Balagan

Sidste fredag formiddag var jeg på Malmø Stadsbibliotek, hvor jeg besøgte børne- og ungeområderne. Meget inspirerende og en lille smule misundelig kunne jeg ikke undgå at blive. Så meget plads og så mange gode faciliteter til de børn der kommer på både børnebiblioteket og Balagan, der er målrettet de 9  til 12 årige.

 Børnebibliotekets værksted Måske et lyttedyr Den runde bogreol

Børnebiblioteket står for en ny indretning, der skal stå klar i 2016. På rundvisningen fik jeg et godt indblik i det store forarbejde der er i gang, for at skabe det ny børnebibliotek “Lilla slottet”. Du har mulighed for at følge med i udviklingsarbejdet på deres blog Lilla slottet. Men selv det “gamle” bibliotek har muligheder og rum til aktiviteter, som mange på denne side af sundet kun kan drømme om. Stort værksted, fortællerum, stillerum, barnevognsparkering, et godt sted til spise sine madpakker, frisk frugt til børnene og masser af bøger.

Balagan stod klart i 2012, og her er der også god plads. Her er også et værksted med både IT og staffelier, hyggelige læsekroge, musikværksted med instrumenter og eget køkken. Køkkenet var et af  ønske fra børnene, der i høj grad har været involveret i udviklingen af hvad Balagan skulle indeholde. For Balagan skulle føles som hjemme, derfor foregår besøget på strømpesokker – sko er forbudt. Tag en tur til Malmø og få sat gang i drømmene så vi kan skabe flere fantastiske biblioteksrum hvor børn og unge har lyst til at komme.

 Indgang til Balagan Medieværksted Balagan Arbejdsrum Balagan