Kristelig Dagblad lørdag den 6. oktober 2018. Han er inspireret af  bogen “A Museum for the Global Village” Af George F. MacDonald. En god oplevelse – “a good day out”.  “Den der ikke har forstået forbindelsen mellem underholdning og oplysning, ved ikke meget om nogen at tingene. Som museum skal vi tage folk om hjertet for at gøre deres sind åbent for refleksion”

Indlægget Historiefortælling i Aarhus blev vist første gang den Hellesworkspace.