Børnelitteratur i Aarhus

  

Hayfestival i Aarhus – masser af børnelitteratur

Dokk1, Aarhus sidst i oktober. Hayfestivalen – den første internationale børnelitteraturfestival i Danmark. Jeg var tjekket ind til seminar arrangeret af Center for Børnelitteratur hele torsdagen og fredag fra 13-17. Dette indlæg er mine noter fra de to dage i kort form som alligevel er blevet til et langt skriv. Jeg håber notatformen giver mining for dem der læser med. Der er forbindelse med Hay udgivet to antologier der indeholder noveller for børn og unge. Novellerne er skrevet ud fra temaet “Rejse”. Titlerne er “Lige her” og “Lige nu”. Rejsen blev af flere oplægsholdere brugt som omdrejningspunkt for deres oplæg.

“Aarhus i børnelitteraturen. Børnelitteraturen i Aarhus”

Dagens første oplæg blev givet af Sarah Mygind Ph.d.-stipendiat. Hun gav sit perspektiv på Aarhus set i børnehøjde. Og om ny børnelitteratur, der kommer fra Aarhus. Der er en 40-50 forfattere der har skrevet og skriver med Aarhus som udgangspunkt. Der er barndomserindringer der skildre 50’erne frem til 70’erne. “Baghavelågen i Åbyhøj” af Ole Henrik Laub, “Hadestenen – og andre Historier fra Bøllevangen” noveller af Anders Johansen, “Kolumbus Kristensen rykker ud” og “ Alle dage – kiksekage” af Jens Blendstrup. Alle forfatterne tegner et kort over Aarhus. Både et geografisk og historisk, men også forfatternes indre Aarhus kort.

Børnelitteraturen har potientiale for at gå nye veje, når den bruger teknologien. Den kan være med til at aktivere steder. Geografisk, historisk både lokalt og globlat. Sarah Mygind giver tre eksempler ny litteraturprojekter udviklet i Aarhus. Første EX “Lakridsmanden” af Louis Jensen. Produceret af Hopspot. Romanen er interaktiv læring i lyd, bevægelse og spil. Børn skal gennem et samarbejde løse mysteriet om “Lakridsmanden”. Børnene er er selv hovedpersoner i historien. Der er udgivet en bog og på nettet finder man et digitaltunivers.  Andet EX “Pigen fra Shanghai” som er under udvikling. Man kan finde app til 1. kap. af den digitale tegneserie. I et klassisk serieformat arbejdes der med læsestrategier. Der er muligheder for oplæsning, med eller uden underlægningsmusik. Se historiske fotos, små videoer og følge det fiktive magasin “Shanghai medium”. Der er også adgang til et Shanghai leksikon. Det er læseren selv som navigere gennem fiktion og fakta. Hendes tredje EX var “Sirenesang” af G.G. Krejberg. En sci-fi lydfortælling – lydvandring rundt i Aarhus.

  

“Traveling (with) Picture Books. Children and Books Crossing Borderes”

Dr. Evelyn Arizpe fra Glasgow University, oplæg var både tankevækkende og aktuelt. Hun arbejder med rejsen geografisk, mentalt og helt praktiske. Hun forsker i hvordan flygtninge -og migrant børn bliver modtaget og integreret. Vi i vesten er ikke opmærksomme på hvor priviligerede rejsende vi er. Vi kan flytte os frit i verden. Når vi rejser og ankommer modtages oftes med åbne arme. Vores oplevelse af grænser, begrænsninger af bevægelighed er væsentlig forskellig fra den flygtninge og migranter får. Ikke alle kan rejse frit og krydse grænser. Ikke alle er velkomne.

