Hakkebakke Hakkemosen

 
Hakkebakke Hakkemosen

“Ud med l naturen litteraturen” har haft “Langt ud i skoven” med ud, ikke i Hakkebakkeskoven, men med ud i Hakkemosen. Tre forløb med 5. klasses elever fra skoler i Høje Taastrup i samarbejde Høje Taastrup Bibliotek. Tre forløb med nysgerrige og aktive børn, der kom tæt på naturen og litteraturen i fint sensommervejr.

 

Hakkemosen på hovedet

Vi starter dag med at samles rundt om ildstedet, hvor jeg blandt andet læser op af udvalgte passager fra forskellige børnebøger. Efterfølgende har vi en dialog om tekststykkerne og hvordan de relatere, og være til inspiration for de opgaver eleverne efterfølgende skal løse i deres logbog “Langt ude i skoven”. Vi taler om skoven, får ord på sansninger, synsninger og om livet i skoven. For er skoven magisk, kan træer drømme og kan man tale med dyrene?

Kan man snakke med en ræv?

Eleverne finder små tudser, studere myrer, bænkebidere, snegle – både røde og leopardmønstrede. Et fint rødt egern som piler over græsset. Der giver samtaler om hvorfor nogen dyr er lækre dyr og andre opfattes som ulækre dyr. Der lyttes til bier, hvepse og vi fascineres af guldsmeden der svæver i sensommersolen. Mødet med dyrene giver stof til eftertanke og til opgaverne i logbogen eksempelvis; Hvad ville du snakke med en ræv om? Og opgaven hvor man hokus pokus bliver forvandlet til en myre, for hvordan opleves skoven nu, hvor man er lille bitte.

Timerne i Hakkemosen

Vi slutter som vi starter, i en rundkreds ved ildstedet. Eleverne fortæller hvad de har oplevet, tegnet og skrevet. Den frisk luft er blevet til et tegnet ikon, vi lytter til nogen af de historier der er blevet digtet. Om en ræv der er kæreste med en ugle, om hvilke ønsker deleverne har skrevet på drømmetræets blade og at en myretue selvfølgelig indeholder musikanlæg, is og venner. Endelig kan det oplyses at der er fundet spor efter et monster i Hakkemosen.

Børn og undervisere giver udtryk for, glæden ved at være ud, at være væk fra skolen. Jeg oplever børnene tager logbogen til sig, er nysgerrige på naturen, er kreative og kan sætte deres oplevelser ude i naturen ind i fiktions univers.