Et forhold til dannelse

dannelse1 dannelse6 dannelse2

Kultyrstyrelsens konference “Bibliotekernes rolle i forhold til dannelse” var den anden ud af tre konferencer under den fælles overskrift “Folkebibliotekerne i den digitale verden”, som afholdes hen over foråret.

Dannelse som begreb er en vigtig del af folkebibliotekernes værdigrundlag og selvforståelse. I konferenceprogrammet var der lagt op til en diskussion om hvad begrebet dannelse betyder i dag, og hvordan den rivende teknologiske udvikling er med til at forandre hvordan biblioteket arbejder med begreber som dannelse og demokrati.

Dannelse er at bære et billede af ordet ved sit hjerte

Programmets første oplægsholder var filosoffen Ole Fogh Kirkeby. Han reflekterede over den europæiske dannelseskultur og dets historie. Det er ikke nemt at gengive Fogh Kirkebys tankerække kort, men her kommer et udpluk af de kloge ord. Han tog udgangspunkt i sproget, i ordene, for de er klogere end begreberne, som han sagde.

“Dannelse er det billede du bærer i hjertet” – hvor billeder er metaforer for fortællinger, erindringer og spejlinger, sådan at man kan sætte sig i en andens sted.

  • At være dannet er at kunne tænke og reflektere.
  • At tanker er aktive, skabende, taknemlige, handlende, myndige, handlende, forvandlende og helbredende.
  • At tænke = At være sig selv og at kunne og ville vinde over sig selv.
  • At huske det rigtige, tilhøre fællesskabet, at stille sig på afstand og at kunne bevare sin autonomi.
  • At turde forme sig selv – dannelse er livslang læring.
  • At kende sine egne værdier og kunne identificere sig med andres.
  • At kende sit eget blik.
  • At læse er at se.
  • At læse er fornuftens begær.

Folkebibliotekerne i fremtidens Danmark: En nødvendig betingelse for dannelse og demokrati?

Programmets anden oplægsholdere var Lars Bo Kaspersen, professor og institutleder på institutleder for statskundskab, KU.

Er folkebiblioteket en nødvendig betingelse for demokratiet? spurgte han som det første, og hans svar var nej. Biblioteket havde spillet en stor rolle i udvikling af demokratiet i Danmark og kan fortsat være en bidragsyder, men det indebærer at biblioteket “sætter alle sejl til”. Det gjaldt ikke bare biblioteket, men alle kultur- og uddannelsesinstitutioner. Alle skal på banen, for at bevare og udvikle det danske demokrati og det er NU!

På spørgsmålet om vi har et dannelsesproblem i Danmark, var hans svar ja. Han opridsede problemerne på denne måde; vi har mistet forbindelsen til historien, hvilket Fogh Kirkeby også berørte i sit indlæg. At der er store grupper af befolkningen, der ikke kan læse og regne, hvilket er en forudsætning i en skriftkultur som vores. Endelig at en stor gruppe voksne ikke ved noget om hvad demokratiet er og hvordan det fungerer.

Kaspersen mener vi har et demokratisk problem. Det danske dobbelte demokrati er under pres. Det kommunale selvstyre er svækket, magten er centraliseret og der er sket en svækkelse af forhandlings-demokrati. Bibliotekets rolle skal være at bidrage til, at befolkningen kan drømme, skabe visioner og realisere friheden. Biblioteket skal gå fra at være formidlende til at være en kultur-faliciterende institution. Der skal debat om demokrati og dannelse til, alle tilgængelige ressourcer skal mobiliseres.

Som det er i øjeblikke mangler der på biblioteksområdet, i Kaspersens optik, et flow af viden, at bibliotekerne er dårlige til at koordinere deres indsatser. Målsætninger for hvert bibliotek er forskellig og indsatsen skal forankres lokalt.

Dannelse giver perspektiv. Dannelse giver færdigheder, der muliggør myndige borgere.

Tre hurtige bud på hvordan biblioteket samarbejder på tværs for at understøtte viden om og udviklingen af demokratiet.

