Ordløs men ikke stille
Ordløs leg med og uden ord
Når man læser ordløst er der rig mulighed for leg, humor, nysgerrighed, forundring. Ordløse billedbøger fanger nemt børn og voksnes interesse og aktivere deres sprog og fortællelyst. Læseren får en aktiv rolle, når der læses ordløst. Når der ikke er tekst styre fortællingen skærper følelsen af frihed til at udtrykke sig. Ordløse bøger opfordre til at bruge egne ord og fantasi. Bøgerne kan sætter gang i dialog, ordleg og assosiationer. De ordløse billedbøger giver mulighed for en legende tilgang til det, at læse og kan giver afsæt til dybere refleksioner.
I det svenske litteraturprogram Babel talte de om illlustratorens stemme, at billebøger er som teater. Billederne tager tid, (fordybelse) de er ikke hurtige at læse. Man bladre heller ikke så hurtigt. Ordløse bøger er rigtig bøger – ganske som graphic nobels eller tegneserier.
Ordløs men ikke stille
For et par år siden havde jeg en postersession på IFLA og det var måske første gang jeg rigtig støtte på begrebet “Silent books” og igen da jeg holdt oplæg på IBBY konferencen i 2024. Jeg tog min fascination og tanker om “Silent books” med hjem og fortalte om dem til Kajsa Nerud på Gentofte Hovedbibliotek. Det blev til et opstartsprojekt under CB Gentofte, om “Ordløse bøger” som vi oversatte “Silent books” til. Læs mere om dette på Sprogsporet, hvor du blandet finder bogdepoter og idéer til formidling ad ordløse bøger.
Efter projektets afslutning var jeg sammen med Kajsa og Johanne fra Gentofte deltager i en paneldebat børnebogskonference 2025 som afholdt i Lillestrøm lige uden for Oslo. Jeg har netop haft fornøjelsen af at arbejde videre med formidlingen af ordløse bøger i et samarbejde med CB Roskilde.
Hvad er det de kan de ordløse bøger?
-Og hvorfor blev jeg så grebet af de ordløse bøger? For det første er jeg vild med stærke visuelle fortællinger og billedbøger. Hvor det er billederne fortæller historien. At læse billeder er som en indirekte opfordring til læseren der med fantasien tolker historien.
For det andet har de ordløse bøger et kæmpe potientiale. Særligt flygtninge, migranter der endnu ikke har dansk som første sprog og til førskole børn der endnu ikke behersker skriftsproget, kan have glæde af de ordløse bøger. Men de kan også være interessante for mennesker med læse- og skrive- samt sprogvanskeligheder. En del af en læseoplevelse er at kunne dele den med andre, hvilket også er en vigtig del af både børn og voksne læse- og fortællelyst. Her er ordløse bøger geniale.
- Udbygger sprog og ordforråd.
- Øger evnen til at lytte og tale.
- Hjælper os med at tænke og huske.
- Udvikler socialefærdigheder.
Læs uden ord
Er det at tolke billede at læse? Ja det vil jeg mene. Pegebogen er den simpleste ordløse bog som næsten alle børn stifter bekendtskab med. Men der er ordløse bøger alle aldresgrupper. De egner sig også til tværgenerationelle møder, til sprogudvikling, til tosproget og til ældre med demens. Når man fortæller historier sammen giver det et fælles afsæt uanset baggrund, alder, sprog osv.
Ordløse billedbøger er dog ikke nødvendigvis nemme at læse. Man skal tolke detaljer, illustrationer og tyde stemninger, for at forstå hvad der sker. Der er dog ofte en rød tråd, en karakter man følger gennem den billedbårne fortælling som gør det nemmere at følge handlingen.
Tips til formidling
Formidling kan være uvant og opleves som vanskelig. Men med enkle redskaber er formidling at ordløse bøger en spændende øjeåbner og ofte en stor fornøjelse, for både formidler og læser. Begynd på den rigtig måde. Hvem er det man formidler til. Læser man med tidlig sprogstimulering for øje eller er formidler man eksempelvis til flygtninge, hvor dansk er en udfordring. Ros og fortæl/vis at det “vigtigt at du er her” og rummet man læser i, skal være trygt. Varm op til historiefortællingen, sæt rammen. Giv bøgerne og læseren tid. Læseren skal have tid til at komme ind i bogen og finde historien.
Husk at når man man læser de ordløse bøger sammen med børn, læses bøger fra børnenes perspektiv og vi må som voksne træde i baggrunden og holde vores voksne blik og fortolkning tilbage. Man må som voksen have et sammensmeltet opmærksomsfokus i samarbejdet mellem barn, voksen og bogen. Der opstår et ligeværdigt forhold i læsesituationen mellem barn og voksen. Hvor det er den voksne ,der skal give op sin “bekvemmelighedszone”, styring. Der bør opstå et kravsløst rum omkring læsning og det kræver nærvær fra de voksne.
Få mere viden om ordløse bøger:
-og få inspiration og baggrund ved at læse:
“Seeing Slowly” af Michael Findlay, “Visual thinking strategies” af Philip Yenawine og den svenske rapport “Silent books – a handbook on wordless picture books packed with narrative power”.