Mere plads til ord og insekter

 
Mere plads til vild natur

At der er færre insekter der summer, brummer og snurrer omkring om sommeren, har de allerfleste nok på fornemmelsen. Men vi er alle blevet gjort ekstra opmærksomme på det, i de seneste år. I 2018 satte mange et net på taget af bilen for at  være med til at opsamle insekter, når de var på en køretur. På den måde kunne forskere få et indblik i bestanden at insekter. Og i 2019 kunne man læse på DR at arter af insekter uddør i alarmerende hast. Sidste sommer var naturen det store tema på landets folkebiblioteker i samarbejde med DR, og samtidigt kørte Politiken over sommeren en serie om Naturen i Danmark.

Vild naturen har brug for plads og skal fylde meget mere i Danmark, ikke bare i medierne.         I artikel “Arternes overlevelse” den 16. juli 2021, fortaltet  den populære biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum, Morten D.D. Hansen blandt andet;

 “Sommerfugle, bier, og biller er blandt de insekter, der hurtigst bliver færre af i Danmark. De mangler kort sagt blomster, døde træer og lort” 

Budskabet  var det samme i en AU Tænkepauser,  “Natur” af Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved AU, om biodiversitet, som tankevækkende nok er skrevet allerede i 2013 og pladsmangel er der åbenbart stadig et problem.

 

Hvordan kan vi skabe mere plads til naturen?

Hvordan kan vi skabe forståelse for den værdi som naturen har, ikke bare en som ressource, som mennesket har ret til at udnytte, men at naturen og livet på jorden har en værdi i sig selv. Hvordan kan naturen igen komme tættere på os som mennesker, sådan at vi mærker den, sanser den og får den under huden? Ikke kun som en praktisk ressource vil kan forstå gennem fakta, men også få en følelsesmæssig tilknytning til naturen  omkring os.

I mit projekt  “Ud i naturen med litteraturen” er målet netop, at give børn en sanselige og følelsesmæssig forståelse af den  værdi, som naturen har. Gennem skønlitteraturen kan de få en oplevelses af naturen, ikke kun er en fysisk ressource som vi kan udnytte, men den sanselige dimension som det er så vigtig vi forstår og kan have glæde af uden at vi får andet ud af det “end” smukke oplevelser og ro. 

“Der sker det, der sker. Jeg tror altså generelt, at vi mister noget, når vi kun tænker i tekniske termer og vil kontrollere det hele. Der er en åndelig dimension ved, at naturen passer sig selv”           Morten DD, WA 16. juli. 

 

Litteratur med natur

Det skønne, det smukke og det vilde i naturen har altid inspireret forfattere, malere og andre kreative sjæle. Så der er masser af litteratur, der kan inspirere os og skærpe og forstærke vores oplevelse af naturen. Både for børn og voksne. I Romantikken finder vi et reservoir af forfattere der skriver om naturen. Her bruser, summer, hvisker og besjæles den. I mit fondsstøttede projekt “Ud i naturen med litteraturen” har jeg udvalgt citater fra meget forskelig litteratur. Digte, samt brudstykker fra både børne -og voksenlitteratur, alle med det formål at sætte tanker i gang og fornemme naturen på en sanselig og følelsesmæssig måde.

Det hele har jeg samlet i logbogen “Langt ude i skoven” som er en del af projektet. “Langt ude i skoven” er fyldt med aktiviteter der kan sætte fantasi og tanker igang og inspireret eleverne til gennem deres egne fortællinger, med naturen som inspiration.  Forløbene er tilrettelagt til elever på mellemtrinet. Læs om skovturene med forskellige 5. klasser på bloggen.