Viden og oplevelse for alle

ODM – Organisationen danske museer, holder hvert år et to dags formidlings seminar, i år den 2. og 3. marts. Årets tema var “Kreativitet og viden”. Jeg deltog på dag to og fulgte det spor der hed “Børn og unge – museer som inkluderende læringsrum”. Her er min noter med links til mere viden og egne betragtninger, set fra min stol som børnebibliotekar, formidler, underviser og nogen gange workshopsfacilitator – og ja det blev lidt langt.

Dagens indhold tog udgangspunkt i et 4 – årigt projekt “Inklusion – viden og oplevelse for alle”. Projektet undersøgte hvordan man giver lige muligheder for læring på museer, hvordan den tilpasses så alle børn kan deltage og få udbytte af museumsbesøget. Første punkt på dagen var en præsentation af projektet “Inklusion – viden og oplevelse for alle” af Marianne Bager fra Den Gamle By og Pernille Mølgaard Andersen fra Naturhistoriskmuseum.

Marianne Bager fra Den Gamle By

Undervisningsforløb i Den Gamle By er oftes på 2 timer, dog er der særlige forløb på 5 timer. Det et hold på 12 formidlere der varetager undervisningen. De fagligt klædt på, men har ikke den didaktiske og pædagogiske fagkompetencer. Hvilket også ofte er tilfældet, når vi som bibliotekarer underviser på biblioteket.

Overskriften for undervisningen i forløbene er, at den er praktisk og æstetisk. Det handler om at viden synliggøres gennem fysisk aktivitet og sanselige oplevelser. Handling, indlevelse, sammenhæng og kontekst/perspektivering. Socialt, taktilt, nærvær, ikke digitalt. De har videreudviklet eksisterende forløb, med dilemmabaseret arbejde – rollespil – ud fra tilrettelagt narrativer. Man bruger dramapædagogik som formidler, man er i en rolle. Det er tilrettelagt i øjenhøjde med eleverne, sådan at historie ses i en kontekst, eleverne kan relatere til i deres daglige liv. De har undervisningsforløb som “Skolen anno 1864”, “Maden på bordet”, “Historien om knallert Lars, 1974” og i år om “Genforeningen”.

Reflektion og dialog er en del vigtig del af forløbene. Gennem en afsluttende opsamling i hvert forløb, sættes ord og reaktioner på elevernes oplevelser i plenum. Her bruges åbne spørgsmål som “Hvad tænker I?”, “Hvad oplevede I?”.

Hvilket fik mig til at tænke på Caroline Schaffalitzky de Muckadell, Lektor på SDU, indlæg på Billedstrøm konference i efteråret 2019, om filosofisk dialog med børn og unge. Om hvordan man skaber greb og reel dialog mellem børn og kunst. Drømmen om at undgå ”kustodens” kunsthistoriske foredrag. Åbne for æstetiske oplevelser, vise at kunst kan være en kilde til viden, inkludere en bred målgr. og realisere museets potentiale som samfunds motor. Se mere om dette her.

Mindset for “Inklusion – viden og oplevelse for alle”:

Grundig forberedelse: Inden besøg, gennem film/powerpoint, skab tryghed mellem lærer/formidler, rollefordeling, ikke kun læsestof, foto, film, lyd
Tydelighed: kronologi, klar kommunikation, dialog/interaktion, fokus på det sanselige
Forskellige læringsstile: forskere som Howard Gardner og Olga Dyste
Praktisk – æstetisk læring: det man oplever med sanserne, en nordisk tradition, har sin rod i drama, aktiv deltagelse, lave en kontrakt med eleverne om hvornår vi starter legen/rollespillet.
Reflektion: sammen med andre der har deltaget = fælleskab
Underviseren er en vigtig resource person, skal også indtænkes i inklusionen (30%)
Mærke historien, en del af historien, sanselig kulisse (Mærk litteraturen, bliv en del af fortællingen, formidling af litteraturen som en sanselig kulisse, tænker jeg)

Alt i alt praktisk æstetisk læring.

håndserfaringer -> ny viden -> reflektion -> dannelse, gør “rummet/situationen” tryg, skab tillid til overgivelse til fiktionen.

Pernille Mølgaard Andersen fra Naturhistoriskmuseum.

Hvordan inkludere man 25 elever der ikke syntes at det du formidler er interessant? Hvordan formidler du din entusiasme som fagperson til elever med forskellige forudsætninger og interesser? Hvordan kan en kolort blive mega fedt, for elever i 7. klasse?

Det er vigtigt at skabe trygge rammer, at fange dem der ikke er interesserede, give noget til de særligt dygtige og redskaber til dem med særlige udfordringer. At arbejde med viden som inklusions værktøj. Hvilket jo også gælder eksempelvis, når man som bibliotekar står med en klasse i forbindelse med en booktalk. På Naturhistoriskmuseum er en del at undervisningen en “Hands-on” oplevelse hvor børn kommer i berøring med eksempelvis mad og råvare de ikke kender. De skal dissekere og arbejde for eksempel med frisk lunger. Forløbet tilrettelægges sådan at eleverne kan have forskellige roller. Dem der har mod på selve dissektionen, mens andre dokumenterer via deres smartphones og nogen blot kigger på, hvilket er også er ok. Alle kan inddrages og deltage.

Naturen er ikke en fast del af børns bevidsthed, virkelighed og hverdag mere. Men i museets optik er det også dannelse at vide hvordan kroppen ser ud og fungere. Heri ligger en erkendelse. Man skal opdrages i et fag – i en tankegang, der perspektiveres. Gennem forløbene er målet at videregive og formidle betagelse at naturen. Den skal kunne mærkes på, der skal sættes ord og begreber på, ord på oplevelsen, skabes plads til forundring, der skal lægges snubletråde ud, benspænd, perspektiver til børnehøjde.

