Billedstrøm 2021

Det hurtige overblik med hovedpointer fra Billedstrøm.

Oplægsholdere

Børn, visuelle fortællinger og fællesskaber – Niels Lindberg, redaktør for Ramasjang og Minisjang, DR’s programmer for de 3-6 årige.
Børnekultur og fællesskaber i et historisk perspektiv – Beth Juncker, professor emerita ved KU. – Læs bogen ”Børnekultur I danmark 1945-2020”
Al magt til børnene, Nationalmuseets børnestrategi – Inga Paulsen Albertsen, programchef ved Nationalmuseet.
Workshops – Fortællingens kraft – samspillet mellem fiktion og fakta, Johanne Steenstrup og Andreas Tolstrup – Oplevelse –og læringsdesign NatMus – se www.hellesworkspace.dk
Bank & Rau og fællesskabet i kunstnerisk praksis – Kunstnergruppen Bank og Rav – Lone Bank og Tanja Rau
Fællesskabet som drivkraft – Anette Skov, Copenhagen Contemporary

Gennemgående pointer

Test og lyt -> test og lyt –> test og lyt ……
Erfaringsopsamling fra gæster, men også i højgrad fra institutionernes personale, på gulvet.
Tester åbningstider og aktiviteter udenfor for selve institutionen. Tidligt om morgenen/aften – og ikke kun weekender.
Leg – Børn skal også lære at være ekspressive gennem fri leg og kunst. Sjov er legens herre -> FLOW. Giver æstetiske erfaringer.
Formidlingskompetencer – er centralt i dag.
Formidling via Storytelling.
Rane Willerslev siger: ”Børn er museets vigtigste råvare” – Når man hapser børn = hapser man også voksne.
Børns nysgerrighed skal tages seriøs – Museet skal være et eksperimentarium af oplevelser for børn.
Rum og rammer – Det kræver rum – fleksible rum – fysisk – at skabe fællesskaber
Brug kunsten til at stille de svære spørgsmål.

Mine noter i let redigeret form

Dejligt igen at være ude blandt kollegaer på tværs af biblioteks og børneinstitutions – sektoren og en fornøjelse at endnu engang kunne deltage i Billedstrøm i Køge – også selvom der denne gang måske ikke var lagt så meget vægt på det med de visuelle-formidlingsformer.

Børn, visuelle fortællinger og fællesskaber

Niels Lindberg, redaktør for Ramasjang og Minisjang, DR’s programmer for de 3-6 årige.

Minisjang – førskole men rammer også børn der er yngre. Tryg destination for de yngste og deres forældre. Kommunikationen omkring Minisjang er målrettet til forældrene. Børste tænder – inspiration – tjekker YouTube – ”Jordan” og laver så et ikke kommercielt take på det. Forældre ser video (YouTube) når de skal lære at fra bleskift til tanbørstning af deres børn.

Begejstring/ro for de mindste ting i livet – småt er nemlig godt – Taktilt indhold. Mini – og Ramasjang er verden set i børnehøjde -> leg. En ko på Minisjang siger Muhhh og en ko på Ramasjang slår en regnbuefarvet prut. Programmerne skal være med til at inspirerer og starte lege og være i øjenhøjde med børn. Ofte starter trailers 2 uger før nye programmer lanceres og køre

Udfordringer: Intet er som det plejer -> store internationale aktører investere målgruppen 1-6 år og deres familier. Eks. Netflix, YouTube, Disney og der er familier der slet ikke ser DR. Det giver en international monokultur, hvor dansk børnekultur forsvinder og betyder at hvis DR skal være i spil/med skal de være super skarpe. DK børnekultur er IKKE Pawpetrol.

Test og lyt -> test og lyt –> test og lyt: Tester dagligt på målgrupper og aktiviteter eks. ”Red frøerne”. Værdien af at lytte til publikum, test indhold, børn har både idéer og tanker. Test DRpanel – besøger skoleklasser, har to ansatte der tester hver uge. Børn vælger selv, tager aktive valg og er flygtige.

John Dillermand: Børn skal grine!! Det skal være sjovt og der skal være latter. Børn er fascineret af kroppen, pinlige situationer, stå ved sig selv, slapstick. 24 timer efter lancering modtog DR børnetegninger, generede mega meget brugerindhold, fanfilm osv.

Børnekultur og fællesskaber i et historisk perspektiv

Beth Juncker, professor emerita ved KU.

Har ikke taget mange noter men noteret at man må får læst bogen ”Børnekultur I danmark 1945-2020”

At leg, kunst, kultur og fællesskaber er vigtige for børn.
At legeaktiviteter giver oplevelser ->kunst -> kultur
Formidling af børnekultur spiller en hovedrolle i dag og derfor spiller Formidlingskompetencer en centralt rolle i dag.
”Børnelege” Alle kan lege, have lyst til at lege, skal læres og man skal inviteres ind i legekulturen. Sjov er legens herre -> FLOW
Blikket på børn som -> ”becommings” -> lære/skole at blive ’gode’ samfundsborgere. Men børn skal også lære at være ekspressive gennem fri leg og kunst.
I dag børne-aldre på tværs, vi skal væk fra målgruppe indelte børn (klasser, vuggestur, børnehave) Børn der leger og lære af ældre børn.

For egen regning. Frie børn/familier i biblioteket til workshops osv.

Al magt til børnene, Nationalmuseets børnestrategi

Inga Paulsen Albertsen, programchef ved Nationalmuseet.

Rane Willerslev siger ”Børn er museets vigtigste råvare”. Børns nysgerrighed skal tages seriøs. Museet skal være et eksperimentarium af oplevelser for børn. Når man hapser børn = hapser man også voksne.

