Farvestrålende og sanseligt

Farvestrålende og sanseligt – to udstillinger på Louisiana

Ny inspiration og idéer til formidling i biblioteket kan findes alle steder. Den kan eksempelvis findes i flagstores, restauranter og på museer. I vinteren 2019/2020 har kunstmuseet Louisiana budt på to udstillinger der bugendede af inspiration. Kunstværkerne i sig selv, hvordan de er udstillet i det fysiske rum og måden de formidles på. I november så jeg Pipilotti Rist “Åben min Lysning”  og jeg har netop set den nyåbnede udstilling “Hot Pink Turquoise” af den belgiske kunstner Ann Veronica Janssen. Udstillingerne havde flere fællestræk, begge kunstnerne arbejder med lys og lyd, og med installationer der stimulere sanserne.

 

Lys, lyd og visuelle drømmerier

På Louisiana hjemmeside står der om Pipilottis udstilling, at den “er et visuelt forunderligt univers, der både omslutter, udfordrer og fortryller os.” Udstillingen skaber en “fælles lejlighed, hvor vi kan “besøge hinandens hjerner og kroppe.” Hun tror nemlig på, at museet kan “løfte os alle op i en fælles tankeboble, hvor vi deler viden, følelser, indre billeder og forslag.”

Udstillingen varierede mellem selvstændige installationer, der satter tankerne på flugt gennem sine mærkværdige sammensætninger, tilsat lys og levende billeder. Til hele rum, indrettet ud fra boligens terminologi, som soveværelse og stue. Rummene er og fyldt med detaljer. Alle sanser var i spil de forholdsvis mørke rum. Lys, lyd og levende billeder, pirrede nysgerrigheden. Det var en udstilling hvor man kunne fordybe sig længe i de forskellige stemninger, som hvert rum i lejligheden – installation – gav. Roen i det dunkle “soveværelse” der var fyldt med senge. Her kunne man helt meditativ ligge og kigge op og få fornemmelen af at man var dykket ned under søens overflade. “Stuen” var fyldt med opstillinger af nips,  genstande og lysprojektioner som man kunne gå opdagelse i.

Lys, lyd og optiskbedrag

 

“Lyseffekter, tågedannelser, farvespor og optiske bedrag. Den belgiske kunstner Ann Veronica Janssens’ mission er at sætte vores virkelighed i et nyt lys.” står der på Louisiana hjemmeside, hvor de også citere fra Jyllandsposten anmeldelse af udstillingen, “Får en til at føle sig som et barn igen med hele verden som en magisk skattekiste, der bare venter på at blive åbnet”.

I “Hot Pink Turquoise” undersøger og leger Ann Veronica Janssen med lys og farver. Gennem sine værker skaber Ann Veronica optiske illusioner gennem enkle installationer. Hendes ønske er, at vi gennem hendes værker får udfordret vores opfattelse af verden og give beskueren sanseoplevelser fyldt med poesi og skønhed. Egentlig er hendes virkemidler enkle, men med stor effekt. Det der ved første øjekast, kunne opfattes bare som en klar plexiglaskasse med vand i, er så meget mere når man kigger nærmere efter. Det mest spektakulære værk i udstillingen er rummet i rummet. Boxen man gå ind i og blive omsluttet af tåge og farvet lys. Den farvede tåge bevæger sig og omslutter dig fuldstændigt. Jeg tabte fuldstændig orientrings evnen, blev vægtløs og var top begejstret. En helt fantastisk farverig og sanselig oplevelse.

 

Hvad har jeg taget med?

Man mærker den optagethed begge kunstnere har haft i deres udforskningen af hvordan man kan puffe til vores perception af virkeligheden. Installationerne er gennemarbejdede koncepter og begge udstillinger giver overraskende oplevelser i et sanseligt univers. Men kan man omsætte kunstmuseets kunstinstallationer til formidling i et folkebibliotek? For mig er biblioteket også en magisk skattekister der bare venter på at blive åbnet. Med litteratur der kan sættet verden og livet i et nyt lys. Det er måske bare ikke så tydeligt for vores brugere i den måde vi indretter det fysiske bibliotek på i dag?

I min optik kan man lade sig inspirere af, at man med ret enkle midler kan pirre nysgerrigheden. I biblioteksrummet skal gives plads til både fordybelse og forundring.  At ved at hvis man arbejde med det sanselige i biblioteksrummet, kunne være med til at giver den litteratur, der skal formidles et ekstra formidlings lag. At vi gennem indretning af det fysiske biblioteks rum, skal være opmærksomme på hvordan lys og lyd kan ændre oplevelsen og brugen af rummet. Biblioteket kunne skabe rum til tid og langsomhed, en mangelvare i vores normalt travle samfund. I indretningen kunne der arbejdes transformative rum, og arbejde med visuelle markører. Endelig skal der skabes forbindelse og genkendelighed til det vi formidler og den verden der er uden for biblioteket.

Man kunne for eksempel arbejde med at ændringer lys og lyd i rummet, i løbet af dagen. At skiltning i rummet får mere end en anvisningende funktion. Eksempelvist var der ved Pipilotti Rist værker skilte der fortalte:  “Må ikke berøres – Indånd blå himmel” eller “Må ikke berøres – tænk i farver”. Kunne vi have ligende, hvor der når der henvises til bibliotekets café også lige kommer en litteraturhenvisning eller et litterært citat?

Endelig kunne der også designes oplevelser der overrasker og som aldrig ville forbinde med et bibliotek. Eksempelvis som på “Hot Pink Turquoise”, hvor en af installationerne er fantastiske cykler, som man må cykle på. Det at kunne cykle giver et sanseligt sus – og et ekstra sus, for hvor er det fedt at kunne få en cykeltur på et kunstmuseum.