XX1T La Triennale – Milano

XX1T La Triennale – Milano

  mi6 - XX1T La Triennalemi10mi7

Milano er en af Europas store mode- og designbyer. Jeg har været et smut i den summende og inspirerende storby og set på moderne arkitektur, samt masser af modebutikker. De skruer nemlig helt op for udstillingsdesignet, når de formidler deres kollektioner. Men den helt store oplevelse var på Milanos moderne designmuseum La Triennale. Her var temaet for en af udstillingerne design af det fysiske rum. Her fik jeg for alvor  inspiration og nye idéer.  Det var spændende og en fornøjelse også at studere selve udstillingsdesignet.  Jeg brugte timer i de hellige haller. Begejstringen meldte sig med det samme når man har en designer og æstetikker i maven.

La Triennale

Museet har to store etager til udstillinger samt en lækre boghandel. Den bugner af design, arkitektur -og kunstbøger. Selvfølgelig der der også en dejlig café.  Jeg brugte det meste af min tid i særudstillingen der handlede om at designe og tolke opfattelsen af det fysiske rum. Hvilket både har min professionelle og personlige interesse. Det rum der omgiver os har så stor betydning for hvordan vi trives, lever og arbejder, som mennesker. Både inden for hjemmets fire vægge med også på arbejdspladsen samt de offentlige institutioner vi besøger. Heriblandt biblioteker.

 mi9mi8mi22

Efter en kort historisk introduktion om rum og rummets indretning som blev formidlet i et super flot designet rum, var der fri leg til et antal arkitekter, designere og kunstnere, som gav deres bud på rum og indretning i det 2100 århundrede. De havde alle fået plads til at bygge deres modeller i 1:1, og det var en oplevelse at man kunne gå ind i dem og få rummet “live”, helt tæt på kroppen. Modellerne blev på den måde et rum i rummet. Mange kunne opleves som kunstinstallationer eller fantastisk scenografi, men de havde alle taget stilling til rummet og dets funktion. I alle rummene spillede lys og lyd også en stor rolle og i et par stykker var der også indkorporeret levende billeder.

 mi5mi4mi23

Udstillingsdesign

Efter et par timer var min skitsebog og kameratet fyldt med inspiration og tanker om hvordan man kunne omsætte noget at alt dette til formidling og udstillingsdesign i biblioteksrummet. Dette er mange steder er under forandring. Både hvad angår det fysiske indhold (bøgerne bliver der færre af mange steder) men også at biblioteket har fået nye funktioner og skal nu kunne rumme mange flere forskelig artede aktiviteter – Og her kunne det måske være en løsning at tænke mere i rum i rummet og at biblioteksvæsnet som helhed blev opmærksomme på og forstod vigtigheden af at udstille og synliggøre, sit på mange måder imaginære indhold. For gennem udstillinger med substans, hvor der er arbejdet i dybden med indholdet og at lys, lyd spiller sammen, vil information/viden formidles professionelt til gæsterne, sådan at en tur på biblioteket giver et pust af inspiration, lyst til mere viden og  endelig en æstetiske oplevelse.

 mi15mi21mi16

Du kan læse mere om Milano og mode, hvis du besøger afoot og læser om mit blogindlæg “Milano mad og mode”