Tegneserier i Bruxelles

 

 

Tegneserier i Bruxelles

At der tegnes og skrives tegneserier/graphic novels på livet løs i Belgien er vist ingen hemmelighed. En del af dem har vi fået fornøjelsen af i årenes løb, i oversat form. Men når man kigger på hylderne i de mange tegneserieboghandler, der er i Bruxelles, ønsker jeg virkelig at mit franske var bare lidt bedre. De bugner af visuelt flotte album og graphic novels. Der er også rigtig mange tegneserier målrettet børn, hvilket man godt kunne savne på de danske boghylder, også selvom der i de seneste år er kommet en del fine tegneserier til målgruppen. Eksempelvis “Nordlys”, “Magiline”, Mira” og “Den ekstraordinære rejse”.

Jeg havde selvfølgelig taget kæphesten “Rum og indretning” og børnebiblioteksbrillerne med til Bruxelles, og der var masser at blive inspireret af og tænke over i forhold til formidling af billedlitteratur. Begge dele var pakket med da jeg tog tegneserie-museum’s tur.

Tegneseriemuseet

– Og selvfølgelig er der et tegneseriemuseum i Bruxelles. Det ligger næsten midt i byen og er på flere etager. Museet ligger i en smuk Art Nouveau bygning, tegnet af arkitekten Victor Horta. Men tegneseriemuseet har i deres udstillingsdesign og indretning fået det bedste ud af Horta’s fine gamle åbne tre etagers bygning, uden at begå “vold” på den fine Art Nouveau arkitektur.

Formidlingen er for hovedparten analog, med enkelte skærme, hvilket fungere godt. Der er lagt vægt på at præsentere både ikoniske og velkendte tegneseriekarakterer og helt nye. Der blev vist tegneteknikker fra dengang alt var håndens arbejde frem til nu hvor meget laves digitalt. Der var flere temaudstillinger eksempelvis en om “Spirillen” og “Poilu” – “Lillekvast”  i Danmark. Der er også et tegneserie-bibliotek og en meget velassorteret butik hvor hylderne bugner at tegneserier fra gulv til loft, samt en fin café.

 

Nøjjjjje det er for børn og barnlige sjæle

“Lille kvast” havde fået sine egen særudstilling med masser af plads til leg og læsning. Den var let tilgængelig, umiddelbar og grafisk flot. Modulerne var enkle med flere funktioner. Indbyggede huler, visuelle opslagstavler, der var med til at understrege “Lille kvast’s” univers. Der var indrettet et hyggeligt læserum hvor alle albums var eksponeret samt lå i stakke lige klar til at dykke ned i. Samlet var udstillingsdesignet  sjovt med en aktivitet, der fik børn og barnligesjæle gennem hele “Lille kvast” udstillingen. Man kunne nemlig farvelægge sin egen “Lille kvast” tegneserie ved at stemple sig igennem udstillingen. På selve udstillingsmodulerne var der monteret stempelstationer. Det var der mange der prøvede, også undertegnede, og det var sjovt. Museet havde i det hele taget taget børnene med i den formidling der var, med små aktiviteter “drysset” ud gennem alle udstillingerne.

 

Hergé – museet

-Og så til noget helt andet. Hergé museet ligger uden for Bruxelles en lille time med tog, og er bestemt et besøg værd. I moderne arkitektur fra 2009, tegnet af arkitekten Christian de Portzamparc. Museet er i tre etager og udstillingen starter på 3.sal hverefter man guides gennem udstillingen indtil man igen står i foyeren med butik og café.

Udstillingen’s narrativ er klassisk  bygget op, hvilket også gælder for selve udstillingsdesignet. Vi starter med Hergé’s liv og første tegneseriekarriere, inden Tin Tin’s univers foldes ud. Hvem er ikke bare lidt Tin Tin fan? At Hergé’s Tin Tin albums er klassikere, med en utrolig detaljeret tegnestil er åbenlys. Det var derfor rigtig dejligt at se hele processen inden de perfekte albums. Skitser, forarbejder og ikke mindst Hergé’s samling af research materiale. Alt er i rammer/montre med få artefakter fra Tin Tin’s univers man kan rører ved.

 

To tegneseriemuseer – to forskellige formidlingsveje.

Begge museer har mulighed for at drage fordel at den fantastiske arkitektur de skal formidle deres samling i. Hvilket de begge gør på hver deres måde. Tegneseriemuseet har fundet sig til rettet i en fin gammel arkitektonisk perle, mens Hergé museet er bygget netop til den specifikke samling af Hergé’s tegninger.  Tegenseriemuseets forskellige udstillinger er åben og giver os, de besøgende, frit valg til hvor vi starter og med hvad. Hvorimod Hergé museet har en styret lineær fortælleform.

Begge museer er ret analoge, hvilket jeg godt kan lide. Der blev lagt vægt på at selve tegneseriensvæsen. Skitsearbejder, opbygningen og processerne i tegneserie fremstillingen. Begge museer brugte regi i udstillingerne. På tegneseriemuseet levende og helt i tråd med museets ånd, og på Hergé’s var regien flot, men virkede en smule museal. Der var stor forskel på museernes formidling, især hvormeget hands-on og plads der var til børn og unge. På Tegneseriemuseet var både børn og voksne der var indtænkt i formidlingen. Udstillingerne virkede dynamiske og tegneserieuniverserne føltes fysisk tilsted. Hergé museet’s formidling og opbygning var mere museum klassisk, uden særlige formidlingstiltag til børn og unge. Men det udfolder Tin Tin og Hergé’s univers og det var en fornøjelse, at kunne nørde igennem sammen med Terry, kaptajn Haddock og alle de andre.

Tegneseriemuseet i Bruxelles.

Hergé museet.