Nye børnelitterære projekter

 

Sommer er for de allerfleste af os tid til at sætte farten lidt ned. Holde ferie og måske få læst en god god stak bøger. Jeg har haft en uge med ferielivets glæder, men er tilbage på hjemmekontoret.  Jeg er i gang med at forberede efterårets workshops. Udvikle idéer til nye børnelitterære projekter, fyldt med leg og kreativitet. Hvis du sidder med tanker om at det kunne være spændende med et nyt og anderledes projekt med fokus på børnelitteratur, natur og kreativitet kontakt mig endelig.

Vil du booke mig til en workshop, et litteraturarrangement eller et længere forløb er det muligt at søge støtte fra Statens Kunstfond:

Levende litteraturmøder for børn og unge med deadline 13/8.

Huskunstnerordningen med deadline 1/10

Ordløse bøger

Selvom projektet om “Ordløse bøger” på Gentofte hovedbibliotek sluttede i januar i år med en CB temadag, har projektet vagt interesse. Det spreder stadig ringe i vandet. Hvilket betyder at jeg skal ud at fortælle om på projektet og de ordløse bøgers potientiale på: Lille bogdag der i år har til huse på Danmarks Designmuseum, på  BØFA konferencen i Flensborg og til Oslo på Nordisk børnebogskonference.

PEN og de forbudte bøger

I uge 41 sættes der i kampagnen #ForbudteBøger fokus på censur og det stigende pres på ytringsfriheden verden over. Bag kampagnen står Dansk PEN, der med initiativet ønsker at skærpe opmærksomheden om ytringsfrihed og bøger, der censureres og forbydes på grund af deres indhold. Kampagnen #ForbudteBøger skydes i gang ved et åbningsarrangement den 5. oktober på Gentofte Hovedbibliotek og søndagen efter samme sted holder jeg workshoppen “Forbudt for børn” for børn og deres familier.

Med workshoppen “Forbudt for børn” er jeg en af mange kunstnere og forfattere det er muligt at booke til et arrangement eller undervisningen som alle landets skoler og biblioteker kan tilmelde sig via PEN. Her kan man også modtage en liste over forbudte bøger. Læs mere om #ForbudteBøger på www.danskpen.dk/forbudte-boeger

Min Morfar sejler ud

Min debut som billedbogsforfatter var med “Min morfar” og det er efterhånden nogen år siden. Men gode søulkehistorier går aldrig helt af mode. Vi er i Danmark omgivet af vand og vi har en lang historie med livet på eller ved havet. Vi har næsten alle erfaringer med den danske marinehistorie på en eller anden måde. Måske har vi en i familien der har været fisker eller i handelsflåden. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at komme til Bornholm i november. Jeg starter med en 14 dages sejlads i selvskab med “Min morfar” og børnehavebørn fra hele ø’en når de besøger Bornholms Folkebiblioteker.

Workshop og alt imellem

Derudover skal også forberedes til efterårets workshops,  workshopskatalog til 2026 og “Sniksnak årstid almanak” manuskriptet skal sendes til forlag og jeg skal se at blive færdig med min første “Ordløse” billedbog. Det er en kæmpe fornøjeelse igen at være tilbage til arbejdet med billedbøgerne, hvilket jeg har savnet.