Fortællingens kraft

 

Fortællingens kraft

Mine noter fra et inspirerende kursus afholdt af ODM – Organisationen danske museer. Overskriften var “Fortællingens kraft – Rundvisningens potentialer”. At fortælling kan noget særligt er vist ingen hemmelighed, og ar den kan bruges konstruktivt som fungere værktøj til formidling – og rundvisning. Rundvisning – er det noget vi gør på  biblioteket? … Det gør vi da, både til besøgende skoleklasser og brugerne der kommer på besøg.  Ved at arbejde med et narrativ på biblioteket, altså fortællingens kraft, kunne vi formidle biblioteket og dets indhold, måske på nye måder.

Dug frisk eksempel

Jeg tog afsted til kurset spillede lige ind i noget jeg og mine kollegaer i Oplev børn på Helsingør bibliotek har arbejdet med i et års tid. I børnebiblioteket sidder der nemlig en stor Bamse, Bamse Hansen. Han har eget hus og historie, en som vi har arbejdet videre med og brugt aktivt i formidlingen til de yngste børn.

Så kommer noterne

Underviserne var Johanne Steenstrup, historiker og  oplevelsesdesigner og Andreas Tolstrup, antropolog, begge ansat ved National museet, hvor de arbejde med den narrative fortælling i udstillinger samt formidling i forbindelse med rundvisning.  Og – Ja det blev lidt langt indlæg og I får hverken oplægsholdernes ord eller de praktiske eksemplerne fra besøget på Nationalmuseet, og ja vi talte om “Kedsomhedsknappen”, men hvis der er noget der kan inspirere brug det endelig.

1.Oplevelsesdesign – struktur

Hvordan nye formidlingsgreb kan udvikles gennem -> storytelling, momentum, benspænd og forstyrrelser, hvor man finder det positive i forstyrrelsen, altid med publikums oplevelser som udgangspunkt for udvikling og planlægning af narrativer. Her er det vigtig at der er samlet TID til udvikling og planlægning. Når man går i gang er der en række grundlæggende rammer der altid skal tages højde for:

A.      Grundlæggende rammer:
  • Det man ikke selv bestemmer: Format, rammer, tematik, publikum, materialer, lokaler, Genius Loci, kontekst, være bevidst om hvad man har/ikke har, brug de potentialer man har og ikke kan komme uden om.
B.      Aftrykket i modtageren: 
  • NERVEN, hvad sker der i publikum, hvad syntes målgr. der er spændende, publikum først, flytter, gør ondt, giver nye perspektiver, hvad er spændende? Hvad er dilemmaet? Hvad er det nye? Hvad er det overraskende? NERVEN – målgr. orienteret, formidling til ”os” eller brugerne, vær kræsen, stop ikke før det er godt nok, det er starten på ALT.
  • Hvad syntes VI der skal fortælles – kontra hvad syntes gæsterne gerne hører. (TID – travle gæster)
  • Oplevelse og læring går hånd i hånd.
C.      Struktur og dramatugi:

Oplevelse som narrativ, snit -> sådan fanger vi publikum, inspiration fra lego -> connect -> explore -> transform.

  • Krogen, første håndsindtryk, tænde bålet, connect
  • 1.       Historiens problem
  • Fordybelse, opslugt, explore
  • 2.       Problemet udfoldet, optrappet
  • Slaget med halen, transform
  • 3.       Klimaks – forløsning (problemløsning), problemet forandre

Historien skal ende med at kunne bide sig selv i halen. Afrunding ved slutningen, med afsæt i starten, men med ny indsigt. Lidt lige som ved opgaveskrivning. Problemformulering -> konklusion.

Formidling er et fag. Fortælling. Fag/faglighed – udstillingskompetencer, et bredt felt af fagligheder mange flere en det rent fag/faglige.

D.      Rundvisningsmateriale.
  • Manual, beskrivelse, skriftlig, mundligt, bæredygtigt -> et dokument man kan gå tilbage til. Beskrivelse = markedsføring, FOKUS sætning som hænger sammen med NERVEN, hvad er vigtigt, hvad holder fortællingen sammen, styre den røde tråd, vender tilbage til – start og slut på narrativet, vigtigt at kunne holde FOKUS hele vejen gennem hele narrativet.
  • Forløbsoversigt – rum/stop/tid
  • Stop = ”stationer”, her man fortæller noget. Titel der peger på FOKUS om muligt
  • GENSTAND der kan udløse en lille pointe der peger frem til den store = FOKUS
  • Manus – Skrives ord-ret, punchlines, gode overgange (cliff-hangers)

Gode indgange og overgange er lige så vigtigt som FOKUS – skaber den røde tråd. Bunker af eksempler i DK historie med M. Mikkelsen på DR.

