“Mit rum for læring”

 lær7 lær9 læring lær5

Sidste torsdag tog jeg til til konference i Brande, for at høre om resultaterne af projektet “Mit rum for læring og oplevelse – samarbejde mellem biblioteket og folkeskoler”, som otte biblioteker har deltaget i. Du kan læse om deres erfaringer i forhold til at skabe understøttende undervisning samt de overordnede refleksioner som projektet har afstedkommet i rapporten, der blev udgivet i forbindelse med konferencen. Bagerst finder du blandt andet en litteratur- og referenceliste. Flere af bibliotekerne havde også brochurer der beskrev deres undervisningstilbud.

Konferencen lagde ud med, at konsulent og projektleder Hanne Marie Knudsen kort præsenterede de otte projekter og trak de store linjer op, som du også kan læse i rapporten. Derefter blev vi, deltagerne, sluppet fri for at kunne “speed date” de otte projekter ved hver deres stand, inden der blev serveret frokost, med tid til at netværke.

 lær6 lær1 lær2

Efter frokost havde det første oplæg overskriften “Finske erfaringer med samarbejdet mellem folkebibliotek og skolerne” v. børnebibliotekar Marjukka Peltonen, Espoo Bibliotekerne, Finland. Det var spændende. Jeg forstår godt hvorfor styregruppen valgte at tage på studiebesøg til Finland for at lade sig inspirere. At lytte til Marjukka var stærkt motiverende, ikke bare for at tage på studietur til Finland, men også til at sætte noget igang, der kunne matche det professionelle og høje faglige niveau, der er på Espoo’s biblioteker. Hele hendes oplæg vidnede om den seriøse tilgang de har til biblioteket, også som læringsrum. Hvilket ikke kom til at stå i modsætning til biblioteket, som et sted for lystlæsning, men som to sider af samme sag. Læsning og historiefortælling er vigtigt og fylder meget i biblioteket. Bøgerne fylder meget. De har ansat flere læsehunde, der har faste tider på biblioteket, som man så kan booke. Hun oplevede at der var gode arbejdsrelationer mellem undervisere og biblioteket, og de har en fælles drøm ”The joy of learning could be created through wondering and understanding”. Espoo er den anden største by i Finland. Kommunen har en overordnet plan for hvordan alle kulturinstutioner skal arbejde sammen om at klæde børnene på med viden, bevægelse, kultur og kunst, som går undernavnet Kulturstigen, KULPS.

Missionen for børnebiblioteket er: ”In the liberary you built the capacity of vocing your own story and listen to others story”, og hun havde også andre lækre buzz ord med, som fik mit bibliotekarhjerte til at banke varmt. Blandt andet at biblioteket er der hvor fantastiske ting sker, og at bøger er superfood for fantasien ligesom fordybelse også er det. At på biblioteket lærer børnene at forstå verden, lærer at fordybe sig, får pirret nysgerrigheden, arbejder kreativitet og lærer logisk tænkning og søgestrategier.

Og hvad laver de så med børnene, når de kommer på biblioteket i Espoo? Børnene bliver i samarbejde med skolerne introduceret til mange ting, hvoraf flere er noget vi sagtens kan nikke genkendende til på denne side af Østersøen. Hun nævnte blandet andet:

Literacy skills: sangtekster, poesi, tegneserier, storyboard, fortæl og lyt, klassiske forfatter/skrive-workshops, læse promotion “in action” gennem book trailers. Booktalks er ikke en passiv aktivitet, børnene laver booktrailers. De har lavet en værktøjskasse, så det er nemt at gå til. Alle børn får en stemme, eks. generte børn kan skriver storyboard. I filmene gengiver børnene måske bogens atmosfære. Ved at visualisere fortællingen, lærer de at forstå narrative forløb, lærer at bruge apps + søge efter de rigtige billeder på nettet, og om ophavsret. Booktrailers vises på nettet .YouTube og biblioteket har lavet QR på de bøger der har en trailer, så andre har nem adgang til at se dem og få anmeldelsen af bogen.

Infoskills: færdigheder på nettet, søgestrategier, verifisering og kildekritik

Libraryskills: lær dit bibliotek at kende, rent fysisk gennem aktiviteter.  Børnene laver en tegneserie over deres oplevelser på biblioteket.

