Alice – curiouser and curiouser

 
Alice – curiouser and curiouser

Victoria & Albert Museum i London er det ikke første gang, at der er en udstilling som tager udgangspunkt i et litterært universet. For et par år siden var jeg på besøg hos Peter Plys på samme museum, hvor den kære og elskede børneklassiker blev foldet ud. Denne gang var det romanen “Alice i eventyrland” og “Gennem spejlet”, af Lewis Caroll, der var det litterære omdrejningspunkt i Alice – curiouser and curiouser”.

Victoria & Albert Museum er et af mine absolutte favorit museer, som jeg ofte besøger. For mange år siden mens studerede på St. Martins School of Art and Design, næsten ugenligt. Altid bevæbnet med pen og skitsebog. Mit sidste besøg var i Peter Plys’s univers og udstillingen var fantastisk og meget inspirerende. Både i forhold til formidlingen og udstillingsdesign, så mine forventninger til “Alice – curiouser and curiouser” var store, og jeg kan allerede nu afsløre, at jeg bestemt ikke blev skuffet.

Alice i formidlet gennem oplevelsesdesign 

Udstillingen er en total oplevelse, hvor man brugte hele formidlings-paletten. Man kommer hele vejen rundt om værket i tekst, lys, lyd og billeder. Der veksels hele tiden mellem det oplysende, det legende og den sanselig oplevelse.

Den hvide kanin følger dig gennem hele udstillingen. Ved indgangen (kan man) få udleveret et opgave ark. Nu skal man finde de 8 hvide kaniner der gemmer sig i udstillinge. Arket kan efter kaninjagten, farvelægges og foldes til en kanin ved at følge de stiplede linjer. Når kaninen er foldet opfordres man til at dele sin folde-kanin on-line, under #BeMoreAlice. Sjovt for både for børn/familier og barnlige sjæle.

Alice i fuldt udfoldet

Udstillingens grundopbygning og narrativ var forholdsvist klassisk. Hvilket blandt andet nok skyldtes Covid19 restriktioner. Der var en vej igennem udstillingen, ensrettet om man så må sige.  Jeg tænker at man måske fra starten hvade tænkt at det var muligt at gå gennem udstillingen mere frit og genbesøge rum.

Først en introduktion af værket. Her blev forfatter/illustrator og den tid det var blevet til i præsenteret. Viktoriatiden. Originale illustrationer/manuskripter i klassisk kunst/museumsformidling opsætning, men med øje for artefakter og regis, også i børnehøje. Her var meget at gå i dybden med og studere. Guf for alle Alice fans og derefter var man klædt på til at kaste sig ud i Alice’s eventyrlige univers.

 

Alice’s eventyrlige univers

Udstillingen floorplan følger bogens handling på et metaplan. Installationerne man møder gennem udstillingen, bruger illustrationer og tekst fra bogen konceptuelt, understøttet af lys lyd og levende billeder. Sanseligt og med til af opbygge stemninger og fortolkninger af eventyret. Jeg oplevede ikke at der var tænkt udpræget i børn eller voksne, men at alle kunne deltage og få fornøjelse af udstillingen på forskellig måde.

Der er åbne rum med plads til leg i det fortryllede univers, der er Alices. Spejlsal, Kaninens hus (Legehus) og andet regis man kunne prøve – scenografien var inspireret af Victoriatiden funfairs ved havet, som eksempelvis i Brighton Pier. Man bliver også præsenteret for Alice i andre udgaver og fortolkninger – alt fra Disney tilkendte illustratorers. Bliver ledt ind i Cheshire-kattens univers – psykedelisk – og videre til Hattemagerens legendariske te-selvskab. En total installation der fortryllede og som man lige måtte se et par gange. Der var mulighed for selv at hoppe ind i Alice’s verden via VR – hvilket jeg ikke prøvede.

 

Ved afslutningen med kortspillet som scenografisk baggrund, var der kostumer og dragter, brugt i film eller som haut roture skabt af blandt andet modeskabere som Vinnie Westwood, med Alice som inspiration. Til slut en fantastisk suggestiv installation af ord, farver og musik som på en eller anden måde bare var Alice i eventyrland og man er bare Alice.

#BeMoreAlice

Efter besøget kunne jeg kun tilslutte mig #BeMoreAlice og drømme om rum, fantasi og at bibliotekerne i DK, bare en gang i mellem turde skubbe båden i vandet og arbejde mere ekspressivt i formidlingen af den litteratur der står på hylderne, frontvendt eller ej. I det små var “Fang fortællingen” et forsøg på dette, mere af det og drømmen om at skabe et litterært udstillingshus for børn og måske også voksne, er ikke helt død – vi har da nu fået et H.C. Andersen univers i Odense.