Kunsten at formidle

 

 Kunsten, litteraturen og hele tre forskellige institutioner

Jeg har over foråret været på besøg på tre forskellige kulturinstitutioner for at hører om deres tilbud i skoletjenesteregi.  Det har været spændende indblik i forskellige former for formidling. Både af deres aktuelle udstillinger og deres faste samling.  Det har også været et møde mellem min faglighed og undervisere i grundskolen, pædagoger og museumsansatte som arbejder med formidling af kunst og kultur til børn.

Først på året var jeg på Arken for at hører om ”På små ben” en konferencedag om et samarbejde på tværs af institutioner. De tre institutioner var Kunstmuseet Arken, Ishøj Bibliotek og daginstitutionen Firkløveren også i Ishøj.  Jeg vil ikke skrive mere om det her, men opfordre til at læse mit indlæg om dagen på Arken. I forbindelse med projektet “På små ben” er der udgivet en publikation som du finder her.  Som appetitvækker er her et citat fra publikationen, først fra Firkløveren:

“Vi oplever, at et længerevarende projekt, hvor vi inddrager biblioteket og Arken, giver rigtig godt pædagogiske udbytte til børnene, idet det både er visuelt og kropsligt”.

-og Ishøj Bibliotek har skrevet:

“Det har gjort, at jeg nogle gange har været presset ud af min “Comfort zone”. Men for s…., hvor har det været lærerigt for mig at opleve. Det er jo sjovt at lade kroppen opleve litteraturen, og lade litteraturen gøre brug af kroppen”.

Formidling af kunsten

En eftermiddag var jeg på Gl. Holtegaard, hvor undervisere og andre interesserede var invitere for at hører om udstillingen “Stop calling me names” af Mette Winckelmann. Samt de skoleforløb der er udviklet i den forbindelse til de ældste klasser. Besøget startede med en rundvisning i udstillingen. Mens man gik rundt på udstillingen blev perspektiverne og rammerne for skoleforløbende udfoldet. Hvilke tanker de havde og hvordan en kunstudstilling kan være med til at sætte diskussioner igang om; Systemer, hierakier, kunstens konventioner, sprogsystemer, konceptuelt, abstraktion taler mere fysisk til mennesker, for så sætter vi ord på, manifestation, at udfordre systemer der var blevet for stramme, præstation, frihed, fysisk rummelig, genklang fra bygningen, barokken, 80’erne neobarokken, i et loop. Læs mere om skoleforløbet her.

Efter rundvisningen var det tid til at samles til en snack og lidt at drikke og tid til yderligere spørgsmål, praktisk info og erfaringsudveksling mellem deltagerne, som var museets formidlere, undervisere fra de lokale skoler, og mig, bibliotekaren der bare er så nysgerrig på hvad de andre går og laver og hvordan.

 

Formidling af arkitektur og byplanlægning

Sidst men ikke mindst – DAC – Dansk Arkitektur Center, der er flyttet ind i nye Blox på havnefronten. Jeg var til et seminar om “Arkitektur og pædagogik”.  Seminaret var blevet til i et samarbejde mellem DAC’s skoletjenste og den svenske skoletjeneste Øresund. Det var spændende at se Blox – og sikke dejlige lokaler Dac nu har fået, til at deres skoletjeneste. Vi var  et blandet felt af faggrupper: Undervisere i grundskolen, arkitekter, byplanlægger og samt skoletjensten fra DAC og Øresund. På seminaret blev vi først præsenteret for DAC’s skoletjeneste og hvordan de har bygget deres formidling og undervisning op. Som de ser det bygger faget arkitektur bro mellem alle fag i skolen. De arbejder med skabe forståelse for processer, fællesskaber og samarbejde i deres undervisning. Skoletjensten Øresund forsatte med at tydeliggøre hvordan de brugte arkitektur og byplanlægning i deres undervisning. Vi fik flere eksempler af konkrete og gennemførte projekter. Det var interesant at hører om deres erfaringer i blandt andet i socialtbelastede områder. Gennem projekterne fik eleverne nye kompetencer, øget selvtillid og en reel indsigt i demokratiske processer.  En indsigt i hvordan arkitektur og design spiller en vigtig rolle i, hvordan mennesker lever og trives. Alt sammen meget inspirerende.

Hvor kunne det være interessant hvis man koblede flere videns -og kulturinstutioner sammen i et samarbejde på dette område, især i lyset af at faget håndværk og design har fået en ny status i folkeskolen. Jeg tænker blandt andet det ville være oplagt at tage fat i for alle de fab-labs der er skudt op på landet biblioteker. Vis du er blevet nysgerrig på hvad de gør på DAC se mere her.

 

Kunsten at formidle – mine pointer og tanker

Min kæphest er kunsten at formidle. Jeg tror på at man gennem krydsbestøvning fra andre faggrupper kan udvikle ny formidling og nye formidlingsformer. Mine besøg har bekræftet mig i at når faggrupper samarbejde på tværs sker der spændende ting når det handler om at formidle til børn og unge. Som jeg ser det kan bibliotekerne på flere punkter lade sig inspirerer af hvordan de arbejder på museerne og i museernes skoletjeneste.  Med min MUU i bagagen ser jeg mange muligheder for at remedier arbejdsformer og idéer så de ville give mening i biblioteks arbejde, når det handler om formidling til grundskolen og daginstitutionsområdet.

Muligheden for ny inspiration og viden, er grobund for nye samarbejdsformer og nye formidlingsformer. Det har dog slået mig hvor lidt litteraturen fylder i museernes tilbud og hvor spændende det kunne være hvis litteraturen var en mere integreret del af  de tilbud der bliver udviklet i museernes skoletjeneste og hvor lidt museernes righoldige samlinger fylder i bibliotekets. I min optik ville det være så fint hvis kulturinstitutionerne oftere kom hele vejen rundt om et emne, satte forskellige læringsformer/institutioner/kunstarter sammen sådan at man gav eleverne forskellige perspektiver på viden.  Kunne være spændende hvis områder som humaniora og naturvidenskab ville krydse klinger oftere.

Og der er gode eksempler på nye formidlingsformer på biblioteksområdet og hvor litteraturen spiller hovedrollen. Jeg besøgte på en af forsommerens varme dage Gladsaxe Bibliotek for at se og hører om “Min mormors gebis” en del af projektet Fang fortællingen og se deres stadig nye litteraturinspirerede legeplads.

 

Alle billederne stammer fra mit besøg på Gl. Holtegård og er udsnit af M. Winckelmanns værker samt mit besøg på Gladsaxe Bibliotek.