Bøgernes fantasi-geografi
Bøgernes fantasi-geografi
Litteraturen er fuld af fantasi-landskaber og har givet os læsere mulighed for at rejse til eventyrlige steder som Narnia, Ønskeøen, Asgård og Nangijala. Med litteraturens bagkatalog i mente inviteres børnene til at slippe fantasien løs og designe deres egne fysiske kort. Med fantasien i håndbagagen, rejser børnene ud som kartografer. At læse fantasi-kort er den visuelle fortælling i bøgerne, hvor man kan dykke ned i ukendte verdener.
“For dem uden fantasi – er en hvid plet på kortet spild af plads, men for andre er det den mest værdifulde del”. Aldo Leopold, 1949.
Det kan være med udgangspunkt i en konkret bog eller ud fra et emne. De kunne kortlægge den byen, hvor de bor, dykker ned under havet eller måske retter de blikket ud i universet designe planeters forunderlige landskaber. Med et kort i hånden kan du navigere gennem Jurassic park, gennem byens gader eller gennem labyrinter inde i en gammel borg. Og hvad er mere spændende end sørøverkort, eller kort over forsvundne eventyrlande?
Sådan bliver fantasi-geografi til
Med farver, mønstret papir, lim og klip designer og tegner børnene deres eget Utopia i collageteknikker. Der er tradition for at sørøverkort laves på pergament, men det er kun fantasien, der sætter grænser for hvilke materialer, størrelser, form for kortes udformning og hvilket fortælling kortet har.
Se tidligere workshop hvor børn har skabt fine fantasi-landskaber eksempelvis Tour de France etaper 2022 og Børnekartografer på Gentofte bibliotek.