Ode til et hus.

 

Ode til et hus
København er af UNESCO udnævnt til Arkitekturhovedstad 2023. Derfor summede Kulturstationen i Vanløse af kreativitet en formiddag i maj. En femteklasse var på besøg, hvor de deltog i workshoppen “Ode til et hus”. De skulle i collage/mixed-media visualisere hvordan de ville bygge, hvis de ejede ex. Vanløse stadion, storcentret Kronen eller det grønne område Damhusengen.
En sjov og inspirerende formiddag. Der kom mange idéer på krea-bordet. Skulle der ikke være en swimming pool i Kronen og mon ikke V.I.F. også skulle have et luksus hotel og …. det blev til rigtigt flotte collager. De kan ses sammen med de skrevne oder, på en udstilling fra den 11. juni i Kulturhuset.
Før collagerne blev visualiseret
Klassen havde været på besøg på Kulturstationen ugen før. Her havde de sammen med forfatteren Casper Grundtvig skrevet oder, som de nu skulle visualiserede på workshoppen. De fleste bud kom på hvordan V.I.F og Kronen kunne forbedres og fantasien fejlede bestemt intet. Stadion skulle have fede siddepladser og alt det der hører til et top fodboldstadion. For tankerne var, at V.I.F selvfølgelig spillede i Premier League. Der var også mange forbedringer – drømme og om hvad shoppingcentret Kronen skulle indeholde. Flere lækre butikker, caféer og mere liv.
Tekstur og teknikker

Og hvordan oversætter man drømme til et visuelt udtryk med collageteknikker? Til workshoppen havde jeg designet eksempler på hvordan man arbejdede med de mange forskellige mønstrede papirtyper, der kunne gengive effekten af eksempelvis stål, glas, vand og granit. Jeg har et meget stort foto-arkiv der kan omsættes til collage-ark alt efter hvilken collage-workshop jeg facilitere. Jeg fortalte hvordan de ved at rive papiret kunne arbejde med at give deres collage en særlig tekstur. Og hvordan farveskalere kunne give variation og liv til collagen.

Det er aldrig en lineær proces for eleverne at komme igang, men det starter altid med kreativ og konstruktiv uro, mens de sporer sig ind på deres udtryk og finder de materialer der passer til deres projekt. Derefter følger fordybelsen i den kreative proces, og undervejs opstår der nye idéer til hvordan de få det helt rigtige visuelle udtryk, til deres allerede skrevne oder. Det er en fantastisk indgang til historiefortælling. For mens de arbejder kreativt med collagen sker der en vekseludveksling mellem teksten, oden, og deres collage arbejde. Oderne blive fortalt, gendigtet og for nogen kun mundtligt, andre tilføjede og skrev mere til de oder de allerede havde digtet.

Se mere om mine kreative workshops her.