Der var engang i Fiolstræde

 

Et bibliotek i Fiostræde med en helt ny funktion

En varm augustdag tog jeg mit kamera med for at gå på opdagelse på det hedengangne universitets bibliotek i Fiolstræde. Kontoret i forhallen var fyldt med nye studerende og et par turister, som gik skuffede derfra. Det tidligere bibliotek er nemlig kun åbent for studerende med et studiekort. For idag fungerer biblioteket som studiepladser for de studerende på Københavns universitet.

For mig blev oplevelsen på det tidligere biblioteket til mere end blot at fange det, der var tilbage af bibliotekets atmosfære og arkitektur. Det fik mig også til at reflektere over hvad der sker, når et rum får nye funktioner i eksisterende fysiske rammer. I dette tilfælde den udvalgte gruppe af studerende, som nu har adgang til rummet. I Fiolstræde har de studerende indrettet sig, hvilket jeg godt kan forstå. De kommer hverdag over en periode og sidder ved pultene for at udfører at arbejde. Det er deres kontorplads.

 

Gæsterne indretter sig

Her er opstået selvbestaltede te-køkkener og der er plads til en lur mellem reolerne i en medbragt hængekøje. Rundt omkring på hylderne er der opstået udstillinger med ting og sager, som ikke lige er kommet længere.

Det jo grundlæggende er en fantastisk tanke. Tænk hvis folkebibliotekets gæster indrettede sig og følte sig hjemme. Flere folkebiblioteker, fungerer mange steder nu i langt højrere uden personale i den selvbetjente åbningstid – hvilket er udfordrende på flere måder.

Hvilke udfordringer følger med og fungerer det i praksis? Hvordan oplever gæster besøget på biblioteket, hvis andre gæster har indrettet sig uhensigtsmæssigt, hvordan med oprydning, rengøring? Hvordan skal personalet opretholde en vis autoritet, i et rum hvor de kun er til stede i en brøkdel af åbningstiden? Endelig er der bibliotekets formidling af fysiske materialer. Hvilke løsningsmodeller skal der arbejdes med for at det komme til at fungerer?

Det er ingen hemmelighed at der var en del debat da det blev kendt at universitets biblioteket skulle lukke. For hvad skulle det så? En bygning der gennem sin arkitektur og indretning emmer af historie, som et videnstempel fra før digitaliseringen. At det er blevet til studiepladser er rigtig fint for de studerende, er jeg sikker på. Jeg syntes bare at en bygning som biblioteket i Fiolstræde kunne have tjent københavnerne og turisterne bedre, hvis den var blevet åbnet sådan at alle kunne komme ind og nyde de smukke rum.

Jeg er sikker på at det kunne være blevet et attraktiv og innovativt kulturrum, hvor man eksempelvis i bibliotekets ånd – måske noget med bøger. Moderne bog-kunstprojekter,  bog-festivaller, boghandel, bogcafé og … ja det er kun fantasien der sætter grænser. Et eksempel fra udlandet, hvor en historiske bygning har fået nyt liv er i Maastricht, Holland hvor middelalderkirken blevet til en fantastisk boghandel.

Se også de stemningsfulde billeder fra Fiolstræde i Visual notebook #9. Her er vinklen en anden. Fokus er på lyset der faldt ind gennem de flotte vinduer, som flankerer det højloftede og smalle biblioteksrum. De mørke træreoler på begge etager med de overlevende hyldemeter af tilfældige bøger.