Historiefortælling i Aarhus

  

Formidlingsformer

Meget længe har jeg gerne ville forbi Moesgård Museum og Den Gamle By i Aarhus. For min fornemmelse var at her var der meget godt knas til min kæphest på formidlingsområdet. Og jeg havde hørt om Moesgårds arbejde og tanker omkring formidling, blandt andet på ODM konference, “Kunden har altid ret” om formidlingsformer, for et par år siden. Min nysgerrighed blev til fulde stillet en solbeskinnet weekend i oktober.

To kulturinstitutioner

Det er to kulturinstitutioner hvor samlingerne formidler Danmarks historie på meget forskellige måder.  Jeg startede på Moesgård og dagen efter var jeg på besøg i Den Gamle By. Besøget har efterfølgende givet grobund for tanker, reflektion omkring formidling og udstillingsdesign. Det at se de to museer lige i rap gav det hele et ekstra perspektiv. Fælles for begge museer var at formidlingen var super professionel, begge havde en rød tråd gennem udstillingerne, i form, udtryk og kommunikation. Lige fra hvordan genstandene blev udstillet, hvordan viden blev formidlet til detaljerne eksempelvis omkring skiltning.

 

Mosegård Museum

Mosegård ligger flot i naturen i spektakulær moderne arkitektur. Her formidles Danmarks tidlige historie gennem digitalemedier, lys og lyd. Det er en total oplevelse. Du har som bruger en direkte linje til eksperterne, som du kan lytte til og se via talrige infoskærme. Gennem den nyeste teknologi kan vi som brugere opleve, hvordan det var at leve i stenalderen. Der er VR briller, små interaktive film og virtuel bueskydning. Utallige muligheder for interaktion og leg. Der er indrettet et laboratorium hvor børn og voksne kan gå i arkæologerne i bedene. Flere af tableauer er egentlig ret old school, men er tilsat lys og lyd hvorigennem genstande og opstillinger en nye dimensioner. Flere steder er opstillingen af de udstillede genstandende præsenteret næsten som skulpturer og det giver en kunst-æstetisk oplevelse.

Og det er en oplevelse. Men jeg for mig var der af og til næsten for meget lys, lyd og fart på brugerinddragelsen. På mig virkede det af og til som information overload. Det kunne være svært at orienterer sig både rent fysisk i den historiske rejse man var på. Her var mørkt (hvilket øger dramatikken) – hvilket er det nye sort åbenbart, når det handler om museumsudstillinger. Jeg var på Ragnarrock for ganske nylig og her var konceptet det samme.

Der var dog mulighed for lige at trækkevejret af og til. For man undervejs trække sig tilbage til pauserum og i stilhed fordøje de mange indtryk med udsigt udover skoven helt ud til Aarhusbugten.

Læs mere om Moesgårds værdigrundlag her.

 
Den gamle by

Den Gamle By var på en helt anden måde en mere stille og anderlede sanselig oplevelse. Måske kunne formidlingen umiddelbart opleves som lidt gammeldags. Man tilgår udstillinger som på Moesgård på egen hånd, og bestemmer selv hvilken vej man tager gennem udstillingen. Men til forskel fra Moesgård er der mennesker (formidlere) i de gamle huse. De strikker, laver øl og øllebrød man kan smage på. Der er varme på kakkelovnen, og der er tid til snak med med det personale der var til stede. Duft og plads til at gå på opdagelse i eget tempo. Veksle virkningen mellem ude/inde, de levende dyr og køkkenhaver. Det opleves som nært. Måske også fordi at den historie museet et tættere på både i tid og at formidlingen er sanselig og for nogen erindringsglimt, og det er derfor sjovt at gå igennem flere generationer.

Læs mere om Den gamle bys værdier og visioner her.

 

Inspiration til biblioteket

Hvad tog jeg med hjem? Man kan måske ikke direkte sammeligne museerne, på parameter som godt eller mindre godt. Begge museer formidler sanseligt men via meget forskellige virkemidler. Moesgård var rigtig flot og der var så meget viden man kunne til gå – oftes gennem hørertelefoner og på mange måder en meget individuel  oplevelse.  Mens oplevelsen og vidensformidlingen i Den Gamle By ofte gik gennem samtale med personale og dem man besøgte udstillingen med. At digitaleskærme og digitale “stand-ins” kan fungere hvis de altid fungere og at dem der optræder har bare en anelse skærmtække (og der heller ikke er for mange af dem). I min optik skal man passe på at budskabet ikke drukner i lys lyd og formidlingsglæde. For mig er den direkt kontakt med en en engageret formidler det fungere godt, at udstillingen er sanselige og har stedskvalitet.

Endelig kommer der her et citat fra Direktør i den gamle by Thomas Bloch Ravn i Kristelig Dagblad lørdag den 6. oktober 2018. Han er inspireret af  bogen “A Museum for the Global Village” Af George F. MacDonald. En god oplevelse – “a good day out”.  “Den der ikke har forstået forbindelsen mellem underholdning og oplysning, ved ikke meget om nogen at tingene. Som museum skal vi tage folk om hjertet for at gøre deres sind åbent for refleksion”