Status for literacy 2015

 status status2 status3

Status for literacy

Igen i år var der knald-blå september himmel og sol til den årlige konference “Status for Literacy” på den Sorte Diamant. Konferencen var som de tidligere år arrangeret at Nationalt Videncenter for Læsning, og som altid var programmet proppet med spændende indlæg. På konferencen var der fokus på læsning og om hvordan vi giver alle børn gode læsekompetencer, uanset social baggrund. Det faglige snit lå lige til dansklærernes højreben. Men det er altid interessant at lære nyt og kigge på en anden faglighed i kortene. For børnebibliotekarene er det særdeles relevant nu, hvor samarbejdet med folkeskolen under “åben skole” er i fuld gang. Jeg har samlet mine noter og pointer her, sammen med links til mere viden og baggrund.

Den første oplægsholder var Susan B. Neuman, Professor of Childhood and Literacy Development fra New York University. Under overskriften “Giving our children a fighting chance”, fortalte hun hvordan man i projektet “Ready to Read“, arbejder med at give alle børn mulighed for at lærer at læse, for derigennem at mindske læsegabet. I USA har 20 % af alle børn problemer med at lære at læse. I “Ready to Read” projektet er udgangspunktet at alle børn kan lære at læse. Det handler om at kigge på børnenes baggrund og at indrette et læringsmiljø der understøtter børnenes lærings- og læselyst. Det gælder hjemme, i nærmiljøet, eksempelvis til og fra skole, på legepladsen og så selvfølgelig i skolen.

Bogen, den fysiske bog, er i hendes optik en vigtig faktor i børnenes vej til at opnå lærings- og læselyst. Professor Neuman mener, at der er et underskud af bøger i samfundet, og at børn fra bedre stillede familier allerede fra start er bedre stillet, da de ofte fra helt små har adgang til bøger. Hun stiller spørgsmålet: Hvordan skal børn lære at læse uden bøger?

Det er i bøger at børn møder tekster, der udvider deres ordforråd, selv i de tidligste billedbøger. Det er gennem bøger at børn kan få mest viden. “Knowledge acquisition is related to access to infomation (print) and knowlegdeable others”. Hvis ikke vi får alle børn med fra starten, får vi “Information haves – and infomation has not”. Når børn har fysisk adgang til bøger og tekster, og får støtte fra forældre eller andre som viser, hvilken vigtig kilde til glæde og viden det er at kunne læse. Det skaber læselyst.

Bøgerne skal være fysisk tilstede, synlige og nemme at gå til. Hendes synspunkt var, at hvis der ikke er bøger fysisk tilstede, siger vi at de ikke betyder noget. Det er bøgerne der er med til at understøtte interessen og motivationen for læsning og derigennem læring, og der er derfor vigtigt, at vi har miljøer der opmuntrer til læsning.

Læsning skal være en del af alle børns hverdag, fra de er helt små, hvor de leger med bøgerne, sådan at de får en oplevelse af at bøger er sjovt. Gennem højtlæsning viser forældre med deres opførsel, at læsning er vigtigt og en helt naturlig del af vores dagligliv.

Afslutningsvis talte Neuman om hvordan rummet fysisk kan understøtte læsning og læring, uanset om det er teatret, til en sportsaktivitet eller på biblioteket. Hun mente også at det er vigtigt at give gode biblioteksvaner – “det er en gave, der giver og giver”.

Den anden oplægsholder var Mette Vedsgaard Christensen ph.d. og forskningsleder på “Projekt read“. Her undersøges hvordan børn i 2. og 3. klasse på 29 folkeskoler i Aarhus gennem målrettet forældre-involvering kan styrke børns læse- og sprogudvikling.

Jeg bed mærke i fire punkter fra hendes slideshow, som korresponderer fint med Susan Neumans oplæg og observationer, nemlig;

  • Bøger er værdifulde objekter, som man skal passe på.
  • Bøger har autoritet – tekster rummer rigtig viden om verden og livet (både skøn- og faglitteratur).
  • Læsning er en vigtig aktivitet der kan tilsidesætte andre aktiviteter
  • Læsning er en social og dialogisk praksis.

Børn der har forældre, der har fokus på børns læsning, giver dem en særlig forberedelse til skolen.

The Early Catastrophe: The 30 Million Word Gap by Age Three. (Hart & Risley 1993; 1995)

What no bedtime story Means. (S. B. Heath)

 

Professor Dorthe Bleses, Syddansk Universitet var tredje oplægsholder. Hun fortalte om projekterne Fart på sproget og SPELL, som SDU deltager i. SPELL er et projekt der arbejder med et langt tidsperspektiv. Man undersøger børns ordforråd i alderen 16 til 30 mdr., og så de samme børns ordforråd når de kommer i sjette klasse. I SPELL projektet arbejders der med læseaktiviteter og i “Fart på sproget” er der lagt vægt på legeaktiviteter, men begge projekter handler om børns sprogudvikling.

Mere viden og baggrund på Lauren Justice “Read it again” og “Sproget kan styrkes” af Bleses selv.

 

I oplæg fire, fem ogseks blev vi præsenteret for forskning på vej i tre ph.d. projekter. Først Kristine Kabel “Elevernes ressourcer for stillingtagen i litteraturundervisningen” og derefter Line Daugaards  “Hvad er modersmålsundervisning”. Endelig var der Dite Boeg Thomsen “Kendskab til samspil mellem grammatik og tekststruktur hos børnehavebørn”.

Konferencen syvende og sidste oplæg var af Dr. Pauline Jones, Senior Lecturer fra University of Wollangong, Australien. Titlen på hendes oplæg var “Improving literacy outcomes for children and young people”. Hendes fokus var også at give alle børn en lige chance til at lære at læse, uanset baggrund. I projektet WORDS er både skolen og hele det omgivende samfund i byen Warracknabeal involveret. Et af omdrejningspunkterne er, at der lægges op til at læsning skal kunne foregå alle steder, i parker, på legepladser, i toget, på stadion osv.. Det gøres fysisk tydeligt i byen gennem installationer, måske læselinier og historie overalt. Projektet har sin egen Facebookside og du kan også læse mere om projektet her. Tjek også “The big fat smile” ud.

 Dagens pointe for mig blev at den fysiske BOG er vigtig, når det handler om børns literacy udvikling.