De har også kodning, makerspace og demokratiundervisning, og de virker som om de er gode til at få et færdigt produkt ud af deres projekter, der er så professionelt at de kan bruge det som reklamer i forhold til markedsføring af biblioteket. Endelig syntes hun at man skulle se ”How not to be ignorant about the world” TED talk june 2014 og huske på “The greatest enermy of knowledge is not ignorance, but the illusion of knowledge” Stephen Hakwing.

Så var det Jeppe Bundgaards, DPU, tur, og han stillede spørgsmålet: Skal gøre mere end bare investere i teknologi? Og hans svar var JA. Fra hans stol skal der meget mere undervisning til, både i at bruge IT som værktøj men også i selve forståelsen af det digitale, altså digital dannelse. Han arbejder ud fra ICILS 2013, undersøgelser af elevernes digitale kompetencer. Find resultaterne her på edu.au.dk/ICILS og hans slids til oplægget på hans hjemmeside.

 lær8 lær4 læring6

“Ægteskabet mellem frk. Kunst og hr. Læring” v. lektor Tatiana Chemi, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, var dagens sidste oplæg. Om læringspotentialer og det videnskabelige grundlag for kunstneriske oplevelser i skolen. Kan de kunstneriske fag tale sammen og integreres med de boglige fag? Hendes oplæg var en sprudlende afslutning på dagen. Hun så sig selv som professionel kunstadvokat eller kunstens gode fe. I udgangspunktet er der mange fordomme omkring kunst i pædagogikken. Så det første vi skal lære er at droppe barrierer, stereotyper og antagelser for eksempel ”Det er ikke læring”, “Jeg er ikke kreativ”, “Det er for fint”. For disse holdninger medvirker til kulturel eksklusion. Kunsten skal, kan og bør læres, for det kommer ikke af sig selv. Man kan lære at læse/afkode et billede og en bevægelse i eksempelvis dans.

Kunstintegration i undervisning er et nyt felt. Dans/matematik eller biologi/dans. Men hun oplever at der er travlt på både biblioteker og skoler og det er svært at finde tid til innovation/integration af kunst og kultur. Der er brug for innovation på området, for formel undervisning i kunst kan være ekskluderende. Kunne biblioteket være det sted hvor ægteskabet mellem kunst og læring kunne lykkes. Her er semiformelle læringsmiljøer, det opleves som inkluderende og demokratiske steder. Det handler om at finde en tredje vej. Som hun så det vil  skolen vil gerne giftes – kunsten not so much. Det handler om at få lærings-syn (kunsten får mennesker til at tænke kritisk) og praksis til at følges ad. At udbrede kulturelle profiler til skolen tager tid. Der er også forskellige praksiser – at lærer OM kunst, at lærer I kunst – her tænker hun hands-on i LAB eller værksted, at lære IGENNEM kunst, at lærer MED kunst.

Hvad får vi ud af at integrere kunst og pædagogik? Kunstfagligt, teknisk forståelse og et “mindset”, og et andet fagfagligt indhold, biologi via dans og dans via biologi. For man lærer med hele kroppen og med følelserne, men grundlæggende udvikles undervisning kun til hjernen. Hvis de kunsteriske fag integreres får man en bred kognotiv/emonotionel læring (kritisk tænkning), en bedre følelsesregulering og bedre sociale evner (øver sig), medmenneskelig læring – om sig selv og om verden/kultur. Man lærer på baggrund af en oplevelse, som så kan føre til undren og få børnene til at stille kvalificerede spørgsmål, sluttede hun af.

Så nu er det bare at lade sig inspirere af de otte bibliotekers erfaringer og vente på resultaterne af det næste projekt på feltet læring i biblioteket. Silkeborg Bibliotek har arbejdet med ”Ny læring” i biblioteket. Deres rapport skulle ligge klar i løbet af juni, og mon ikke også der bliver inviteret til konference i den anledning?

De otte biblioteker er: Danske Centralbiblioteker for Sydslesvig, Nyborg Bibliotek, Sturer Biblioteker, Skive bibliotek, Ikast-Brande Bibliotek, Rebild Bibliotekerne, KulturRummet Thisted, LemvigBibliotek.

Billederne i mit indlæg er fra “Mit rum for læring og oplevelse – samarbejde mellem biblioteket og folkeskoler” rapporten.