Find FOKUS – det skal være skarpt. Udvælgelse (problemformulering), vægtning, rækkefølge, kan det justeres, bliver justeret undervejs også når forløb/formidling er i brug. Manual tager tid at lave, en til to uger. Udvikling omkring formidling til projekt skal være intensivt, skal ikke lave andet (i en perfekt verden), samlet tid, fordybelse.

Hvor lang tid før man starter man – fra koncept (FOKUS) på den egentlige formidling? God tid – mindst et par mrd. Husk tid til research og have tid som hele dage. Manus en mrd. Før det skal bruges.

Fra A-D er en bevægelse, en cirkel, en progretion.

2. Sproglig udfoldelse

Nordamerikanske indianers fortælling om hvordan mennesket blev historiefortæller. Tidernes morgen, sti tilbage, rytme og gentagelser

Give en fortælling i gave (aftrykket hos lytteren) -> bestemmer selv hvornår man åbner den aftryk, mundtligt og kropsligt, hooked på historien

Historiefortælling er en urkraft

  • en god historie, historiefortælling er en mundtlig erfaringsudveksling. (tradition fra før skriftsproget)
  • en grundlæggende overlevelses nødvendighed både fysisk -> viden og kulturelt
  • Er magisk – skaber billeder hos den der lytter
  • Lægger et aftryk både hos den der lytter og den der fortæller

Sproglig variation gennem:

  • Handling: dramatisk driver
  • Indre liv: patos, følelser, lyrisk, ind i hovedet på personen
  • Ydre liv: lyrisk, ”bølgende kornmarker”
  • Genstande: putte dem ind i fortællingen, kan/skal komme igen igennem historien
  • Fakta: fakta alene gør det ”uinteressant”, for tørt til publikum
3.Udførelse

Historiefortællingen, formidlingen: forudsætninger, performativt talent (mærke fortælleren), fag-faglighed, samtaler – ude på gulvet

Paradigmeskifte i museumsverden til mere dramaturgi, dramatiske fortællinger, storytelling

Appelformer til publikum, patos = følelser, Etos= troværdighed, logos=fornuft

Hvordan med bibliotekets – idéer til udfoldelse af et narrativ.

Et særligt sted der lukkes op, beskrive/flytte biblioteket ind i det narrativt som mange kender fra litteraturen/filmuniverser men ikke forbinder med deres lokale bibliotek, indsigt i noget som er ”kedeligt” (tidskrævende), men ikke er det når det først er lukket op – skjulte skatte, et rum fyldt med fortællinger, invitation til en verden af fortællinger/historier, fra alle tider og alle steder, find din fortælling: hvor hørere du til? Hvad lytter du til? Hvilken er din fortælling? Hvilken fortælling giver du videre? Hvorfor? Og hvorfor er noget spændende? Give ejerskab til fortællingen. Kunne lægge nye fortællinger ind, til mere -> før, under og efter.

  1. Episk – fortæller en historie fra start til slut og holder et FOKUS, dejen, Dejen er det første og den skal være på plads.
  2. Drama – flødeskum, replikker, genre, handling
  3. Lyrisk – zoom på en detalje, det der skaber billeder
Greb

Transportgreb -> jeg forestiller mig…., der var engang…., ind og ud af fortællingen, fra et sted eller tid til en anden, Per Juul Carlsen er gode til i hans filmanmeldelser.

Læg spor ud -> skaber forventning, husk at de skal samles op undervejs og til slut, ingen løse ender.

  • Overraskelser -> dramatisk greb
  • Anekdoter -> altid gode, understøtter fortællingen, effekfulde
  • Eksempler og gentagelser
  • Karaktere
  • Zoom
  • Suspense – overgange hvor forventninger skabes
  • In medias press – starte inde i handlingen
  • Hook
  • Lydeffekter
  • Stemmebrug, variation, hviske, pausen er vigtig, genkendelse