Litteralund 2.

 

Litteralund 26. april.

Noter fra Litteralund – og de er så langt fra fyldestgørende og måske ikke altid lige sammen- hængende. Håber dog at der alligevel er inspiration at hente og måske give lyst til mere.  Måske til at tage turen over sundet i 2025. Litteralund var virkelig til UG med kryds og slange.

Booktalk med Katrina Nannestad

Direkte via videolink fra Australien fortalte forfatteren Katrina Nannestad der har en bunke romaner til børn og unge på Cv’et, blandt andet “Vi er ulve”. Bogens handling udspiller sig i øst Preussen i de sidste måneder af Anden Verdens Krig. Den Røde Hær er på fremmarch og befolkningen flygter ud i skovene. Det er en historie om en søskendeflok og hvordan de overlever i skoven. Hun lægger vægt på at der i historier med så meget tyngde og alvor, skriver  i en balance mellem lys og mørke. At der også findes håb og venlighed, i svære tider. At der findes tilgivelse, latter i momenter. 

Historien er fyldt af dilemmaer, og man altid har et valg, mellem godt og ondt. Om hvordan det normale (hverdagen) findes i det unormale. Humor i hverdagen selv i når livet er alvorligt og komplekst. Hvordan venskab og muligheder for at hjælpe selv når alt ser svært ud og at selv i de mørkeste stunder kan opleve venlighed og at hjælp ofte kommer fra en uventet kant.  Menneskets kerne – at hører til, identitet, fælleskaber “Nye familier”. 

Bogen er skrevet til de 10-14 år og opefter. Når børn på 10-11 år læser de historien som face value, fra omkring 15 år har de unge mere baggrund og viden. Romanen tager udgangspunkt i virkelige hændelser. Hun har researched til historien over flere år. Hendes skønlitterære roman er sat i en historisk kontekst. Hun mener at det er alt for sjælden at det er børnenes perspektiv og liv i historien, der bliver fortalt.

Jeg har straks lagt “Vi er ulve” læsebunken og har skrevet mig hendes næste bog “Rabbit, Soldier, Angel, Theif”, bag æseløret. Her får vi historien fra den anden side hvor en forældreløs dreng bliver “adopteret” af et kompagni  i den røde hær.

Årets pristager af Astrid Lindgren Memorial Award

Laurie Halse Anderson, USA, blev dette års vinder af Astrid Lindgren Memorial Award på 5 millioner svenske kroner. Hun gav et engageret og dybfølt interview udført af Johanne Koljonen. Laurie skriver om teenagere der lever svære liv. Unge der oplever voldtægt, lever med depression, selvskade, selvmordstanker, alkoholiske forældre, fattigdom og skoleskyderier. Hun skriver på vreden som teenager har, og som hun aldrig selv helt har sluppet. Skriver om de pressede unge, der får mid-life crises inden de 45 år. Når hun skriver og bruger hun humor og sarkasme som skjold. I Danmark står “Tavs tale” på hylden, men det er ikke mange af hendes bøger der har fundet vej til hylderne på dansk. Læs hendes nomination til prisen. Hun er en forfatter med stor indsigt og engagement i teenageliv, i det amerikanske samfund og skriver med et kæmpe hjerte.  

 

Stedsspecifik læsning

Jeg har i de sidste par år arbejdet med mit projekt “Ud i naturen med litteraturen”, og var derfor særlig interesseret i professor emeritus ved Cambridge universitet, Maria Nikolajeva oplæg. Hun arbejder med at koble vandring og børnelitteratur i det fysiske Stockholm. I skønlitteraturen skaber sproget verdner. Hun kobler teksten med virkeligheden, stedet, hvor fortællingen udspiller sig. Hun mener at det at være på stedet, udvider og fordyber oplevelsen. Man er mere opmærksom og ser flere detaljer. 

Forskning viser at læring/læsning/og det kognitive bliver bedre når man bevæger sig. Minder dannes og lagres bedre. At kobler skønlitteratur på ny til et sted og karaktererne i historien giver nye sammenhænge og minder. Karakterernes følelser overføres til læseren, når de er på stedet. Foregår historien om sommeren eller vinteren, var karaktererne bange eller glad osv.  Giver stærkere læseoplevelse. Bog, læser og sted smelter sammen. Handling og sprog. 

