Middelfart; Litteraturformidling

 middelfart2middelfart1 hels16

Middelfart Bibliotek var lige før efterårsferien vært for konferencen “Folkebibliotekernes Litteraturformidling i fremtiden”. En hel dag med oplæg, indlæg og eksempler på folkebibliotekernes meget forskellige tilgange til litteraturformidling. Jeg var der og her har du mine noter i kort form, samt link til Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Her ligger oplæg fra konferencen. Det der står stærkes tilbage fra dagen var Pia Tafdrups digt oplæsning og forfatteren Jens Smærup Sørensen der fortalte om sit forfatterskab og hans deltagelse  i projektet “Et hestehoved foran – Forfatteren som lokal identitetsskaber“.

Formiddagens program helt kort

Pia Tafdrup læste op fra ”Ord og sjæl” og  ”Lugten af sne”, hvilket straks gav mig lyst til at læse begge digtsamlinger. Det fik mig også til at tænke på at da jeg boede i London startede dagen med et digt. Hver morgen på vej under Londons gader i  “The tube” kunne jeg læse et digt. For i  “The tube” hang der, helt håndholdt,  på samme papskilte som reklamerne, digte af engelske digtere. Jeg tænker at det vel ikke er så svært at sætte i værk, i bussen eller som en del af S-togenes infoskærme cirkler eller måske også på biblioteket?

Anette Back gav tal og fakta om biblioteker og deres formidling, find dem rapporten “Bogen og litteraturens vilkår 2016“. Her var mange spændende pointer, de vigtigst finder du i hendes oplæg men er du til mere må du dykke ned i selve rapporten.

Rasmus Grøn, lektor på Aalborg Universitet, tog meget kort litteraturformidlingen under behandling. Han sagde blandt andet at ” Biblioteket via litteraturformidling kan bibringer viden, realisere kulturelle -og  socialværdier”. Han opridsede 3 dilemmaer for bibliotekernes litteraturformidling:

  • Biblioteket og det litterærer markeds (u)orden, mikroforlag, selvudgivere, det brogede litterært landskab, undergraver traditionelle grænser for kulturel og offentlig relevans og anerkendelse. Ikke forandring i de titler der læses, hvor forpligtet er biblioteket til at indeholde den nye bredde?
  • Bibliotekets rolle i den digitale litteraturformidling, kampen om e-reolen med storytell, riidr, mofibo. Er biblioteket en kulturinstitution eller en butik? Borgerne har deres private digitalebibliotek via storytell osv. Formidlingen skal skabe et rigere digitalt miljø, interaktivitet er ikke kun for børn. Inddrag eksterne bogblogs, lav link netværk, for skal biblioteket være en ø eller et knudepunkt?
  • Bibliotekaren som kulturformidler, skiftet fra kultur til oplevelse – er litteraturen blevet sekundær. Hvad med kvaliteten, samt tab af autoritet = tab af identitet. Dyk eventuelt ned i hans P.hd. “Oplevelsens rammer – Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker”.
Eftermiddagen helt kort

Lisbeth Vestergård, Københavns biblioteker. Om projektet #So.Me hvor bibliotekaren –  eksperten kom i spil på nye måder digitalt, med #bogsnak. At det personlige kan noget, at autencitet er alfa og omega. Giv dem der følger dig digitalt mulighed for at deltage, ex. “Hvad var du vild med at læse da du var ung?”. Stil interaktion til rådighed, stil spørgsmål, giv anledninger til at folk kan fortælle om dem selv. Bibliotekaren er superlæser blandt ligemænd og skal være velorienteret og generobre rollen som autoritet. Vær klar når du formidler digitalt  sæt forfattere i kontekst, link til arrangementer og ”har også skrevet” eller “noget der ligner”.

Jens Smærup Sørensen, helt kort for optimalt skulle du have haft ham på en lyd bid. Men lokalt stof har betydning for forfatteren kendskab til det sted han skriver om. Lokalforankring opstår i barndommen, her skabes verden. At udbrede litteratur, at formidle handler til syvende og sidst om at skabe drømme hos almindelige mennesker.

Diskussionssynspunkter

Dagen sluttede med en paneldiskussion mellem Anne-Sophie Lunding-Sørensen, forfatter og repræsentant for Dansk Forfatterforening, Allan Krogh Paludan Malver, formidlingschef på Kolding Bibliotekerne Nadja Hageskov, formand for Sport-, Fritid- og Kulturudvalget i Hørsholm Kommune og formand for Danmarks Biblioteksforenings Kulturelt Udvalg. Du får fire korte pointer fra den:

Anne-Sophie Lunding-Sørensen, forfatteren; Biblioteket bygger på litteratur – det er guldet, findes som en kollektiv bevidsthed hos borgerne og brug forfatterne de vil så gerne lege med.

Allan Krogh Paludan Malver, formidlingschef; Formidling er vigtigt, en grund- kernekompetence. Litteraturformidling = kernekompetance, relationer/menneskelige. Problemet er at bibliotekaren skal strække sig overfor mange stole.

Nadja Hageskov; Stillede spørgsmålet hvad skal biblioteket indeholde – hvad er bibliotekets fremtid? Hun ser en renæssance for litteraturen, at der er et ønske om ro og fordybelse med mulighed for at dele litterære oplevelser  med andre.