Hvad sker der når flygtninge/migrantbørn kommer? Hvordan modtages de? Af staten, NGO’er, i det lokale samfund og familierne der. Arizpe har i flere år arbejdet med disse problematikker i samarbejde med lokale skoler i Glasgow. Her spiller fortællingen, børnelitteraturen – billedbogen en stor rolle. For historier giver mulighed for at lærer nye sociale færdigheder. De giver mulighed for at udtrykke følelser, som kan være svære at tale om. Billedbøger har en dobbelt indgang til sproget  da den indeholder både tekst og billeder. Litteraturen/historierne er et sikkert sted, der giver døre/vinduer til verden og til barnet selv. Bruger også billedbøger uden ord. De er en legeplads for sprogligudvikling og stimulerer dialog, på tværs af sprog og alder. Eksempelvis den ordløse billedbog “Mr Wuffles”. Kommunikation gennem billeder øger ordforråd, identitet, selvværd. Børnene kan vise havd de ved og hvad de har erfaret, dele viden og empati. En anden billedbog der har været i spil er “The Arrival” af Shaun Tann. Den har været omdrejningspunket i tværgående europæiske projekt, som du kan læse mere om i “Visual Journeys Through  Wordless Narrative”. Arizpe kom med flere eksempler, hvor billedbogen blev brugt som grundlag for arbejdet med børnenes sprog og udvikling. Kopier af billedbogs-sider, hvor børn skrev egne annotationer/kommentarer til billederne. De skriver hvad de ser og føler osv. i eksempelvis talebobler. Et andet eksempel var børn der tager et billede af en ting/genstande der har betydning for dem. Derefter fortæller de hvorfor. Mange af projekterne hun laver med børnene, afsluttes med en event. Her er børnene selv aktive. De laver eksempelvis invitationerne, og de er ikke nødvendigvis baseret på klassiske/traditionelle læse og skrivefærdigheder.

I arbejdet med disse udsatte børn er en mediator meget vigtig, når der skal læses billedbøger. På den måde når bøgerne børnene bedre og de får et større udbytte af oplæsningen. Mediatoren kan være en bibliotekar, lærer eller pædagog. Hun er fortaler for den fysiske bog. Den kan tages med, fysisk (over grænser). Der er den fysiske interaktion, man kan bladre gennem siderene og åbne døre. Langsomt og der kan stoppe op, og man kan gå tilbage. Det tager tid, tvinger dig til at se detaljer, og når man læser sammen med børn er det ofte forskellige ting man lægger mærke til. Læsning er et sikret sted for læring, for følelsen af at hører til et sted, et nyt sted, giver plads til dialog, både dem der kommer og dem der skal modtage nye kammerater.

For mere viden læs:

“Narrative og Change” Julie McAdams

“Children Reading Picturebooks – Interpreting Visual Tekst”

Oplæsning af den tyske forfatter Finn-Ole Heinrich “Pekka” fra Antolgien “Lige nu” Fantastisk oplæsning, og en skøn novelle, som forfatteren arbejder videre med til en roman.

 

Interview-session om frygt, angst og usikkerhed i børnelitteraturen

Samtale mellem Stian Hole, David Machado og Nataly Savina. Skriver ikke historier for børn, men historier. For børn og unge er frygt en følelse der ligger som en konstant understrøm. Frygt er forbundet med fantasi, de undersøger frygten fra et sikker sted og tænker altid hvad er det værste der kan ske! Men fantasien kan også være en udvej. Historier åbner noget, åbner et minde, sætter tanker igang. Børn holder af uhyggelige bøger, hvilket ikke alle voksne kan forstår. De er tilbageholdne når det handler om uhyggelige bøger til børn. Gys og uhyggelige bøger er en god måde for børn at lærer takle frygt. Litteratur er et nødvendigt rum for at udforske verden fra sikker distance. Litteratur skal vise diversitet og give lyst/mod til at spørge og skal ikke nødvendigvis give svar. Litteraturen skal hjælpe med at tænke/føle. Man lære litteraturen at kende ved at læse meget forskelligt litteratur. I den hensende kan serie-produktion være et problem.

 

“Barn af bøger” af Oliver Jeffers anmeldes af kritiker Kamilla Löfström, Information

Hun ser “Barn af bøger” som et æstetisk objekt, klassisk, stille, dør-metafor på forsiden med nøglehullet i bogen – og nøglen på bagsiden. Masser af hvidt på siderne der signalere eksklusivt, farveæstetik der spiller på modsætninger – den grå hverdag, børn er lig med farver og fantasi. For at læse bogen man skal vende bogen rundt for at få at kunne læse al teksten. Selve historien er håndskrevet – den maskinskrevne tekst brugt illustrativt. De maskinskrevne tekstillustrationer består af en vestlig hvid litteraturkanon. Er barnet i historieren udtryk for voksnes længsel efter et barn der elsker at læse? Ingen børn vil læse bogen – hvad med de voksne? Læs hendes anmeldesen af bogen i Information her.

Oplæsning fra “Rooftoppers” af forfatteren Katherine Rundell – smukt oplæsning på formfuldendt Oxford engelsk. Hendes roman havnede staks på min læseliste.

