Trick or treat

 konf_natmus konf_natmus1 konf_natmus4

“Trick or treat” – konferencen, arrangeret af kulturstyrelsen, løb af stablen mandag den 23. februar i Nationalmuseets flotte sal. Undertitlen for programmet var “Den åbne skole og biblioteket – nye samarbejder”. Niels Frid-Nilsen var moderator og hele to ministre kom på podiet, Marianne Jelved og Christine Antorini. Programmet indeholdt indlæg fra både biblioteksverdenen, skolen og museernes skoletjenester. Der var paneldebatter og best practics eksempler fra de samarbejder der allerede er i gang mellem skoler og biblioteker. De pointer som jeg fandt ekstra interessante var fra Future Navigator, Nationalmuseet og Arbejdermuseets skoletjenester. Her kom der viden, vinkler og erfaringer, som ligger udenfor både skolen og biblioteket.

Fra Future Navigator havde man inviteret Henrik Good Hovgaard der havde set på trends og tendenser. For hvad skal børn kunne mestre for at lykkes i fremtidens samfund? Hvilke muligheder har biblioteket og skolen for at børnene bliver godt rustet til den fremtid der venter dem? Han pegede på at det var vigtigt at institutionerne  satte viden i nye perspektiver, og derigennem udvidede børns horisonter. At det var betydningsfuldt at børn knækker læringskoder, både når det drejer sig om at læse eller regne. For hvis de ikke knækker koden, får de ikke mulighed for at dygtiggøre sig. “Practice makes perfect” ville han gerne slå en tyk streg over og erstatte med “Practice perfect”, træn rigtig fra starten = knæk koden. Få teknikkerne på plads, giv børnene succesoplevelser og sæt konteksten først. Det at forstår hvorfor man skal lære noget, giver motivation. Han gav følgende eksempel. Sløjd kunne stå øverst på skoleskemaet, for at synliggøre gennem et praktiske fag, hvorfor det er vigtig at kunne regne. Endelig så han bibliotekarens rolle som den fagligt professionelle, den der kuraterede og perspektiverede viden, satte den i kontekst og skabte universer, der satte børnenes nysgerrighed i spil.

Jeg syntes også det var spændende at hører de tre museumsfolk fra henholdsvis Nationalmuseet og Arbejdermuseet. De havde alle erfaring med skole samarbejde. De gav udtryk for at inden man kaster sig ud i samarbejdet, kunne man med fordel se på:

Hvad søger lærerne ved et eksternt læringstilbud? Opfylder det de forenklede læringsmål og involverer det eleverne aktivt? Tilbyder det noget som lærerne ikke selv kan byde ind med? Er det med til at understøtte en varieret skoledag? Og endelig må det ikke koste mange penge.

De gav samstemmende udtryk for at både lærere og elever var inspirerede og glade for at møde eksperter i et andet læringsrum end skolens. Det satte viden og læring i et større perspektiv og gav mulighed for tværfaglige input.  Man kunne med fordel kombinere to fag, for eksempel dansk og billedkunst. Et forløb fra deres side var ofte planlagt sådan, at der var oplæg før besøget på museet, selve besøget og så forsatte arbejdet når eleverne kommer hjem. En af deres pointer var også at børn fortjener at møde voksne der brænder for noget og er engagerede, altså “nørder igennem”. Deres råd til biblioteket var, at de skulle holde fast i deres særlige DNA og tilbyde det skolen ikke kan.

Se også mit blogindlæg vedrørende læringsrum på bibliotekerne, som tager udgangspunkt i en artikel af Mette Boritz fra National Museet.

Læs om og se video med nogle af oplægsholderne, og genoplev konferencen på Storify – og mere om selve konferencen på kulturstyrelsens hjemmeside Her finder du link til et idekatalog til samarbejdet mellem folkebiblioteket og skolen.