Bytes, bits og bogstaver #3-17

 

 

Litteraturen fylder i marts udgaven Bytes, bits og bogstaver. Find links til artikler og rapporter der har litteraturen som omdrejningspunkt. Dette er næppe helt tilfældigt at jeg har bøger på hjernen. For om et par dage rejser jeg til børnebogsmesse i Bologna. Her skal jeg i et par dage fordybe mig i børnelitteratur fra hele verden. Det kommer der selvfølgelig meget mere om i et senere blog indlæg.

Litteraturen danner os og binder os sammen

“Bibliotekerne skaber fællesskaber om litteratur” er overskriften på et indlæg som du finder på Litteratursiden, om mødet mellem mennesker og litteratur. På Litteratursiden finder du også artikelen “Politikerne har brug for litteraturen!” om at ny dansk skønlitteratur er masser af politisk stof hente, også til de store samfundsdiskussioner.

Litteraturen kan spiller også en vigtig rolle i helt små børns liv, hvilket man kan læse om i den nye rapport om Bogstart, der har kørt siden 2009. Find rapporten her og læs om hvad de mange hyggelige besøg ved Bogstart har betydet for børn og deres forældre.

Og når jeg er ved børnebøgerne, var det i 1967 at fem markante børnebøger blev udgivet: Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Benny Andersens Snøvsen, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon, Cecil Bødkers Silas og Halfdan Rasmussens Halfdans ABC. Det markere Gyldendal med forskellige initiativer. Se mere på  “Giv historierne videre”.

Bøger

Jeg abonnerer på specialboghandelens Cinobers nyhedsbrev – og da det landede i mailbooxen sidst var indledningen så fin, især når man som jeg, er bogmenneske. Indledningen her: “Bogen har, i betragtning af sin ydmyge form, gennem tiderne været udsat for lidt af hvert – censur, bandlysning og afbrænding. Disse ark papir, samlet, indbundet, påtrykt ord, tegn og billeder, der informerer, formidler og inspirerer, kan så nye ideer, bringe drømme og store oplevelser. Vække stærke følelser. Og ild og passion i papirform kan frygtes, men bliver mestendels – og heldigvis – værdsat, elsket og skattet højt. I alle former, til alle tider og verden over”. – Og ja det er også en rigtig dejlig boghandel der er proppet med visuelle smukke bøger om grafik, arkitektur, design, mode og fotografiet som kunstform.

Litteratur events og inspiration

The guardian har lavet en kalender der er fyldt med litterær mærkedage og eventes i 2017 find den her. Du også finder et par gode artikler hvor du kan læse en række interviews med boghandlere fra hele verden om boghandlen som et litterært “Hub”.

Hvis du er interesseret i nye former for litteratur og formidlingen, kan jeg anbefale at abonnere på nyhedsbrevet fra forlaget Visual Editions, der med egne ord udvikler fine og overraskende læseoplevelser i både trykt og digitalform.

Kulturministerens Bog- og Litteraturpanel har udgivet en ny rapport, der kortlægger læsevanerne i Danmark og fem andre europæiske lande, find den her. Læs også den spændende artiklen på www.artsy.net om Abigale Reynolds der rejser jorden rundt og dokumentere bibliotker der ikke længere eksistere.

Har du tid kan du også tage på konference den 16. maj hvor CeFu om “Hvem er nutidens ungdomsgeneration?” Se mere her.