“Køn og karakter i fantasy for børn og unge”

Dr. Mia Österlund, Åbo Akademi, var en tornado gennem finsk fantasy – især for piger. Fantasy er genre der står stærkt i hele verden, men særligt stærkt i Norden. Måske passer den godt til det nordiske mørke og eventyrtraditionerne med hekse og trolde. Litterære eksempler på fantasy fra Norden ”Cirklen”, ”Ordbrodösen”, ”Pärlfiskeren”, ”Pojkarna”, ”Minnen av vatten”. Mia Österlund dykker ned i ”Maresi” serie i 4 bind af Maria Turtchaninoff samt prologen til serien ”Maondul”, en kollektiv roman. Nøgleord er naturen, magi, søsterskab, frigørende krafter til kvinder/piger, seksualiseret vold mod piger, feministisk, jagt på kundskab, økonomisk selvstændige, kvindekraft, menstruation, kvindekroppen, nutidig diskurs, hvad er en stærk kvinde? Arbejder med begreberne separatisme og separation – kvinder der vælger at leve uden mænd.

Hanne Kvist i samtale med Nina Christensen om ”Dyr med pels – og uden”

Hanne Kvist i skrift og billeder. Vi var inviteret med hen til forfatterens/illustratorens tegnebord. Hun fortalt om sin processen ved tilblivelsen af “Dyr med pels-og uden”. Hun  skrev og tegnede på historien på samme tid. Hun havde ikke et manus/synopsis for selve tegnedelen. I hendes optik er billeder også sprog, lig ordet. Billeder kan læses umiddelbart, læses hurtigt og giver lyst til at kigge igen, og igen. Illustrationer er selvstændige værker, meningsløst at ordet (forfatteren) altid nævnes i billedbøger og dernæst illustratoren, som nr. 2, de er lige. Der skal udvikles et bedre sprog til at beskrive og vurdere den visuelle side af billedbøger siger Nina Christensen. Man skal også lære at læses billeder, æstetisk, intellektuelt og umiddelbart følelsesmæssigt.

 

Om de to antologier “Lige her” og “Lige nu” udgivet i forbindelse med Hayfestivalen

38 forskellige historier. Den fælles overskrift for novellerne var at rejse. De er skrevet af europæiske forfattere. Alle historierne er forskellige. Det er historien der definere dem, ikke hvilket land forfatteren kommer fra. Men de har et fælles ståsted, Europa. Antologierne prøver at synliggøre ikke engelsksprogede forfattere. Det er et anglo excentrisk bogmarked. I ”The Oxford Companion to Childrensliterature” er der ikke kun engelske forfattere, men indholdet har en slagside til England og engelsk talende lande. Der er forfattere der er fælleseje, det gælder blandt andet HCA, Astrid Lindgren, Shakespeare og historierne om “Winnie the Poo”.

Stian Hole i samtale med Nina Christensen om hans skriveproces og hans billedverden

Fredagen startede med en samtale mellem Stian Hole og Nina Christensen med udgangspunkt i hans nyeste udgivelse. “Du og jeg” som han har lavet i samarbejde med den norske digter Synne Lea. (Det bliver en rigtig fin bog, fik lov til at se de næsten trykfærdige skitser). For Hole er det at lave billedbøger “Conscious dreaming”. For ham er det at læse og lave historien det samme. At læse er at lave billedproduktion inde i hovedet. Det vigtigste i en historie er “What does it make me feel?” Han følger sit hjerte og sin intuition når han arbejder, især i starten. Derefter kommer intellektet og håndværket på banen. Så han svinger hele tiden mellem hjertet og hjernen.

I den nye billedbog arbejder han på at minimere distancen mellem læseren og historien. Nøgleordene er: Kontraster mellem personernes alder, i farverne og mellem tekst og billeder. Klipningen af historien, give en filmisk oplevelse. Det er kontrasterne der skaber spændingen i historien. “Du og jeg” handler om frygten for at miste det man holder allermest af og elsker højt og opdage at man kan/tør meget end man selv regnede med. Det er en emotionel rejse, at søge efter noget man aldrig finder, og erkende at fremover skal gøre ting alene, ting man før har gjort sammen. Den røde farve er gennemgående i bogen – “den røde tråd”. Når man finder den røde tråd i en fortælling kan man gå frem og tilbage og finde nyt; metafoer, symboler og mening og på hvilken måde tingene taler sammen på tværs af siderne/illustrationerne.

