Oplæsning og workshop

 

Byg din egen sømandsbog

Højtlæsning af min bog “Min morfar” med en snak om sjove ord og sømandsudtryk. Smag på min morfars maritime yndlingsudtryk som: Takkelage, krumpasser og hellegat, om slethvar, stenbidder, helleflynder, havtaske og hestemakrel.

Vi sejler ud til Det syd kinesiske hav, Den Bengalske Bugt, Indiske Ocean og over Atlanten. Vi lader et ord falde om faldvind og magsvejr og monsun og havblik og barometer. Under oplæsningen serveres beskøjter (kiks) eller lakridspiber og skumsprøjt (saftevand).

Efterfølges af en billedbogsworkshop, hvor børnene selv lov til at dykke ned og fordybe sig i !Min morfar”s” fantastiske sømandsunivers. Børnene arbejder med papirklip og kollageteknikker.

Børnene får et hæfte/lille bog samt udklips-ark til deres egne kollage sømandsbilledbog der fyldes af deres egne visuelle søulkehistorier.

Se hvordan man har arbejdet med “Min morfar” på Gladsaxe bibliotek som en del af et early literacy projekt.