Det med at samarbejde, forankre lokalt og at tage nye funktioner ind, kom Frank Birkebæk, direktør på Roskilde Museum, ind på. Han fortalte om projektet BIMUS, hvor Roskilde biblioteket og Museet i Roskilde mødes i et samarbejde, der handler om at pulje deres ressourcer og viden.

Begge instutioner arbejder med formidling af viden både fysisk og på nettet. Biblioteket er et mødested, og har et flow af mennesker, mens museerne har formidling af indhold – vi skal lære af hinanden og skabe nyt og andet indhold.

Han talte om personalets resurser og det var her vigtigt at samarbejdet medarbejderstyret, når der skal skabe nye platforme, både analogt og digitalt.

Gitte Larsen AOF – Amager, ser AOF som en dannelsesaktør. Befolkning på Amager er ikke højtuddannet og der er mange ordblinde borgere. AOF bor i samme hus som 3F og det er derfor faldet helt naturligt at samarbejde med fagforeningen. AOF har også gennem en årrække haft et formaliseret samarbejde med Tårnby bibliotek.

Målsætning er at udbrede viden og forståelse af værdier af samfundsmæssig og kulturel karakter. Det sker gennem at facelitere en fritid med mening, motion og kreative fag. Ny viden og inspiration opstår blandt andet gennem foredrag og debat hvor en del af indpakningen er at man spiser sammen, hvilket danner nye fællesskaber. Læring og læsning sker også i et samarbejde med lokale boligorganisationer. Få mere indblik i aftenskolernes arbejde i rapporten “Aftenskolens demokratiske værdi“.

Det tredje bud kom fra Sara Jørgensen, udviklingschef fra Herning Bibliotek, der fortalte om Demokratistafetten. 18 bibliotekers samarbejde om at forny bibliotekets rolle som demokratisk agora særligt ift unge. Se mere om projektet på Kulturstyrelsens hjemmeside og på Demokratistafettens Facebookside.

Børn, unge og dannelse – fire vinkler på dannelse

Efter frokost blev emnet om unge og demokratiet taget op igen. Her fik fire oplægsholdere hver tid til et kort oplæg. Den første var Lisbet Vestergaard, udviklingskonsulent fra Københavnsbiblioteker. Early literacy er nøglen til dannelse, læring og oplevelser. Inden børn kommer i skole, er motivationen i top, så bogstavkundskab, ordforråd, fonologiske og narrative kompetencer sættes i spil.

Kasper Koed, It-didaktisk konsulent, CFU, hvad kan eleverne og hvilke redskaber har de når der tales om mediekompetencer?  Når man taler om media literacy i skolen, mangler der forståelse for hvilke kompetencer eleverne har med hjemmefra. Hvordan understøttes og gribes digital dannelse? han oplevede at der er digitalesocialklasser.

Der skal samarbejdes på tværs og han fremhævede projekter som elevbaserede mediepatruljer,  kodepirater, digiguides og forældrenørd.

Der var også et indlæg fra Jens Nørgård Nielsen, politisk konsulent hos dansk ungdomsfællesråd DUF, og afslutningsvis talte Berit Anne Larsen, formidlingschef, SMK, om den æstetiske kulturdannelses potentialer.

“Learning and democracy in school and socity – Education, lifelong Learning, and Politics of Citizenship” var en bog hun varmt kunne anbefale. Hun talte også om at dannelse (processen) er en forhandling med andre, lån mig dit blik og dit tankesæt. Dannelse – en rejse hvor ulige stemmer mødes. Kunst er ikke kun undren. Kunst er et ukendt format, der kan være kedeligt og for mærkeligt, men kunst giver ofte muligheden for at kunne falde lidt ud af sig selv.

Elain Haumann Gurian  om kunst “Safe place for unsafe idears”. Collection value, connection value, education value, experience value, economic value.

Kan man undersøge noget uden forudsætninger? JA – det handler om at turde opleve det underlige