Inga kommer oprindeligt fra gymnasieverden og oplevede at det handlede om Karakter-racet, ikke om at skabe handlekraftige mennesker, hvilket hun så som en vigtig del af et gymnasieforløb. Hun ønskede noget andet – at skabe et uformelt dannelsesrum.

Værdisæt – ’Børn er det tætteste, vi kommer på idéen om kreativitet, det legende, innovation, det at overskrive egne grænser samt evnen til at forstille sig andre …’

Børnesatsningen er for de 6-12 årige, på baggrund af *Ikke-brugerundersøgelsen 2017. Vi skal forstå hvorfor de ikke kommer, hvad skal min familie der?

Sætter gæsterne først i alt. Formidling/oplevelser for børn. Først udvikling – kræver penge/ressourcer. (5 millioner). Museet ønskede at de blev uimodståelige. Havde familierettede kampagner og at der var børnevenlige og de bedste børneattraktioner. Arbejdet blev tværfagligt. Alle = vagter, rengøring, AV, marketing, formidlere, forskere deltog.

Test med ca. 100 familier + et test panel. Spørger familierne – bæredygtige formater, ikke kun under projektet, genbrug af formater. Læring/erfaring fra et projekt bliver bragt ind i det næste. Tester åbningstider og aktiviteter udenfor. Tidligt om morgenen/aften – og ikke kun weekender. Lortemorgen – om morgenen, flå et dyr om morgenen o.a. Lørdag tidligt 60 gange på en mrd. Evalueret af gæsterne – hvergang. (Epion hjalp til)

Kedsomhedsknappen

Kedsomhedsknapper – alarmknapper, med og uden personale. Med personale var det mest populære. Montre og de lange gange (6 km). Gøre historien levende/bryde glasset, kommer en person i dragt med ting o.a. Knapperne står i hele museet. “Fortællinger fra graven” – fra den autoritativ formidler til fortællende. Storytelling – bygger bro mellem genstande og gæster.

Svært at forestille sig at man er i historien når man kommer på museet. Invasive-oplevelses-univers. Nattens kulturhistorie i “sov sødt”.

Komponenter og formidlingsgreb

At I ser bort fra jeres institutions mål med børnene
At I har indsigt i, viden om og respekt for børns lyststyrede kultur
At I som indgang til både oplevelser og aktiviteter sikre:
- At børn træder over en tærskel.
- At de gennemgår en transformation fra at være rød stue elle 2.B til at blive deltagere.
- At de forvandles til det fællesskab, der kaldes et publikum eller et hold.
At atmosfæren løftes – gennemlys, lyd eller bare imødekommenhed/hjertelighed.
At det samme sker for jer, så I bliver en del af publikum eller holdet.

Familiekoncepter. Den legende museumsoplevelse – parametre: Socialinvolvering, begejstring -> følelsesmæssig involvering, skal give mening, aktiv deltagelse, iterativ læring -> En definition på en iterativ proces er en proces som er designet til at skabe viden og resultater igennem en trinvis læringscyklus.

Skabende og dannende processer, kommer indefra, æstetik. Museet skaber oplevelser, der på en gang underholder og lærer børn noget nyt. Børnesatsningen -> stritter -> det de OK med, prøver af, tester, et eksperimentarium. Museet leger med Lege – playlab. Flere fortællinger – færre leksikale beretninger. Flere universer – færre montre. Mere fokus på menneskene bag genstande – mindre fokus på genstanden i sig selv, alene. Mere fakta/fiktion – færre oplæg. Mere involvering – færre ørkenvandringer på museet. Bevidsthed om hvordan vi skaber stemninger og følelser.

Flytter eksperimenterne ind i vores lege-laboratorium. PlayLabs -> Designkoncept. Bygger på strukturmodel, nøglebegreb fra Lego. PlayLab er i udstillingsområdet. Oplysende/legende Hvordan gør man undervisning legende? Handlekraft-Tænke kritisk-Fællesskaber -og flere til.

Fortællingens kraft – samspillet mellem fiktion og fakta

Johanne Steenstrup og Andreas Tolstrup – Oplevelse –og læringsdesign NatMus. og har tidligere deltaget i deres heldags workshop med samme emne, se mine noter til denne.

Bank & Rau og fællesskabet i kunstnerisk praksis

Kunstnergruppen Bank og Rav – Lone Bank og Tanja Rau – se deres hjemmeside, hvor du kan få et godt indtryk af hvordan de arbejder.

–ikke formidle men invitere ind i workshoppen/kunstværket, deltage i fællesskabet.

Fællesskabet som drivkraft

Anette Skov, Copenhagen Contemporary

Rum og rammer – Det kræver rum – fleksible rum – fysisk – at skabe fællesskaber. Ambition om at få børn og voksne til at arbejde sammen, være sammen på workshops. Via udstillinger opstår -> lege/fælleskaber. I den sammenhæng nævner hun blandt andet kunstneren Jacob Dahlgreen, svensk kunstner, 1000 silkebånd, træstammer, taktilt.

Brug kunsten til at stille de svære spørgsmål.

Værtskab = mennesker/blive mødt af mennesker -> servicejob – i kunstens tjeneste. Erfaringsudveksling hver måned. Formidlingsmaterialer er bare papir.

Aktiviteter: Betyder rigtig meget når man vil skabe fællesskaber, små børn -> ’Beasty’ (Bamse), har sommerskole, bevægelse, ’Børnefælder’ – Carsten Höller – i udstillingen “Reproduction”