Inden en klasse kommer på Naturhistoriskmuseum har elever og underviser mulighed for at se en introduktionsfilm om museet. Fra top til bund se hvem der arbejder der, hvad de laver, hvordan ser der ud, hvad man kan man møde og hvad vil det sige at være på museum, det giver tryghed inden besøget.

For at nå unge har man også produceret filmen en rap, om Evolutionen til de unge og man arbejder begrebsmæssigt med at formidle museets indhold gennem blandt andet begrebsbattle og hiko digte.

Skoletjenesten

Kunne vi på biblioteket få børn til at at kravle ind i et litterærtværk, som Pernille Mølgaard Andersen “Kravler ind i en hval”? Hvad skal der til for at skabe et ekstraordinært rum for oplevelsen, reflektionen og samtalen, hvor roller sættes fri. Hvad er det for en forandring, overskridelse eller erkendelse vi ønsker at formidle? Hvad skal de have ud af det? Man skal blive klar på hvad er det mit museum (bibliotek) og mit fag kan. Sæt det i forhold til skolen fag og deres læringsmål.

Store fordele ved at formidle gennem skoletjenesten. Når man formidler til skoleklasser kender vi alder, antal osv. Oplevelsen starter når man booker et forløb, gennem forberedelse af læren. Forløbene rammer tværfagligt, inkludere min. tre fag. Organisering i forskellige teams. Formidlingsteam forskellige personer til forskellige opgaver. Formidling(undervisning) må ikke foregå i noget der ligner et klasselokale. Vær opmærksom på hjemmebane/udebane fordele. Når eksperten/bibliotekaren kommer ud er vi på udebane og når eleverne kommer hos os, er de på udebane.

Det “Frie publikum”

På Mosgaard tænker man altid i familieaktiviteter aldrig børneaktiviteter. Alle er inkluderede. Alle = 3 generationer, er indtænkt i al formidling og i de forskellige aktiviteter. “Oplevelsen” er ens, den stiller viden til rådighed, samme grundlag men differentieret så der er noget til alle, men ikke det ens for alle.

Formidling til det “Frie gæster” er sværere. Publikum er ukendt, børnefamilier er svære, arbejder man med familiespor eller målgrupperne hver for sig? Hvad skal publikum have ud af det? Hvilke udfordringer er der for den formidling man gerne vil give? Hands-on kan være med til at skabe fortrolighed/fordybelse/fællesskaber også mellem mennesker der ikke kender hinanden. Her løser man en opgave sammen eller samme opgave enkeltvis, behøver ikke øjenkontakt og samtale.

Opsamling og erfaringsudveksling

Værdien af person båren formidling er, at kunne møde eksperten – og selv at kunne vælg om man vil formidles til. (Tydeliggør eksperten i biblioteksrummet=bibliotekaren). Formidle begreber via et narrativ og en historie i stedet for facts – formidler det der ikke lige kan googles. Handler det om pilespidser, handler det om jagt og om det dyr der jages. Formidler begreber/emner ikke facts – det er indgangen til facts.

Hvilke udfordringer kan der være i forbindelse med formidling i museumsrummet – støj fra andre gæster eller installationer, og om arkitekturen er en med eller modspiller. Hvordan er rummet indrettet, med lys, lyd og digitaleskærme? Er der plads til den personlige og personbårne formidling? Kontrasten tydelig mellem den digital og analog formidling, hvis man besøger Moesgaard og derefter Den Gamle By. Læs mit tidligere indlæg om netop dette her.

Lave arrangementer hvor kommunikationen er klar og målgruppen er mere homogen, kun for børn, kun for voksne, kun for damer med ravkæder, Måske er der brug for særlige rum. Pause rum eller legerum som er, hyggelige, men ligger væk fra selve udstillingen.

På Moesgaard har de et team “Games and theory”, et team der kun arbejder med at udvikle den ekstra oplevelse der skal være i weekenden, ferier eller det ekstra der skal til en udstilling. Oplevelses design: Feel riscky – play safe. Giv oplevelser der giver næring. For egen regning, vande litteraturens små frø – børnene – Lad dem “Gå til litteratur”.

Mere viden finder findes her

Den norske forsker Erling Lars Dale har undersøgt hvordan man grundliggende udvikler den god formidling og undervisning. Man skal være målrettethed, have kommunikation og interaktion via opgaver eller dialog. Være opmærksom på asymetriske kompetencer – fagpersoner kontra eleverne. Det giver formidleren et særligt ansvar. Man skal være den der binder historien sammen, sådan at den bliver bundet rigtig sammen. Det sker gennem tilrettelæggelse og efterfølgende dialog. Faktatjekke ved afslutningen af en forløb,

Flere inklusions erfaringer på baggrund af folkeskolereformen 2013 fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd her.

Projektet er et samarbejde mellem Den Gamle By og Naturhistorisk Museum, begge i Aarhus. Projektet startede med afsæt i skolereformen fra 2013 og er støttet af Slots -og kulturstyrelsen. Der kommer en samlet rapport om projekt “Inklusion – viden og oplevelse for alle”.

Kig også forbi “Vores Museum” om om innovativ og digital museumsformidling. Et samarbejde mellem forskere fra fem universiteter og otte museer.

Tate i London har også lavet en skøn film man kan se sammen med sine børn inden man kommer så man som famile er forbereder på besøget, det kan man godt lade sig inspirere af.

Foto’s er taget af mig under besøg i Den Gamle By og på Moesgaardmuseum.