Legen mellem tekst og billeder og hvor godt det lykkes, kan være et udtryk for hvor godt forfatter og illustrator arbejder sammen. I  “Du og jeg”  har hverken Synne eller Hole tænkt på læseren. De stræber efter at historien skal føles betydningsfuld, og i den proces stoler han på Synne. Det er processen der er det interessante, Hole er opdageren og der er næsten som at leve i et parallelt liv. For Hole er “fantasy as the other side of realisme”. Men historien skal fortøjes til virkeligheden, hvilket han ofte svært ved. Synne og Hole hjalp hinanden løbende med at ændre ting. At fortælle historier kræver tålmodig, og man kan mærke når noget skal ændres, flyttes. Ord og billeder skal arbejde sammen, skabe interaktion og give plads til læserens følelser. Synne er god til at give ordene dobbelt mening og rytme.

Oplæsning af den østriske forfatter Elisabeth Steinkellner

Daniel Hahn i samtale med forfatterne Ævar.T. Benediktsson, Island og Frida Nilsson, Sverige.

Begge forfattere boede på landet og læste meget som børn. Deres favoritter var Astrid Lindgren, Østa Knutzon og sjove bøger generelt. De oplever begge at deres læsning som børn har inspireret dem i deres forfattergerning i dag. Men det har de først opdaget senere. Benediktsson fortæller, at fra han får en idé går der et par mrd. før han begynder at skrive. Har ofte to bøger igang ad gangen, serier og YA. Frida Nilsson historierne kommer langsomt. Fra idé ofte 1-2 år før den rammer pc’en. Det er et spørgsmål der kører rundt i hovedet. Hvorfor, hvordan og det tager tid. Så det kræver tålmodighed. Når hun så sætter sig til PC’en er historien der grundlæggende. Resten kommer af sig selv. Hun tænker ikke specifikt på læserne når hun skriver, hun tænker på sproget og selve historien. Benediktsson har heller ikke læserne i tankerne når han skriver. Hvis han ikke syntes den er sjov så stopper han – han lader dog andre læse det før han lægger det i skuffen. Det samme gør Frida. De stoler begge på deres redaktører. Frida sendte sit første manus  til 3 forlag før hun fik et ja og har samme redaktør nu efter 12 bøger.

Oplæsning af den finske forfatter Maria Turtchaninoff

 

Illustrator og forfatter Cato Thau-Jensen fortæller om at skrive og illustrere for børn

Han gik på designskolen i Kolding og havde Lillian Brøgger og Dorte Karrebæk som undervisere. Han arbejder kun analogt, bruger ikke PC. I illustrationerne til “Nivemaskinen” af Anita Krumbach, arhejdede han i mixed media, collage, maler og tegner. Universet er sat i Alaska med ulve i hovedrollerne. Han giver fantasien kan få frit løb, alt er muligt når man illustrere. I Martin Glanz Serup’s “Ingen verdens ting” handler grundhistorien om krig. Den udspiller sig en lejlighed og det er tingene der fortæller. Døren er hovedpersonen og snakker med spejlet, som er dens bedste ven. Døren ser hvem der flytter ind og ud. Mennesker og ting. Forlæggere er mere opmærksomme på teksten end illustrationer. Og teksten er måske mere brugbar som ramme end en illustrationen som kan indeholde så mange historier. Gå i mange retninger.

Oplæsning af den østriske forfatter Michaela Holzinger

Paneldebat mellem forfatterene Martin Glaz Seerup, Sarah Engell (SE) og Sanne Munk Jensen (SM) om hvilke historier der er vigtig at fortælle børn i dag

Udgangspunktet for diskussionen var: hvilke historier er vigtige at fortælle børn i dag.             SE bidrog til antologien med en novelle der handler om flygtningebørn. To brødre der krydser middelhavet. SM novelle handler om en indre rejse – om en ung kvinde der gransker sit forhold til sin kæreste. For SE er det vigtigt, at litteraturen viser diversitet, tager forskellige emner op, og at den udfordre stereotyper. Litteraturen er et spejl, et vindue, hvor man lære om andre, opbygge empati for mennesker der ikke ligner en selv. SM’s historier er fra hjertet – og komme inde fra. Sættes ofte igang når “Noget der er uretfærdigt” hun skriver ikke hvad hun tror børn og unge vil have. SE historier er psykologiske, handler om det mørke og overbeviser gennem følelser. SM’s er hjerteknuse bøger, ulykkelige historier, bøger der tager mig et sted hen. En renselse gennem hovedpersonens lidelser, om at lærer andres følelser at kende. Historien om “Christiane F” var hun meget fascineret af som ung. SE oplever at forskellige liv stadig kan have meget tilfælles. Det bedste ved litteraturen er, at det der kan være svært at tale, kan man læse om, og måske bliver det nemmere løse op om og tale om det senere.