Strategi for formidling til børn

 
Ny strategi for formidling

Tidligt op, som i rigtig tidligt. Af sted til et festklædt Herning, ikke for at se VM Ishockey, men for at besøge Herning bibliotek og hører om deres “Herning Bibliotekernes strategi for børneformidling 2017-2020”, med undertitlen “Litteratur og læsning – hver dag”. Det blev en inspirerende dag og som altid deler jeg gerne ud af mine noter, krydret med links til mere viden. Hvis du vil i dybden kan jeg anbefale at kigge forbi Herning bibliotekerne på nettet.

Strategien er ambitiøs og de har ikke skævet til Janteloven i deres arbejde, sådan startede bibliotekslederen Pernille Schaltz ud – Bibliotekets kerneydelser er under pres, hvilket kræver nye måder at formidle på og de vil have verdens bedste bibliotek for børn i Herning, hvor man vægter litteratur og læsning. For børn skal møde litteratur hverdag.

For at det skal lykkes kræver det en langsigtet fælles plan samt en målrettet ramme, var budskabet fra bibliotekslederen. At man prioriterer sine resourcer, og at udpegede særlige indsatsområder hjalp dem til at blive bedre på områder, hvor de ikke er gode nok (endnu). Strategien har været med til at skabe overblik over hvem der laver hvad, skarpe på hvem der kan og gør hvad. Den har også skabt fokus på kontakt til eksterne samarbejder, eksempelvis skolen.

Processen omkring arbejdet med strategien startede med en lille gruppe der sammen med Pernille Schaltz, formulere strategien. Derefter var alle børneformidlere med til at folde de forskellige indsatsområderne ud. De oplever det som om at de har skabt et nyt DNA for børnebiblioteket. Arbejdet har også været med til at udvikle ny terminologi på tværs af faglige kompetencer, for at være præcise i arbejdet på tværs af insitutionerne i kommunen.

 

Børnestrategien ud på skolen

I samarbejdet med grundskolen ser de to brugergrupper, lærerne og skolebørnene. Lærerene har høj faglighed, heri ligger både relationsarbejde og en domæneoverskridelse. Biblioteket udgiver et katalog over tilbud til skolerne, som fra 2019 kun vil findes i en digital og print venlig version, men udgivelsen af kataloget (digitalt) vil blive fulgt af fysisk marketing i form af plakater, besøg og visitkort.

Alle klassetrin kan blive ven med biblioteket, hvilket betyder at klassen får tilknyttet en fast medarbejder på biblioteket. Der udarbejdes et nyhedsbreve til lærerne som sendes ud en gang om måned. Indholdet kan være aktuelle bogarangementer, boganbefalinger + anmeldelser og de inviteres til særligt tilrettelagte arrangementer.

Biblioteket tilbyder:

  • Forfatterbesøg på skolen, “Stjernestunder”, biblioteket deltager og præsenter og afslutter arrangementer på skolen.
  • Guidet fælleslæsning, litteraturen gennem højtlæsning med fokus på selve oplevelsen – ikke analyse og fortolkning.
  • Faglitterære booktalks hvor man arbejde med et emne evt. udviklet i samarbejde med lærer.
  • Læsemarathon hvor der arrangeres noget særligt omkring litteraturen.
  • Læsefestival hvor der er program for lærer om torsdagen, for eleverne og fredagen og lørdag for familier.
Strategien på førskoleområdet

Som til skolerne er der udarbejdet et fysisk katalog som deles ud, men som også ligger digitalt. Det giver god reklame ud ad til og på den måde er biblioteket synligt og tænkes ind som samarbejdspartner. Research til udvikling af indsatsen indeholdt blandt andet “Master for at styrke pædagogisk læreplan 2016 fra Social ministeriet, Stærke dagtilbud” fra Regeringen 2017, samt læsning af blandt andet Carsten Jessen, Lotte Nyboe, endelig var der en tæt dialog med de pædagogiskelederer. Ønsket var at skabe sammenhæng i tilbuddene fra dagplejer -> vuggestue -> børnehaver -> et samlet hele for førskolen. Det giver synlighed + genkendelighed eksternt.

