Folkebiblioteket alene hjemme

  

Med friske øjne

Jeg har ikke været forbi Blågårdens bibliotek en tre uger tid. Ferie i januar. Så mine betragtninger og refleksioner er inspireret af hvordan biblioteket så ud en tilfældig dag sidst i januar.  Jeg så på biblioteksrummet med “friske øjne” og måtte til tasterne.  Men jeg er ret sikker på at mine tanker kan genkendes, også selvom man har et nyt og super lækkert biblioteksrum, hvor man har prioriteret at bruge penge og indretningsarkitekter samt nyt inventar.

Jeg tror det kunne være en fordel hvis man af og til inviterede “friske øjne” til at se på biblioteksrummet. Både professionelle og gæster. Hvilke potentialer ligger der gemt og hvormange af dem kunne man uden de store sværdslag straks sætte i værk. De berømte “Lavt hængende frugter”. Andre idéer og forbedringer vil det være nødvendigt at arbejde videre mere med i et langstidsperspektiv og prioritere tid og penge til det. Særligt vigtigt er det at se på biblioteksrummet, hvis man vil indføre nye tiltag og services.

 

Et lille rap til kæphesten

Det er nu rappet til kæphesten kommer. Man “glemmer” alt for ofte at værdsætter i hvor høj grad de fysiske omgivelser, påvirker mennesker og den adfærd, det efterfølgende giver på et givent sted. På bibliotekerne kunne man i langt højere grad arbejde med indretningen af biblioteksrummet, sådan at den er med til at understøtte bibliotekets formål og virke.

Folkebibliotekerne udfordres hele tiden på hvilke funktioner og services det fysiske rum skal kunne facilitere. Selvbetjent åbningstid er ikke længere en ny service fra bibliotekerne. Det er hverdagen for rigtig mange. Men det at åbningstiderne på døren er ændret har det forandret indretningen af biblioteket? Er det fysiske rum indrettet sådan at det er hensigtsmæssigt at det er åbent uden der er personale til stede?

For det kræver mere end en grundig oprydning hverdag. Det kræver skiltning, enkle og forståelige oversigtsplaner. Sådan at gæsterne kan finde det de skal bruge, når der ikke er personale til at hjælpe dem. Indretning kan også være med til at regulere og tilskynde til en adfærd der både vil medføre mindre rod og at gæsterne føler sig trygge, hvis de kommer i for eksempel aftentimerne.

At der på budgettet er afsat midler til det ekstra slid og eventuelt hærværk, der måtte komme. For det er vigtigt at det bliver udbedret med det samme i henhold til de erfaringer man eksempelvis har med grafitti problemerne på NY subway.

Biblioteket alene hjemme

For hvem har autoritet i rummet når der ikke er personale til stede, og når det er der, men ikke for at betjene gæsterne? Påvirker det måden gæsterne på biblioteket ser på personalet? Hvordan med formidlingen, tomme hylder eller udstillingerne, når mange af de frontstillede materialer er udlånt tidligt om aftenen og der reelt ikke møder personale op før næste formiddag? Og da har biblioteket været åbent i timevis? Er det gæsterne/frivillige der skal sætte dagsordnen for hvilke materialer der bliver sat frem og hvad der skal være fokus på i rummet?

Der er rigtig mange flere spørgsmål og overvejelser der bør vendes når man åbner op for en ny service. For hvis biblioteket vil fastholde sin position som en relevant kulturinstitution og ikke bare ende med at være danskernes depot for bøger og andre materialer, må man udvikle professionel formidling til det fysiske rum, hvor udstillinger og formidling kan leve og være vedkommen uden at der er personale.