Små ben på Arken

 
Små ben på Arken

Sidste eftermiddag i januar var jeg på Arken til en præsentation af projektet “På små ben”. Projektet under Kulturstyrelsen har kørt i 1 1/2 års og målet har været at skabe “Det bedste” kulturmøde for de ældste børn i daginstitutionerne, uden en bestem agenda for læring. Udviklingen af kulturmødet har været et samarbejde mellem Arken, Ishøj Bibliotek og lokale daginstitutioner. Et parallelt forløb har der været i Rødovre mellem Heerup Museum, Rødovre bibliotek og dageinstutioner der.

Det var spændende at hører om udviklings- og arbejdsprocessen og hvordan institutioner gennem arbejdet fik nedbrudt faglige fordomme. Samarbejdet har givet lyst til mere og til at flere længere projekter. Udviklingen med at designe kulturmøderne for børnene skete i en vekselviskning mellem teori og afprøvning – hands on. Jeg blev efter at hørt om hele projektet blev jeg som Wenche, bibliotekar på Ishøj bibliotek, helt ny-forelsket i biblioteket. Det er simpelthen fantastisk hvad billedbogen kan, den kan konkurrere med kunsten, fortællingen griber ting i øjeblikket og grib springene ud til siderne.

Projektet bestod i udvikling af tre forskellige kulturmøder, loops. Et loop startede med kompetencedage hvor de voksne aktører og interessenter begynder at arbejde med temaet for det enkelte loop. På kompetencedagenes workshops afprøvede selv øvelserne af inden de lander i programmet. Efter kompetentedagene fulgte fase 2 af det enkelte loop. Her blev forløbet detaljeplanlagt mellem museet, biblioteket og daginstitutionen. Alle loops blev afsluttet med en fællesevalueringsdag. Som derefter danner grundlag for næste loop. Hvilket medførte at nye indsigter kunne implementeres løbende og gjorde det muligt at forankre de gode ting i den daglige drift. Hver institution har været vært, men samarbejdet om forløbet har været overbordnet. Observere hos hinanden. Afgørende at sidde sammen pædagoger og formidlere. Det var også bestemt at alle loops blev afsluttet med et forældre arrangement.

 
Loops

Det første loop var temaet former. Hvilket var logisk for både museet og for daginstitutionen, sanseorienteret med cirkler osv.  men temaet var et benspænd og en udfordring for biblioteket det er ikke her deres spidskompetence lå. Erfaringer fra første giv plads og mulighed for til at mere spontanitet inden for rammesætningen.

I andet loop blev det fortællingen der sætter dagsordnen. Hvilket var et benspænd for museet og dagenstutionen, men  bibliotekets hjemmebane. Fortællingen på Arken /Ishøj blev “Den store sorte kanin” og Heerup/Rødovre “Mis med de blå øjne”. I “Den store sorte kanin” inspirerer handlingen til at arbejde med temaer som stor/lille, at blive bange, skygger og ulve. Kaninen tages ud af bogen, med ud i det fysiske rum, med de elementer der er i fortællingen. Kaninen den rød tråd med afvigelser. Arbejder med udvidet fortælle-rum i forløbet. Alle kan fortæller. og bliver aktive med-fortællere. En leg. Sætter billedbogen i spil på biblioteket, i museet og i daginstitutionen. Legen inde i fiktionen og legen  realisteten. Børnene kan påtage sig andre roller undervejs. Kan starte som kanin og ende som ulv.

På biblioteket læste man bogen kiggede efter skygger, gik på jagt efter gulerødder mellem hylderne og backstage og lavede dyr , kaniner, ulve osv. til skyggespil som var et af andet loops kreative elementer. Leg og teatersjov. Erfaringer mellem første og andet loop var at bruge fortællingen viste sig at være en rigtig god idé. Det var umiddelbart set som et benspænd for museet. Men det fungerede, kunstværkerne indgik nu som en del af fortællingen, en ny fortalt historie om kaniner og ulve.

Erfaringer

Det har været spændende at arbejde sammen på tværs, pædagogerne var glade for det kompendium som biblioteket og museet havde udarbejdet til hvert forløb sådan at de “bare” skulle følge med. Projekets indhold og udformning passer på børn i alderen 4-5 år.  Hvert kulturmøde børnene havde var på 1 1/2 time. Det bedste forløb havde udgangspunkt i historien, billedboggen. Fysiske artefakter kan være med til at åbner billedebogen.

Læg vægt på at børnene arbejder videre med besøgene på biblioteket og museet når de er tilbage i institutionen. “Genbrug” artefakter, og situationer fra historien. Oplever at børnenes sprog og fantasi udvikles max. Kræver forberedelse og engagement. “Børn elsker det”. Teksten, sproget og formidlingen blev sanselig og kropslig, hvilket hjalp de  børn der har mindre sprog. Projektet har givet nye indsigter nye redskaber i en veksling af kompetencer mellem faggrupper. Nogen af projektet erfaringer har medført at man har ændret formidlingen også til de voksne på Arken, hvor men vil arbejde med flere rekvisitter og større sanselighed. Tage billedet/værket ud af billedet, ned fra væggen, give beskuerne nye muligheder for at opleve et kunstværk. Giv tid til fordybelse både til børn og voksne. Arbejder nu på at laver en forankring for at fortsætte samarbejdet.

Se mere på Insta #Arkenundervisning og Slots og Kulturstyrelsen der er i forbindelse med projektet udgivet publikationen “På små ben”, hvorfra billederne i indlægget er fra.