Nøglebegreber: 

  • Børn som agenter og som medborgere.
  • Socialekompetencer – adgang til fællesskaber.
  • Kommunikative kompetencer – literacy.
  • Science – læringsmiljø + samarbejde.
  • Digitaldannelse se “På sporet af ordet“.
  • Billedbogs-forløb hvor der er udviklet særlige aktiviteter til litteraturen.
  • Æstetiske lærerprocesser.
  • At omdanne indtryk til udtryk, en vigtig proces for barnet.
  • Arbejde med andre udtryk som løftestang for sprogudvikling.
  • Bogen som en sanselig erindring – historien.

Samarbejdet mellem biblioteket og daginstitutionerne beskrives i rapporten “Tryk på sproget

 

Fuck bøger vi gider ikke at læse!!

5 fokuspunkter til tweens:

  • Fantasyklub: Ti børn pr. klub, mødes en gang om mrd. boostes fra day one. Opstarts fest med fantastyforfatter, personlig kontekst inspirerer, medbestemmelse, klar plan for møderne, filmatisering, booktrails, popkorn, afslutningsfest.
  • Højtlæsning: Fast tidspunkt i ugen, det fysiske møde med den fysiske bog, storskærme med den fysiske bog inscannet til storskærm, så alle kan følge med, valg af billedbøger er de eksperimeriterende, komplekse, moderne æstetiske som Hole og Vedsø.
  • Læsedysten: Insp. hentet i Vejle. 30 læseudfordringer, fokus på oplevelsen, læs i sofaen, med hunden osv. #læsestunder, på tværs af generationer og skole og fritidsliv
  • Læsemarathon: Afholdt i sammenhæng med international læsedag 8 sept. “Barn af bøger”. Mette Vedsø var der og børnene syntes det var spændende at se processen mellem forfatter og illustrator, hands-on/involverende hele vejen rundt om litteraturen. Tekst/ord og billeder. Workshops -> litteraturen remedieres kreativt, fysisk, æstetisk, sanseligt -> udstilling
  • Eksponering: Tænker 2 mrd. frem, både på fysisk og digitalt, oplevelsen – ikke mængden, tværprofessionelt samarbejde med multimodale udtryksformer.

Arbejder på at give tweens plads, det skal være lækkert og få bøgerne tæt på i det fysiske rum.

Tidens tweens 

Tilbud til tweens er blevet til gennem research/surfing/netværksarbejde. Der er blandt andet udviklet:

Makerspace: Intentionen er at give børn + undervisere en smagsprøve på nye teknologier, i  et samarbejde mellem skolen og biblioteket strikkes tilbud sammen. Teknologier skal understøtter strategien, det skal være spændende og interessant og noget biblioteket kan finde ud af. Bibliotekarerne har fået et kompetenceløft. Et intro-kursus til børneformidlerne, uddybet kursus for faste maker-personale, der består af 5 personer.

“Gå til tech”: Programmering, folieskæring, robotter, et hold varer 3-6 uger rettet mod Åben skole, et generalist tilbud som kan skæres til.

Værkfører i egen fabrik – “Fabrikken”, uddannelse i kulturelt iværksætteri til tweens. “Fabrikken” er inspireret af Kulturcrew, og et projekt om samskabelse fra “Børnehovedstad” i Billund samt børnejournalist uddannelse. Læst Børnerådets “Håndbog i børneinddragelse”. Det handler om reel indflydelse. Børnene får 3 dages uddannelse = viden og værktøjskasse, fællesskab.

Tweens de vil os gerne, og gerne hinanden og fællesskabet. Rammerne skal være konkrete for at samskabelse lykkes, det er ikke selvkørende. Bibliotekarene og de voksne skal øve sig i at tage dem ind. Det er sjovt, fantastisk og børnene er idérige. 

Log-in, læs mere, find slids og litteraturlister fra dagen på Centralbiblioteket.dk, søg på Herning og børnestrategi.

Jeg fotograferet og i indlægget kan du se billeder fra børnebiblioteket i Herning.