Forbudt for børn
Forbudte bøger
Tilmeldte får også et Inspirationskatalog, fyldt med oplægsholdere og workshops, som kan bruges, hvis eleverne skal arbejde med censur, ytringsfrihed og forbudte bøger.
Kort om workshoppen “Forbudt for børn”
Efter en kort introduktion og højtlæsning er det elevernes tur til at dykke ned i et parallel univers fyldt med forbud. I workshoppen får elevernes fantasi frit spil. De designer leksikon fyldt med det der er forbudt for børn i deres fantasiverden. Til afslutning fortæller eleverne om den verden de har digtet og de forbud der er, og om de er OK. De bygger leksikons i mixed media, collage med klip fra blade og bøger. Suppleret med tegninger. Eleverne får deres leksikon med hjem eller kan arbejde videre med i skolen.
Workshoppen vil forløbe på skolen og er målrettet elever i indskoling. I forløbet indgår 2 lektioner af 45 minutter. Kan evt. aftales individuelt med underviser. Antal elever på workshop vil være en skoleklasse – 20-25 elever.
Kontakt mig på info@hellesworkspace.dk
Kampagnen om Forbudte bøger
Danske Pen skriver om kampagnen på deres hjemmeside:
“Fra Jammerbugt til Bornholm, fra Nuuk over Klaksvig til Sønderborg. Fælles for disse steder er, at de har tilmeldt sig kampagnen #ForbudteBøger i uge 41. 45 kommuner har allerede tilmeldt sig med deres biblioteker, ligesom skoler, forlag, boghandlere og højskoler er med.
Bag kampagnen står Dansk PEN, der med initiativet vil sætte fokus på censur og det stigende pres på ytringsfriheden verden over. Formålet er at udbrede kendskabet til og debatten om bøger, der censureres, forbydes eller ligefrem brændes på grund af deres indhold.
Sverige og Norge planlægger tilsvarende kampagne i samme uge”.


