Fif til Ferielæsning
Jeg har for tredje år i træk været med til at lave Fif til Ferielæsning, denne gang i regis af Københavns Biblioteket. Det har som de tidligere to år været en stor fornøjelse at lave og jeg håber at elever og forældre får glæde af de digitale plakater, der vil blive sendt ud til landets dansklærer og biblioteker.
Plakaten kan både bruges digitalt og printes ud og hænges op med masser af læseinspiration til børn og forældre i sommerferien.
Find link til de digitale plakater her og nedenfor har du vores pressemeddelelse, hvor du helt kort kan læse om Fif til Ferielæsning-kampagnen. Du er meget velkommen til at bruge den i sin helhed eller i uddrag:
Interaktiv plakat giver skoleelever
Fif til Ferielæsning
Når landets skoleelever går på sommerferie i år, får de en masse gode bøger og idéer til ferielæsning med sig – kun et klik væk!
Fif til Ferielæsning
Fif til Ferielæsning er to interaktive plakater, som landets skoleelever modtager på mail inden sommerferien.
Der er både en plakat til forældre og elever i 0.-5. klasse og en plakat til elever i 6.-10. klasse
Begge er fyldt med tips til gode bøger, læsefif og film, hvor børn og unge fortæller om bøger og læsning. Budskabet er ganske enkelt: Klik – og læs løs i din ferie.
Bredt samarbejde om en fælles interesse
Det er tredje år i træk Fif til Ferielæsning sendes ud. Det er Dansklærerforeningen, Københavns Kommunes Biblioteker og Nationalt Videncenter for Læsning, der står bag. Sammen tror de på, at læsning er døren til gode oplevelser og viden, og at let adgang til læsestof er nøglen til at komme nemt og hurtigt i gang.
Og det er de ikke ene om. Lærere og læsevejledere i hele landet bakker op om initiativet ved at lægge plakaten på Elev- og ForældreIntra. På mange biblioteker hænger man den op. Den interaktive plakat bliver delt af forskellige organisationer via de sociale medier. Forskere, fagpersoner og forlag har bidraget til udvikling af plakaten.
Dansklærerforeningen, Københavns Kommunes Biblioteker eller Nationalt Videncenter for Læsning
: Helle Laursen, tlf. 2685 0907 ct0l@kff.kk.dk
: Henriette Romme Lund, tlf. 4189 7186, hrlu@ucc.dk


