Bytes, bits og bogstaver #4-15

 astrid faktisk1 apptips

Til Byts, Bits og bogstaver har jeg denne gang fundet to lærings-apps, et par sjove spil og så runder jeg lige Astrid Lindgrens forfatterskab.

App’en “Læserejsen” er udgivet af undervisningsministeriet. Den er gratis og kan træne bogstav-kendskab, lydopmærksomhed, ordlydskendskab og den allerførste begynderlæsning af små ord. App’en er udviklet i et samarbejde mellem Center for Læseforskning ved KU, weberauet Tekstur.dk og seks københavnske skoler. Læs mere om app’en på emu.dk hvor du også finder en lærevejledning, og hent den gratis i app-store.

Du kan også hente app’en “123 Kids Fun Alpabet”, hvor børn kan få en introduktion til alfabetet på engelsk. Den er farverig, nem at bruge og der er til hvert borstav knyttet små spil. Gennem app’en har børn mulighed for at høre bogstavets udtale og skrive bogstaver. Du kan hente den gratis, men hvis den reelt skal bruges så betal de 25,- kr. for den reklamefri version. Læse mere på 123kidsfun.com

Til iPad og iPhones kan du hente app’en, “Alto’s Adventures”, som ligner spil som “Tiny Wings” og “Tempel run”. I Alto’s Adventures er du den lille lamahyrde, hvis lamaer stikker af. Så må du afsted på snowboard for at finde dem igen. Mens du suser afsted for at finde dine lamaer, samler du point ved at hoppe, lave tricks i luften og der er lagt små opgaver ind undervejs. Det er et sjovt og underholde spil, der er nemt at gå til. Koster 16,- kr. i app store.

Her til sidst er et lidt anderledes spil til iPhone og iPad. Det hedder “And Yet It Moves”. Hvor man i de fleste spil styrer en figur, styrer man her både en figur men også hele baggrundsuniverset. Det er et platformsspil, der skiller sig ud og hvor grafikken ligger sig tæt op af farverige collager med stykker afrevet papir. Det er stemningsfuldt og noget helt særligt. Det koster 25,- kr., og når du først har knækket styring af baggrunden og figuren, finder du ud af, at det også er en måde at løse spillets gåder på.

Astrid Lindgrens bøger er for de allerfleste af os lig med barndomsminder og gode læseoplevelser. Det er altid dejligt at blive mindet om alle de dejlige bøger hun har skrevet, som “Pipi”, “Mio min Mio” og “Brødrene Løvehjerte” der stadig ligger højt på hitlisterne. Bare ved at høre titlerne på hendes bøger, får jeg lyst til lige at læse dem igen – og det var lige den oplevelse jeg fik, da jeg var til forfatterarrangementet på Sorte Diamant den 27. april. Her fortalte Jens Andersen om hendes liv med udgangspunkt i hans nye og meget roste biografi om Lindgren, “Denne dag, et liv”. Han fortalte levende og foldede Astrids liv ud under overskriften “Den euforiske ensomhed”. Foredraget var et ud af flere i en foredragsrække, som Den sorte Diamant har kaldt “A Room of One’s Own”. Jeg har straks lånt biografien, og blev inspireret til at læse et par af de måske mindre læste bøger, som “Alle vi børn i Bulderby” og “Vi på Krageøen”.