Når hun vandre med grupper i det skønlitterære Stockholm, oplever børnene gennem sanserne. De går i stilhed. En kort vandring på 1/2 time, tager 1 1/2 time, når man går ad litterære spor. De tager tid til detaljerne. Børn ser detaljer – ganske som når de læser billedbøger. Børn springer ofte over miljøbeskrivelser når de læser, det får de sanseligt gennem stedsspecifik vandring. Spartiel kognition = oplevelse af rummet/stedet. Når vi læse = tolker hjernen teksten, som om vi ER der. Sensorisk kognition = oplevelser der gennem sanser, lugt, lyd osv. 

Inspiration til “Ud i naturen med litteraturen”

Får man en dybere oplevelse? Giver det bedre formidling? Hendes deltagere siger: Dybere forståelse af bogens fortælling, engagement. Ved vandringen dykkes der dybt = bedre læsning, skaber nysgerrig og fantasien sættes igang. Hun har kun lavet vandringer på konkrete steder. Ikke skoven/stranden osv. men det kunne det sagtens være. Det kunne være et dyr/træ og her ser jeg klart sammenfald med mit projekt “Ud i naturen med litteraturen”.  Jeg arbejder også med at sanse historien og ude i naturen. Min metode ligner hendes, stop op, skriv, tag billeder, fortæl nye historier. Får et nyt syn på skoven og naturen. Jeg har som hun brugt tid på planlægning, hvilken natur skal vi ud i. Finde bøger og tekststykker der passer. Man forandres gennem litteraturen og forestiller sig naturen ny gennem litteraturen. 

Maria Nikolajeva “metode” – måde at introducer læsning gennem vandring er som projekt sket i samarbejde og støtte af der Svenska Barnboksinstitutet.

Fantasy trives i Skåne

Samtale mellem Maria Hellbom, Elin Nilsson og Helene Ekeroth. Fantasy opmuntre til fantasi og leg, hvilket er børns og unges vigtigste opgave. Børn tapper direkte ind i fantasy-universer. At bygger verdner er sjovt, det at skabe universer, med kort, trolddom, helt egne regler og fysiske landskaber.  Eskapisme – virkelighedflugt? Eller en historier hvor man kan bearbejder livets store spørgsmål? De mener både og. En diskussion om det bliver nødvendigt at skrive på engelsk for at få opmærksomhed på de sociale medier, som eks. book-tok, der er en stor inspirationskilde for deres læsere, og hvad gør det ved bøgernes verden? At det at få dem ud over rampen når man bliver så afhængig af mediernes algoritmer. Fantasy kan være en portal til leg i et samfund, hvor der ikke leges, hvilket er et problem, lige så kritisk er det, når der ikke læses.

Booktalk med Jockum Nordström

Jokum Nordström er kunstner og børnebogsforfatter. Han arbejder med collage i sine billedbøger til børn. At arbejde med collage er sjovt – og det er sjovt at arbejde med til børn, hvilket jeg kan skrive under på, og noget jeg oplever gennem de mange collageworkshops jeg afholder. Der er masser af leg  i processen, inden man sætter billedet endeligt sammen. Ting/tøj/træer kan flyttes rundt og leges med inden det fastgøres. Der er to meget forskellige arbejdsprocesser at arbejde med collage eller at tegne. Tegne er mere intuitivt tæt knyttet til psyken, tæt og intimt, privat, en forlængelse af kroppen, som at spille musik. Collage er mere legende, her er man komponist. Har skrevet børne bøger i mere end 30 år, blandt andet 5 bøger om “Sømanden og Pekka”. De er nu samlet i en. 

I hans nye bog “Året rundt” som har været 10 år undervejs – har han skrevet noter til mens han vandrede ude i naturen. Skrev først derefter kom illustrationerne. Den er tænkte til børn – som højtlæsning, men er for alle. Det abstrakte vs fortællingen. Idé -> bogen -> redigering -> rytme ->klipning. Give plads, åbne op, give læseren en egen vej ind i værket. Året er ikke nødvendigvis kronologisk. Børn behøver billeder mellemrum og farveskalaer.

Pegebogens udtryksfulde verden

Samtale mellem Gimbergsson og Henrik Wallnäs. To hurtige linjer. Den dobbelte tiltale – til barnet og den voksne der læser på engang – og til 100 outstanding picturebooks dpiCtus, på nettet.