ABC og resten af molevitten

 

ABC- alfabetet for fuld udblæsning

Juli betyder sommerferie for mange, men ikke alle. Mange børn må bruge tid i SFO og fritidsordninger i hvert fald et par uger om sommeren. Det behøver ikke at være kedeligt for der er mange tilbud til børn i sommertiden. Et af dem har været på Arbejdermuseet i forbindelse med deres udstilling “Rimhelten Halfdan“. 4 mandage i juli har jeg  afholdt workshoppen “Byg en ABC”. I bedste Halfdan Rasmussen ånd har børn leget med ord og billeder. Og sikke fine, fantasifulde  og fantastiske ABC’er der blevet kreeret. Det har været spændende, inspirerende og en stor fornøjelse alle 4 gange. Se mere om denne og andre workshops som jeg afholder her.

Alfabetet – er fascinerende, både når man lære bogstaverne at kende og opdager alle de dejlige ord man kan skrive og læse sig til. På workshoppen har der været plads til fordybelse og kreativitet. Alfabetet og rim&remser har været omdrejningspunktet i børnenes arbejde med deres ABC’er i mixed media. Gennem tegninger, udklip fra blad og bøger suppleret med farvet og mønstret papir, blev de tomme bøger fyldt med børnenes bogstav fortællinger.

 

Børnenes bogstavleg har sat fart i sprogudviklingen, skabt sproglig nysgerrighed. For en “ABC” kan være fyldt med rim, sære ord der alle starter med bogstavet k, og der har været mange fine tegninger, der illustrere bogstaverne fra a-å. Bankrøver bandit for B, E for enhjørning og I illustreret med en idiot der spiser en is. Ved workshoppens afslutning har børnene produceret deres helt egen ABC-bog, de kan tage med hjem. De børn der ikke helt blev færdige har defor haft mulighed for at fortsætte og blive færdige hjemme.

Jeg har en særlig passion for ABC’er. Jeg samler på dem og har adskillige udgaver i bogreolen. Det er både noget med det grafiske ved selve bogstaver og legen med at sætte dem sammen til ord/illustrationer. Der er lavet utallige ABC’er verden over og der kommer hele tiden nye, så jeg er ikke alene med min ABC fascination. Nævner lige et par af mine favoritter. Der er selvfølelig Halfdans ABC, en klassiker. Hvor skønne illustrationer af Ib Spang Olsen og Halfdans rim talent går op i en højere enhed. Og ny-klassikeren “Mustaffas kiosk” af Jakob Martin Strid og “Din ABeC” af Trine Presterud med fine illustrationer af Sarah Egbert Eiesholt og “Den store a-b-zoo” af Dan Schlosser med illustrationer af Cato Thau-Jensen og …