Op ad bakke ned ad bakke
“Op ad bakke ned ad bakke”
“Ud i naturen med litteraturen” sætter rodskud og knopskyder. Denne gang i forbindelse med Odsherred Læser Litteratur- og læsefestival, hvor jeg skal ud med den ny logbog “Op ad bakke ned ad Bakke” sammen med elever fra 4. klasse. Det glæder jeg mig meget til. November natur i bakkerne sammen med litteratur, nysgerrige og kreative børn, der alle efter at have været med på workshop, får en logbog med hjem.
“Op ad bakke ned ad bakke” er en redigering af “Langt ude i skoven” og en videreførsel af projektet “Ud i naturen med litteraturen“. Denne gang med overskriften “Op ad bakke ned ad bakke”. Logbogen har inspiration fra bakkerne og skovene i Odsherred. Under Odsherred læser tager jeg elever på mellemtrinet med ud i naturen, nærmere bestemt Kaarup skov. Et smukt naturområde i skoven som bliver workshoppens legeplads og litteraturlaboratorium. Her er en fantastisk udsigt ud over Sejerø bugten og det utroligt bakkede og unikke istidslandskab og masser af skov.
Ud i naturen med “Op ad bakke ned ad bakke”
Naturen har inspireret kunstnere og skønlitterære forfattere i århundreder, og “Op ad bakke ned ad bakke” er den 3 aktivitets-bog skrevet og illustreret i forbindelse med projektet “Ud i naturen med litteraturen” hvor elever på folkeskolens mellemtrin bruger den som logbog. “Op ad bakke ned ad bakke” er som de to første logbøger fyldt med aktiviter og opgaver, der skal få børn til at lytte, mærke og sanse naturen. Er livet i naturen stille, larmende, rar, uhyggelig eller fyldt med magi… ?
I kombinationen mellem udvalgte skønlitterære citater, collage-illustrationer og oplevelserne ud i naturen sættes fantasien igang, og fortællelysten til at spire. I logbogen er der citater fra blandt andet Louis Jensen, Pia Juul og Inger Christensen. Med illustrationerne ønsker jeg at understøtte citaterne og skabe en særlig stemning, der inddrager eventyrlige elementer.
Naturen og litteraturen
Logbogen giver eleverne mulighed for at få mod på og ord på deres oplevelser ude i naturen og give dem lyst til tegne og fortælle eventyr om det de oplever i naturen.
De 3 logbøger, kan giver stof til eftertanke og refleksion, også når eleverne kommer tilbage i skolen. Naturen kan give eleverne meget mere end en naturligfaglig oplevelse. For naturen fantastisk, besjælet, befolket af alfer og mosekone bryggen kan gemme på hemmeligheder.
Tak for støtte til logbøgerne fra Statens Kunstfond og NodeaFonden til “Op ad bakke ned ad bakke”.